Direktør: Derfor skal affald også på museum
29.09.2021
“Med denne udstilling ønsker vi at bringe et stykke af kulturhistorien til ny værdighed og fornyede overvejelser. ”Sådan har du aldrig set dit skrald før”, håber vi, at du, at I, at børn og voksne som brugere af udstillingen vil tænke, når vi har taget den i brug om lidt”, lød det fra museumsdirektør i velkomsttale på Roskilde Museum. Foto: Jesper Skaane Bendix/ROMU.
Af: Morten Thomsen Højsgaard
Potteskår. Mikroplast. Og udtjent it-udstyr fra børneværelser. Affald af alskens typer fra området omkring Roskilde Fjord er kommet på museum med spots og farver. I sin velkomsttale ved åbning af særudstilling fortalte museumsdirektør, hvad meningen med det egentlig er.
Når man sidder i en lille båd, der gynger. Ude på Roskilde Fjord. Mens sejl blafrer i de omskiftelige vinde. Og man så ser ind mod byen i bunden af fjorden. Så fanger øjnene hurtigt noget ekstraordinært. Som solister foran et symfoniorkester knejser spirene fra Roskilde Domkirke sig stolt, stræbende, spidst opad. På kilometers afstand har tårnene og konturerne af kirken med det majestætiske udtryk i århundreder været et umiskendeligt vartegn for byen.
Kigger man så let til venstre drages øjnene igen mod noget specielt, noget tungere i udtrykket, mørkere i looket, men også højt, dybt højt. Ak, ja, ak, jo, det er Energitårnet fra ARGO. Silhuetten af ”affalds-katedralen” eller ”øjebæen”, som forbrændings- og genbrugsanlægget også er blevet kaldt, er i det 21. århundrede blevet et nyt kendemærke for byen ved fjorden med den så stolte og lange historie.
Og om natten, når lyset er brændt ud så mange andre steder, så skinner et væld af lamper i varierende farver ud af en myriade af huller og forvandler dermed mastodontens mørke til et orgie af lethed og lys. ”Det kan bare noget”, som de unge siger, når de hører et nyt topsejt nummer på Spotify, rører ved et stykke labert tøj på torvet eller ser noget mad med street credit på en café, der kan gå lige ud til vennerne på Instagram.
”Det kan noget”, tror jeg også, en pæn stribe af journalister i Danmark tænkte, da branden fra Solum gik land og rige rundt. Lokalt blev der rynket på næsen af flere grunde, men nationalt var det spektakulært, anderledes, fascinerende igennem flere uger at være vidne til bunker af haveaffald, der bare brændte, brændte og brændte som var det en vulkan med lavastrømme tæt på landets tiende største by. På et tidspunkt måtte det da brænde op, ebbe ud, holde op med at kunne noget.
Vi bygger op og river ned
Det hører med til menneskelivet, at vi skaber og smider væk, vi bruger ting, vi efterlader ting, vi bygger op og vi river ned. Men pudsigt nok, er der intet af det, vi kasserer, afsondrer, udskiller, som forsvinder. Nok er affaldet, når posen først er snøret eller renovationsfolkene er kørt, ude af syne, og dermed ude af sind. Men affaldet skifter i virkeligheden bare plads, det forandres eller forvandles til noget andet.
Gamle bygninger bliver måske til vejfyld. Bøger og pap transformeres til nyt papirmateriale. Biologisk affald forvandles til næring for nye planter. Og et brændende bjerg af haveaffald fortættes til slagger, der kan minde om lavasten, og hvoraf nogle særligt heldige eksemplarer nu er kommet på særudstilling på Roskilde Museum.
”Forvandlinger – fortællinger om affald”, hedder det projekt, som vi i dag er samlet om at åbne. Vi bevæger os i et tematisk rum fra oldtidens køkkenmøddinger med østersskaller fundet langs fjorden. Over middelalderens potter, der blev fejlproduceret, smidt ud og dermed bevaret. Til informationsalderens hurtigt udtjente it-udstyr fra midtsjællandske børneværelser. Eller den næsten usynlige, moderne mikroplast, der også flyder rundt mellem bølgerne i fjordens vand.
Vi ønsker med projektet at bringe et stykke af kulturhistorien til ny værdighed og fornyede overvejelser. ”Sådan har du aldrig set dit skrald før”, håber vi, at du, at I, at børn og voksne som brugere af udstillingen vil tænke, når vi har taget den i brug om lidt.
Tidsånden skriger på bæredygtighed
Bæredygtighed er et af de helt store temaer i tiden, i samfundet, i folks bevidsthed. Så selvom vi måske gerne vil tro, at vi er unikke og originale, så er udstillingens tema om affald, brug og genanvendelse et klassisk eksempel på, hvordan museer arbejder: Med nutidens øjne stiller vi relevante spørgsmål til historien, finder svar i magasinerne og via autentiske genstande, præsenterer det for borgerne på en måde, hvor oplysning og oplevelse går hånd i hånd. Og vi har en fast formodning om, at vi ved hjælp af indsigter fra historien kan forme en bedre fremtid, end hvis vi skulle navigere uden de pejlemærker, som fortiden har sat op for os.
Når det er sagt, så byder særudstillingen, vi åbner i dag, på forvandlinger og forandringer i så mange lag og i en sådan skala, at vi faktisk føler, at det er noget ret specielt, som vi – som jeg – som kollegerne – byder velkommen til i dag.
Vi har på Roskilde Museum gjort op med tanken om den permanente og statiske udstilling. Og i stedet indleder vi med projektet i dag en rejse ind i et dynamisk udstillingsbegreb, hvor dele af udstillingen konstant kan udsættes for forandringer, forvandlinger, forbedringer, der kalder på fornyet interesse.
Varesortimentet i butikken i stueetagen er forvandlet, så det matcher temaet om genbrug før og nu. Med forandret lys- og farvesætning stiller vi nye spørgsmål til, hvad det egentlig er, man ser som gæst. Med nye måder at skilte på forandrer vi diskret den måde, gæsterne bevæger sig rundt i udstillingsarealerne på. Samarbejde med café, med foreninger med andre dele af bylivet genoptager og udvikler vi.
Gode rammer om flere forvandlinger
På toppen af Sukkerhuset, der oprindelig i 1700-tallet blev bygget til at håndtere sukkerrør fra dansk-vestindien, har vi indrettet en stor, smuk sal med højt til loftet, udsigt til domkirken og plads til events med op til 150 deltagere. Vi tror, museet midt i byen, kan bevæge sig fra et sted, hvor man går hen, til et kulturhus, man opholder sig i, mødes om, vender tilbage til igen og igen for at knytte bånd og deltage i alskens typer af arrangementer i tidens ånd.
Det hjælper os, at Roskilde Kommune holder de historiske bygninger ved lige og senest er gået i gang med at reparerer taget på en længe i bygningen ved siden af. Det medvirker til at sikre, at fremtidens udstillinger i domkirkebyen også dermed kan udfolde sig i trygge, gode og behagelige rammer.
At være på et museum under en verdensomspændende pandemi med nedlukninger, restriktioner og usikkerheder som dem, vi har været vidne til siden begyndelsen af 2020, kan godt føles noget ubehageligt. Som at sidde i en meget lille båd, der gynger, mens bølgerne skvulper og vinden konstant skifter retning.
Nu har stormen lagt sig. Og vi kan synge videre, som vi er sat i verden for, om de ting, der har givet og giver livet værdi. Det er det indlysende, som enhver kan se med verdensarven i domkirken. Og så er det alt det oversete, de andre pejlemærker fra den mangfoldige historie, der fortjener at komme frem i lyset, så enhver også kan se dem og få en forvandlet forståelse af sig selv, af livet, af byen, af egnen, af kulturen. Før og Nu. Og i dagene, som kommer.
Er affaldet ude af syne, så få det gerne ind i sindet igen. Så kan vi tage skraldet sammen – og se historien i et nyt lys.
Det kan altså bare noget.
Hjerteligt velkommen!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Sommersuccesen gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde
I begyndelsen af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole
Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.
Mød påskens dunede superstjerner på Lützhøfts Købmandsgård
Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Udstillingsleder til Verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke
Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?
Tadre Mølle lokker med påskeaktiviteter og smuk natur
Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening
Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående
For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Foredrag: Restaureringen af Øm Jættestue kom omkring en blød hat, slumrende firben og arkæologiske dilemmaer
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
