En mordgåde, en vild halsring og fortællinger om affald i skolernes vinterferie
04.02.2022
Vinterferien hos ROMU bliver stemningsmættet og oplevelsesrig. Du kan løse mordmysterier i Sankt Laurentius og blive klogere på affald på Roskilde Museum. Foto: Katrine Catalan.
Der bliver mange gode veje til en vinterferie fuld af historie og hyggeligt samvær for børnefamilierne i Roskilde og omegn. Alle hverdage i uge 8 kan børn og voksne være med til at løse et mordmysterie under Stændertorvet. På Roskilde Museum kan man få et nyt blik på sit affald i museets særudstilling. Og så er Lützhøft Købmandsgård altid et stemningsfyldt besøg værd
Roskilde, 1931: Den arkæologiske udgravning under Stændertorvet er stoppet. Politiet har afspærret området. Udgravningslederen er blevet fundet myrdet, og politiet kan ikke komme videre i efterforskningen. Men måske kan byens børn give en hjælpende hånd…?
Kirkeruinen i Sankt Laurentius er en stemningsfuld perle gemt under Stændertorvet, og igen i år får børnefamilier mulighed for at opleve stedet på en helt særlig måde, nemlig som detektiver, der skal hjælpe med at løse det historiske mordmysterium. Og det er en begivenhed, folkene bag aktiviteten ser frem til:
”Vi glæder os til at byde familierne velkommen i skolernes vinterferie i Sankt Laurentius. ”Mord i kirkeruinen” har været en succes, sæson efter sæson. Det er både hyggeligt og lærerigt at løse gåder sammen i tårnet og kirkeruinen. Vi er glade for igen at kunne holde åbent – alle dage i ferien – og er spændte på at byde velkommen tilbage efter nedlukningen,” fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen.
Sankt Laurentius kan naturligvis også opleves uden mordmysterium. Her kan man i bogstavelig forstand træde direkte ned i middelalderens Roskilde, og herfra bevæge sig op ad spindeltrappen til fortællinger fra nyere tid. Stedet fortæller 1000 års Roskilde-historie; 500 år under jorden i kirkeruinen, 500 år over jorden i det gamle kirketårn, som troner over Stændertorvet med den fineste udsigt over byens tage.
Flere indgange til en historisk vinterferie
Ikke langt fra Sankt Laurentius i Ringstedgade er Lützhøfts Købmandsgård altid et besøg værd. Her træder man direkte ind i 1920’ernes købmandsliv med ægte kaffeduft og lyden fra det gamle kasseapparat.
Og har man lyst til at opleve en udstilling, som tager et mere nutidigt afsæt, er døren til Roskilde Museum oplagt at træde ind ad. Her kan man nemlig se den aktuelle særudstilling ”Forvandlinger – fortællinger om affald”. Og både store og små kan opleve, hvordan fortællinger om fortidens skrald kan inspirere og kaste nyt lys på de udfordringer omkring klima, forbrug og bæredygtighed, som vi møder i dag.
På Roskilde Museum kan man i øjeblikket også opleve en helt særlig halsring fra bronzealderen, som er så vild i sin udformning, at man næsten ikke forstår, den er flere tusind år gammel. Den blev fundet nær Lejre og har i 20 år været glemt. For nyligt blev den indleveret til museet – hvor arkæologerne gjorde store øjne. Nu er det museumsgæsternes tur.
VINTERFERIE HOS ROMU
Mord i kirkeruinen
Uge 8/mandag – fredag: kl. 11 og kl. 12.30
40 kr. (+billetgebyr) 15 billetter pr. tidspunkt
Under 18 år gratis.
Arrangementet er for hele familien, men henvender sig primært til børn i alderen 7-14 år og deres voksne.
Billetter købes via billetto.dk
Sankt Laurentius, Stændertorvet, Roskilde
Særlige åbningstider i vinterferie-ugerne:
Uge 8: Mandag – søndag kl. 11-15
Uge 7 og 8: Mandag – søndag kl. 10-16
Uge 7 og 8: Tirsdag – fredag kl. 12-16, lørdag kl 10-14
Læs også om vinterferien på RAGNAROCK
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020
2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.
ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU
Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation
DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE
DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.
LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID
Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?
ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.
MODSTANDSKVINDERNES KAMP
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neanderthalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
DNA-ANALYSER GIVER GENNEMBRUD I 1000 ÅR GAMMELT MYSTERIUM
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.