De frivillige har savnet hinanden – og den gamle mølle
Af: Lene Steinbeck
01.07.2021
Skenkelsø Mølle Museum får liv af Egedals frivillige, som blandt andet arrangerer aktivitetsdage på møllen. Her kan man komme lidt tættere på livet i gamle dage, hvor en vaskemaskine havde to arme og kørte på knofedt. Foto: Finn Jørgensen, Egedal Arkiver og Museum.
Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.
I mange måneder har der været lukket for offentligheden på Skenkelsø Mølle ved Ølstykke. En gammel hollandsk vindmølle, der også fungerer et museum. Derfor har den, lige som resten af kulturlivet, siden sidste forår været underlagt restriktioner på grund af corona.
For de frivillige, der har en meget stor andel i art drive stedet som mølle og museum, er det ikke kun de manglende gæster, der har været hårdt. De frivillige blev nemlig også sendt hjem – senest lige før jul, da smitten igen var i kraftig stigning.
”Det var meget mærkeligt. Vi havde jo lagt en arbejdsplan for alt det, vi skulle nå i januar og februar. Men det blev ikke til noget,” fortæller Anne Marie Dam, der har været frivillig ved møllen i syv år.
Nedlukningen ramte også Winnie Bjørn Andersen, der i de fleste af sine 13 år som frivillig på møllen har været møllekone. Det seneste år dog uden at være ret meget på møllen.
”Jeg syntes ikke, det var sjovt. Jeg har virkelig savnet møllen og de andre møllerkoner. Hele den sociale del,” supplerer hun.
Som møllerkone har man en finger med i spillet, når der skal planlægges, hvad der skal ske på møllen. Møllerkonerne plejer at mødes hver 14. dag for at vende, om noget skal laves om i udstillingerne, og hvad der skal være af tilbud til gæsterne. Men det har været sat på pause i en lang periode.
”DET har jeg savnet under coronaen. Det er alle sammen nogle hyggelige mennesker, fra kaffedamerne til dem, der sidder og spinder. Der er et fantastisk godt sammenhold, og vi tager os så godt af hinanden. Efter jeg blev enke for et par år siden, har det betydet så meget at kunne komme der,” siger Winnie Bjørn Andersen.
Som en god arbejdsplads
Når gæsterne besøger Skenkelsø Mølle for at se den i funktion, sidder Anne Marie Dam ofte ved kværnene. Hun er glad for tjansen og er efterhånden blevet en slags ekspert i forskellige typer mel. Men det er primært den menneskelige kontakt, hun sætter pris på som frivillig. Hun ser møllen som en slags forlængelse af arbejdslivet.
”Det giver virkelig meget socialt. Det er ikke sådan, at det bliver til venskaber lige med det samme. Men det kommer alligevel hurtigt. Når vi er på møllen, griner vi meget og spørger til hinandens liv. Det er meget lig det, man har på en arbejdsplads – hvis det altså er en god arbejdsplads,” fortæller Anne Marie Dam.
Nedlukningen er blevet brugt fornuftigt, så møllen står skarpt, nu hvor gæsterne begynder at vende tilbage. Der er blevet skiftet døre og vinduer, et utæt tag over magasinbygningen er blevet erstattet med et nyt, og der er kommet ny gårdsplads.
Det har krævet hjælp fra de frivillige, dog i mindre grupper. Og den manøvre har givet plads til en stærkere tilknytning til stedet, synes Winnie Bjørn Andersen. Da vinduer og døre skulle skiftes, blev alle møbler flyttet ud fra væggene, som også fik en kærlig omgang maling.
”Jeg føler personligt, at jeg kender møllen meget bedre nu. Når man har været med til at røre ved alt inventaret, møblerne og tingene, været med til at sætte det hele på plads igen, så føler jeg, at jeg kender den bedre. Jeg kan ikke undvære den mølle, jeg holder utroligt meget af den. Det er blevet MIN mølle efter hånden.”
Winnie Dam Andersen håber, at den gamle mølle snart kan vende tilbage til hverdagen med gæster og en høj grad af socialt samvær for de frivillige omkring museet og mølledriften. Foto: Privat.
Møllen fra 1891 er stadig i drift, så hvis man vil lære mere om processen med formaling af korn, er den helt sikkert et besøg værd. Møllen drives i dag af Egedal Kommune. Foto: Finn Jørgensen, Egedal Arkiver og Museum.
Besøg Møllen:
Man kan bestille tid til at se Skenkelsø Mølle Museum tirsdag og torsdag formiddage. Der er dog også åbent for besøgende, der kommer forbi i dagstimerne. Det koster ikke noget at komme ind. Læs mere om møllen her.
I 2021 har museumsorganisationen ROMU fået det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. ROMU skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.
Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.
SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY
Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser
DA FOLKET BLEV HERRE I EGET HUS
I Roskilde Palæ på første sal i Museet for Samtidskunsts udstillingssal finder vi det politiske demokratis arnested. I årene frem mod Grundlovens indførelse blev der fra 1835 holdt møder og landspolitiske forhandlinger her. Det førte frem til folkestyrets indførelse i 1849, hvor ”folket i sine udvalgte blev herre i eget hus”, hvilket vi stadig markerer og fejrer Grundlovsdag.
SATANMØNTER, KOLD KRIG OG ROCK FOR FULD UDBLÆSNING
Historierne pibler frem fra jord og kirkebænke, når ROMU’s ansatte går på arbejde. Årbogen ROMU 2019 samler en række gode historier fra Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner – og viser en enorm alsidighed i museets mange projekter.
OVERVÆLDENDE INTERESSE FOR AT FORPAGTE MUSEUMSCAFEER
Det er et stærkt og nysgerrigt felt, der har budt sig til som forpagter hos ROMU. Museumsorganisationen er overvældet over den store interesse for at overtage driften af cafeerne på Roskilde Museum og RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
ROSKILDE FEJRER DEMOKRATIETS FESTDAG MED FÆLLESSANG DEN 5. JUNI
Flere end 1000 mennesker deltog i Alsang Live på befrielsesaftenen den 4. maj. Nu gentager Roskilde successen med en begivenhed, der skaber nærvær, fællesskab og samhørighed. Store dele af musikbyens kulturliv inviterer igen til at synge sammen hver for sig: Grundlovsdag den 5. juni kl. 15-16 kan alle være med til at fejre demokratiet med virtuel fællessang.
VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE PUBLIKUM IGEN
Efter et langt forår uden gæster slår museumsorganisationen ROMU dørene op for besøgsstederne i ugen, der begynder med den 8. juni. Flere nye udstillinger og udvidet åbningstid er på vej. Men fortsat forsamlingsforbud medfører aflysninger af flere større arrangementer denne sommer.
CORONA-FORTÆLLINGER RUMMER DET HELE
ROMU er i fuld gang med at indsamle lokale fortællinger, som kan fortælle eftertiden om Corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed i en svær tid.
TO TIPS: OPLEV MAGTFULDE SKIBSSYMBOLER UNDER ÅBEN HIMMEL
Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...