Danmark spillede en central rolle, da Fordismen kom til Europa
Af: Lars K. Christensen, chef for forskning og kulturarv i ROMU
22.09.2021
![01_roskilde_beskåret](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/01-roskilde-beskaaret.jpg)
Navnet Ford lyste i neon over Roskilde i de tidlige 1960’ere. Her kan man ane, hvordan de 6 meter høje og tonstunge bogstaver sad fast på siden af byens nye vandtårn. Ukendt fotograf, Ford Nyt nr. 1, 1961.
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde
”FORD” stod der med kæmpestore, lysende bogstaver i luften over Roskilde. Det var om natten i de tidlige 1960’ere, og synet kunne ses på lang afstand. Om dagen blev det afsløret, at de 6 meter høje neon-bogstaver ikke svævede af sig selv, men sad solidt fast på det nye vandtårn, opført på Bymarken. Det var naturligvis bilmærket Ford, som stod bag lysreklamen, på det tidspunkt en af Europas største. Og stedet var velvalgt. Bilsalget boomede i Danmark i de tidlige tressere, og flere og flere bilister kørte ad omfartsvejen, som snart skulle blive motorvej, syd om Roskilde.
Men historien om Ford i Danmark begyndte langt tidligere. Allerede i 1919 besluttede verdens dengang største bilfabrik nemlig at placere en samlefabrik i Danmark. Det var Fords kun anden fabrik i Europa, og den første på fastlandet. Ford havde allerede i nogle år haft stor succes med deres Ford T, bilen som kunne udkonkurrere de fleste andre på pris.
Nordens Detroit
Starten foregik i beskedne rammer. Men i 1924 opførte man en helt ny, topmoderne fabrik i Københavns Sydhavn. Ford T solgte nemlig rigtig godt, ikke bare i Danmark, men også på eksportmarkederne i det øvrige norden, Baltikum og Polen. Også til Tyskland blev der solgt biler fra Danmark. Fords succes i Danmark lokkede andre bilproducenter til, og i løbet af 1920’erne åbnede General Motors, Citroën og andre også bilsamlefabrikker i København. Danmark var blevet nordens Detroit.
![02_sydhavnen](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/02-sydhavnen.jpg)
Fra samlebåndet på Fords fabrik i Københavns Sydhavn, ca. 1939. Ukendt fotograf, Ford Motor Company A/S gennem 25 Aar, 1944.
Fords succes skyldtes en ny måde at producere og samle biler på. I stedet for at bygge den enkelte bil op fra grunden, blev bilerne fremstillet i store serier på samlebånd. Derfor kunne Ford sælge sin model T langt billigere end konkurrenterne kunne sælge deres biler. Det blev begyndelsen til en forvandling af bilen fra et legetøj for velhavere, til et forbrugsgode for den brede middelklasse. For snart lurede konkurrenterne Ford kunsten af, og sendte deres egne seriefremstillede biler på markedet.
Danmark blev brohovedet for Fords ekspansion i Europa. Ford i Sverige startede som et dansk datterselskab, og det var direktøren for Ford i København, som blev sendt til Tyskland for at etablere en produktion der. Men undervejs var Danmark og danskerne også med til at ændre det, som vi i eftertiden er kommet til at forstå som Fordismen.
Ford møder fagforenings-Danmark
Henry Fords tekniske principper for, hvordan man rationelt producerer billige biler kunne overføres næsten uændret til Danmark. Knap så let gik det for andre af hans ideer. Ford havde meget bestemte holdninger til forholdet mellem arbejdere og ledelse. Han var kendt for at betale en høj løn. Til gengæld erklærede han ligeud, at arbejderne ved samlebåndet ikke skulle besvære sig med at tænke selv. Og hvis der var noget, de absolut ikke skulle tænke på, så var det fagforeninger.
Da Ford kom til Danmark, havde vi imidlertid allerede et arbejdsmarked, baseret på stærke organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiverside, som fastlagde løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomst. Det system endte Ford med at måtte tilpasse sig – selv om det ikke skete uden sværdslag. Ford oplevede også den tort at blive trukket i Arbejdsretten og lide nederlag, da man per dekret forbød de danske arbejdere at drikke øl til deres madpakke. For den slags var forhandlingsstof i Danmark.
Fordismen i ny form
Henry Ford havde en vision om, at hvis bare man overlod samfundsudviklingen til industriens ledere, så ville det automatisk skabe en udvikling, hvor stadig stigende produktivitet ville føre til stadig lavere priser. På den måde ville alle få råd til at købe hvad de havde behov for, og sociale konflikter ville forsvinde helt af sig selv. Den tanke slog af mange grunde ikke igennem i Europa – og såmænd helle ikke i USA. Men i efterkrigstiden indgik den i forandret form i opbygningen af den moderne velfærdsstat. Nu blot med ikke kun industriledere, men også staten og fagbevægelsen i centrale roller. Det vi i dag refererer til som Fordisme er derfor ikke så meget det som foregik i Detroit i 1920’erne. Det er derimod den tid i 1950’erne og 1960’erne, hvor den økonomiske vækst buldrede derudaf – baseret på, at industriens arbejdere accepterede stadig højere krav til arbejdsindsats og produktivitet, til gengæld for fast arbejde og stigende lønninger.
De vidtløftige, lysende bogstaver i nattemørket ved Roskildes omfartsvej i 60’erne kan derfor ses som symbol på ikke blot et konkret bilmærke, der kom inden for stadig flere roskildenseres økonomiske rækkevidde, men på omfattende forandringer i samfundets inderste mekanismer.
Inden Lars K. Christensen fra begyndelsen af 2021 overtog jobbet som chef for forskning og kulturarv hos ROMU, har han som historiker gennem flere år beskæftiget sig med Ford og Fordismen i Danmark. Med basis i originale kilder fra bl.a. virksomhedens arkiv har han ikke bare gravet den glemte historie om en stor, dansk bilindustri frem i lyset. Han har også gennem sin forskning vist, hvordan Danmark spillede en central rolle i Fordismens overførsel til Europa, og den måde hvorpå den blev forandret undervejs.
Resultatet er samlet i bogen ”Between Denmark and Detroit: Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966”, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag d. 23. september.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal
Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden.
Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle
Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark
Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt
I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.
Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose
På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.
RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge
Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.
De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe
Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt.
Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle
På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.
KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE
I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed
UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE
Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en