De frivillige har savnet hinanden – og den gamle mølle
Af: Lene Steinbeck
01.07.2021
![skenkelsø mølle02_formindsket](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/07/skenkelsoe-moelle02-formindsket.jpg)
Skenkelsø Mølle Museum får liv af Egedals frivillige, som blandt andet arrangerer aktivitetsdage på møllen. Her kan man komme lidt tættere på livet i gamle dage, hvor en vaskemaskine havde to arme og kørte på knofedt. Foto: Finn Jørgensen, Egedal Arkiver og Museum.
Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.
I mange måneder har der været lukket for offentligheden på Skenkelsø Mølle ved Ølstykke. En gammel hollandsk vindmølle, der også fungerer et museum. Derfor har den, lige som resten af kulturlivet, siden sidste forår været underlagt restriktioner på grund af corona.
For de frivillige, der har en meget stor andel i art drive stedet som mølle og museum, er det ikke kun de manglende gæster, der har været hårdt. De frivillige blev nemlig også sendt hjem – senest lige før jul, da smitten igen var i kraftig stigning.
”Det var meget mærkeligt. Vi havde jo lagt en arbejdsplan for alt det, vi skulle nå i januar og februar. Men det blev ikke til noget,” fortæller Anne Marie Dam, der har været frivillig ved møllen i syv år.
Nedlukningen ramte også Winnie Bjørn Andersen, der i de fleste af sine 13 år som frivillig på møllen har været møllekone. Det seneste år dog uden at være ret meget på møllen.
”Jeg syntes ikke, det var sjovt. Jeg har virkelig savnet møllen og de andre møllerkoner. Hele den sociale del,” supplerer hun.
Som møllerkone har man en finger med i spillet, når der skal planlægges, hvad der skal ske på møllen. Møllerkonerne plejer at mødes hver 14. dag for at vende, om noget skal laves om i udstillingerne, og hvad der skal være af tilbud til gæsterne. Men det har været sat på pause i en lang periode.
”DET har jeg savnet under coronaen. Det er alle sammen nogle hyggelige mennesker, fra kaffedamerne til dem, der sidder og spinder. Der er et fantastisk godt sammenhold, og vi tager os så godt af hinanden. Efter jeg blev enke for et par år siden, har det betydet så meget at kunne komme der,” siger Winnie Bjørn Andersen.
Som en god arbejdsplads
Når gæsterne besøger Skenkelsø Mølle for at se den i funktion, sidder Anne Marie Dam ofte ved kværnene. Hun er glad for tjansen og er efterhånden blevet en slags ekspert i forskellige typer mel. Men det er primært den menneskelige kontakt, hun sætter pris på som frivillig. Hun ser møllen som en slags forlængelse af arbejdslivet.
”Det giver virkelig meget socialt. Det er ikke sådan, at det bliver til venskaber lige med det samme. Men det kommer alligevel hurtigt. Når vi er på møllen, griner vi meget og spørger til hinandens liv. Det er meget lig det, man har på en arbejdsplads – hvis det altså er en god arbejdsplads,” fortæller Anne Marie Dam.
Nedlukningen er blevet brugt fornuftigt, så møllen står skarpt, nu hvor gæsterne begynder at vende tilbage. Der er blevet skiftet døre og vinduer, et utæt tag over magasinbygningen er blevet erstattet med et nyt, og der er kommet ny gårdsplads.
Det har krævet hjælp fra de frivillige, dog i mindre grupper. Og den manøvre har givet plads til en stærkere tilknytning til stedet, synes Winnie Bjørn Andersen. Da vinduer og døre skulle skiftes, blev alle møbler flyttet ud fra væggene, som også fik en kærlig omgang maling.
”Jeg føler personligt, at jeg kender møllen meget bedre nu. Når man har været med til at røre ved alt inventaret, møblerne og tingene, været med til at sætte det hele på plads igen, så føler jeg, at jeg kender den bedre. Jeg kan ikke undvære den mølle, jeg holder utroligt meget af den. Det er blevet MIN mølle efter hånden.”
![Julemærkeafsløring 2018_formindsket](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/07/julemaerkeafsloering-2018-formindsket.jpg)
Winnie Dam Andersen håber, at den gamle mølle snart kan vende tilbage til hverdagen med gæster og en høj grad af socialt samvær for de frivillige omkring museet og mølledriften. Foto: Privat.
![skenkelsø04_formindsket_](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/07/skenkelsoe04-formindsket-.jpg)
Møllen fra 1891 er stadig i drift, så hvis man vil lære mere om processen med formaling af korn, er den helt sikkert et besøg værd. Møllen drives i dag af Egedal Kommune. Foto: Finn Jørgensen, Egedal Arkiver og Museum.
Besøg Møllen:
Man kan bestille tid til at se Skenkelsø Mølle Museum tirsdag og torsdag formiddage. Der er dog også åbent for besøgende, der kommer forbi i dagstimerne. Det koster ikke noget at komme ind. Læs mere om møllen her.
I 2021 har museumsorganisationen ROMU fået det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. ROMU skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
MUSEUMSDIREKTØR: DET SKAL NOK BLIVE GODT IGEN!
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset