Derfor er vikingegraven fra Gerdrup stadig gådefuld
Af Ole Thirup Kastholm, forhistorisk arkæolog, museumsinspektør ved ROMU
12.03.2021
![01_Gerdrup udgraves1981_To_ROMU_Tom Christensen](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/03/01-gerdrup-udgraves1981-to-romu-tom-christensen.jpg)
Gerdrupgraven udgraves i december 1981. Arkæologerne finder to skeletter i graven. Det ene er en mand, der ser ud til at være bundet om anklerne og hængt før gravlæggelsen. Den anden er en kvinde med et nålehylster og en lansespids. Graven dateres til 800-tallet. Foto: Tom Christensen.
Arkæologerne er med tiden blevet klogere på den sensationelle dobbeltgrav, der blev fundet for fyrre år siden, som indgår i udstillingen på Roskilde Museum. Men hver gang de finder nye svar, dukker nye spørgsmål op. Arkæolog Ole Thirup Kastholm fortæller her om fundet, der bliver ved med at give – alt andet end klare svar.
Det var ikke til at vide det – dengang i 1981, da arkæologerne fra Roskilde Museum traskede ud over en efterårstung pløjemark ved landsbyen Gerdrup nord for Roskilde – at det skulle være netop her, at et af museets nøglefund snart ville dukke op.
Men et bronzesværd var blevet pløjet op og havde tiltrukket sig arkæologisk opmærksomhed. Ude på marken kunne nogle mørke pletter ses, formentlig begravelser, som var ved at blive pløjet i stykker. Museet iværksatte hurtigt en lille nødudgravning af stedet.
To grave dukkede op under mulden. Den ene, grav A, blot en lille hul med resterne af et kremeret menneske. Den anden, grav B, var større, og viste sig at være en jordfæstegrav med to menneskeskeletter side om side. Skeletterne var velbevarede nok til, at køn og omtrentlig alder kunne fastslås. Det ene fra en mand på 35-40, som lå på ryggen med krydsede ankler, og hovedet vredet unaturligt ned mod venstre skulder. Det indikerede, at han havde været bundet om anklerne og var blevet hængt før gravlæggelsen. Det andet skelet var efter en midaldrende kvinde, også lagt på ryggen og desuden tynget ned af store sten. Ved hendes bæltested lå et lille nålehylster, og nær hendes højre skinneben en lansespids i jern. Ud fra lansens form kunne arkæologerne datere graven til 800-tallet, altså i vikingetiden.
Den første tolkning
Fundet var fra starten en mindre sensation. Den hængte mand var et særsyn i sig selv – var han en gravgave, en ihjelslået træl, ligesom man havde fundet i enkelte andre grave? Og den bevæbnede kvinde – et tilsyneladende helt unikt fund – var det en kvindelig kriger, en valkyrie, en troldkvinde? De store sten kunne opfattes som et middel mod gengangeri. Udgraveren Tom Christensen skrev en lille artikel om fundet i museets årbog og har fortalt, hvordan nogle arkæologer stillede spørgsmålstegn ved, om graven nu var ordentligt udgravet, og om man overhovedet kunne stole på den kønsbestemmelse. Kunne det være en kvinde, når nu der lå et våben?
![02_forfatterfoto_ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/03/02-forfatterfoto-romu.jpg)
Arkæolog og museumsinspektør Ole Thirup Kastholm beskriver hvordan Gerdrupgraven fortsat beriger arkæologerne med nye spørgsmål. Spørgsmål der kan udvide forståelsen af vikingetiden og måden at se fortiden på. Foto: ROMU.
Efterhånden som man i stadig stigende grad begyndte at bestemme kønnet ud fra knoglerne, viste der sig nye ting – man kunne nemlig ikke altid stole på den genstandsbaserede kønsbestemmelse.
Nye udgravninger
I 1983 vendte museet tilbage til stedet for at se, om graven var del af en større vikingetidsgravplads. Og der blev da også fundet flere begravelser, nogle var fra bronzealderen, mens andre ikke umiddelbart kunne dateres. Men det var ikke nogen rigtig vikingetidsgravplads, sådan som arkæologerne kendte dem dengang, og 1983-udgravningens resultater nåede aldrig videre end museets arkiv. På den måde kom dobbeltgraven fra 1981 i faglitteraturen til at fremstå som en grav, der lå på et øde sted – noget som understøttede idéen om, at de gravlagte på en eller anden måde var afvigere i datidens samfund og – pariaer –, som derfor var blevet begravet uden for lands lov og ret.
Gender-arkæologi og metodiske udfordringer
I 1990’erne tog nye strømninger inden for arkæologien fat, og det medførte et større fokus på kønnet i oldtiden, både det biologiske køn og det socialt konstruerede, ”kulturelle” køn. Det betød et spirende opgør med den klassiske opfattelse af mands- og kvinderoller, som i høj grad var et produkt af 1800-tallets borgerlige kønsnormer, som arkæologifaget havde fået med fra sin barndom. Kort fortalt havde man altid sat lighedstegn mellem for eksempel våben og mænd på den ene side og kvinder og synåle på den anden side. Her passede Gerdrupgraven jo dårligt ind, i og med at kvinden havde både våben og synåle. Det var udtryk for et problem af større omfang end for en enkelt gravs vedkommende. Arkæologerne havde længe haft for vane at kønsbestemme gravlagte ud fra de genstande, de havde fået med i graven, og når der forekom ”blandet” gravgods, blev det undskyldt med, at der nok var tale om flere grave, der var blandet sammen på grund af uprofessionel udgravning eller dårlige bevaringsforhold. Men efterhånden som man i stadig stigende grad begyndte at bestemme kønnet ud fra knoglerne (osteologisk kønsbestemmelse), viste der sig nye ting – man kunne nemlig ikke altid stole på den genstandsbaserede kønsbestemmelse. Nogle gange var (biologiske) kvinder gravlagt med våben, andre gange havde (biologiske) mænd fået smykker med sig, som normalt optrådte hos kvinder.
Set i dét lys kunne man måske sige, at Gerdrupgraven ikke var så afvigende igen?
![03_Gerdrupavisudklip_ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/03/03-gerdrupavisudklip-romu.jpg)
Sådan så det ud, da Roskilde Avis i 1981 bragte nyheden om fundet af den mystiske dobbeltgrav. Man vidste på daværende tidspunkt ikke, at graven gennem årene fortsat ville være anledning til nye fortolkninger og skabe flere spørgsmål end svar. Foto: ROMU.
Nye analyser
Afvigende eller ej. Graven fik lov til at ligge fredeligt i sin montre, og sagen i sin arkivskuffe, indtil 2015. Nu blev knoglerne igen undersøgt, og kønsbestemmelsen fra 1981 blev stadfæstet. I tilgift fik vi at vide, at kvinden havde født mindst én gang, og at hun var delvist tandløs, da hun døde. Hun har altså fremstået som en gammel kone. Der blev også taget DNA-prøver fra de to, som skulle indgå i et større projekt ved Center for Geogenetik. Resultatet vender vi tilbage til.
Vi foretog også C14-dateringer af de omkringliggende grave fra stedet, som lå opbevaret i museets magasin, og de gamle udgravningsplaner blev nærstuderet. Det samme blev det omgivende landskab og de nærmeste andre fortidsminder. Konklusionen blev, at Gerdrupgraven var del af en gravplads. Ikke en med mange grave, men med grave fra mange perioder – den ældste fra ca. 2000 f.Kr. Gravpladsen lå neden for markante gravhøje, og ved et sted i ådalen, som formentlig var vadested, når man skulle nord- eller sydpå. De to var altså gravlagt et centralt og prominent sted i landskabet. Det var en vigtig grav.
En stor overraskelse
DNA-prøverne viste – heldigvis –, at den osteologiske kønsbestemmelse var retvisende. Men de kunne mere end det. Helt overraskende viste de også, at det med al sandsynlighed er mor og søn, der ligger i graven. Det var nyt og vendte op og ned på sagen. De to er gravlagt samtidig og må også være døde nogenlunde samtidig. Men tager vi fejl, når vi antager, at manden blev slået ihjel? Kom mor og søn helt tilfældigt ulykkeligt af dage samtidig og blev begravet sammen? Eller har vi ret, og blev en søn dræbt for at følge sin gamle mor i graven? Det sidste forekommer ufatteligt set fra det moderne menneskes perspektiv, men – ligesom med kønsstereotyperne fra før – så skal vi være varsomme med at overføre vores egen virkelighed på fortidens samfund. I stedet må vi glæde os over, at dette særprægede, arkæologiske fund bliver ved at berige os med flere spørgsmål end svar. Spørgsmål, der udvider vores forståelse, både af vikingetiden som periode og af vores egen måde at se fortiden på.
![04_GerdrupgravensetfraGerebro_ROMU_Ole Kastholm](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/03/04-gerdrupgravensetfragerebro-romu-ole-kastholm.jpg)
Fra Maglemose å ved Gerebro har man frit udsyn til der hvor Gerdrupgraven (rød prik) blev fundet. Det har vist sig, at Gerdrupgraven var en del af en gravplads med grave fra forskellige perioder – den ældste fra ca. 2000 f.Kr. Foto: Ole Kastholm.
Vil du læse endnu mere om emnet? Så tjek litteraturen her:
Arwill-Nordbladh, E. 2001: Genusforskning inom arkeologin. Stockholm.
Christensen, T. 1982: Gerdrup-graven. ROMU II 1981, 19-28.
Kastholm, O.T. 2016: Spydkvinden og den myrdede. Gerdrupgraven 35 år efter. ROMU 2015, 62-85.
Lauritsen, T. & O.T. Kastholm Hansen 2003: Transvestite Vikings? Viking Heritage Magazine 1/03, 14-17.
Margaryan, A. m.fl. 2020: Population Genomics of the Viking World. Nature, vol. 585, 390-396.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig
Den 23. november slår Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.
Optoget er tilbage ved Lysfest 2024
Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.
Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde
Torsdag den 12. oktober er der verdensarvsdag i Roskilde for at markere den særstatus, som byens storslåede katedral har. Der er fri adgang på dagen, hvor byens borgere og andre interesserede inviteres med til en række festlige og informative aktiviteter.
Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke
Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.
Bogserien ”Danske albums” bliver til spotudstillinger på Danmarks rockmuseum
Redaktørerne og forfatterne Henrik Marstal og Jan Poulsen står i front, når forlaget bag ”Danske albums” indgår et langsigtet samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK. Den fælles mission er at styrke pop- og rockkulturens ofte underbelyste betydning, med det klassiske album som centrum.
Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie
På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.
Historien bag musikken 2024
I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.
Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum
Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.
ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge
En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.