Direktør: Derfor skal affald også på museum
29.09.2021
“Med denne udstilling ønsker vi at bringe et stykke af kulturhistorien til ny værdighed og fornyede overvejelser. ”Sådan har du aldrig set dit skrald før”, håber vi, at du, at I, at børn og voksne som brugere af udstillingen vil tænke, når vi har taget den i brug om lidt”, lød det fra museumsdirektør i velkomsttale på Roskilde Museum. Foto: Jesper Skaane Bendix/ROMU.
Af: Morten Thomsen Højsgaard
Potteskår. Mikroplast. Og udtjent it-udstyr fra børneværelser. Affald af alskens typer fra området omkring Roskilde Fjord er kommet på museum med spots og farver. I sin velkomsttale ved åbning af særudstilling fortalte museumsdirektør, hvad meningen med det egentlig er.
Når man sidder i en lille båd, der gynger. Ude på Roskilde Fjord. Mens sejl blafrer i de omskiftelige vinde. Og man så ser ind mod byen i bunden af fjorden. Så fanger øjnene hurtigt noget ekstraordinært. Som solister foran et symfoniorkester knejser spirene fra Roskilde Domkirke sig stolt, stræbende, spidst opad. På kilometers afstand har tårnene og konturerne af kirken med det majestætiske udtryk i århundreder været et umiskendeligt vartegn for byen.
Kigger man så let til venstre drages øjnene igen mod noget specielt, noget tungere i udtrykket, mørkere i looket, men også højt, dybt højt. Ak, ja, ak, jo, det er Energitårnet fra ARGO. Silhuetten af ”affalds-katedralen” eller ”øjebæen”, som forbrændings- og genbrugsanlægget også er blevet kaldt, er i det 21. århundrede blevet et nyt kendemærke for byen ved fjorden med den så stolte og lange historie.
Og om natten, når lyset er brændt ud så mange andre steder, så skinner et væld af lamper i varierende farver ud af en myriade af huller og forvandler dermed mastodontens mørke til et orgie af lethed og lys. ”Det kan bare noget”, som de unge siger, når de hører et nyt topsejt nummer på Spotify, rører ved et stykke labert tøj på torvet eller ser noget mad med street credit på en café, der kan gå lige ud til vennerne på Instagram.
”Det kan noget”, tror jeg også, en pæn stribe af journalister i Danmark tænkte, da branden fra Solum gik land og rige rundt. Lokalt blev der rynket på næsen af flere grunde, men nationalt var det spektakulært, anderledes, fascinerende igennem flere uger at være vidne til bunker af haveaffald, der bare brændte, brændte og brændte som var det en vulkan med lavastrømme tæt på landets tiende største by. På et tidspunkt måtte det da brænde op, ebbe ud, holde op med at kunne noget.
Vi bygger op og river ned
Det hører med til menneskelivet, at vi skaber og smider væk, vi bruger ting, vi efterlader ting, vi bygger op og vi river ned. Men pudsigt nok, er der intet af det, vi kasserer, afsondrer, udskiller, som forsvinder. Nok er affaldet, når posen først er snøret eller renovationsfolkene er kørt, ude af syne, og dermed ude af sind. Men affaldet skifter i virkeligheden bare plads, det forandres eller forvandles til noget andet.
Gamle bygninger bliver måske til vejfyld. Bøger og pap transformeres til nyt papirmateriale. Biologisk affald forvandles til næring for nye planter. Og et brændende bjerg af haveaffald fortættes til slagger, der kan minde om lavasten, og hvoraf nogle særligt heldige eksemplarer nu er kommet på særudstilling på Roskilde Museum.
”Forvandlinger – fortællinger om affald”, hedder det projekt, som vi i dag er samlet om at åbne. Vi bevæger os i et tematisk rum fra oldtidens køkkenmøddinger med østersskaller fundet langs fjorden. Over middelalderens potter, der blev fejlproduceret, smidt ud og dermed bevaret. Til informationsalderens hurtigt udtjente it-udstyr fra midtsjællandske børneværelser. Eller den næsten usynlige, moderne mikroplast, der også flyder rundt mellem bølgerne i fjordens vand.
Vi ønsker med projektet at bringe et stykke af kulturhistorien til ny værdighed og fornyede overvejelser. ”Sådan har du aldrig set dit skrald før”, håber vi, at du, at I, at børn og voksne som brugere af udstillingen vil tænke, når vi har taget den i brug om lidt.
Tidsånden skriger på bæredygtighed
Bæredygtighed er et af de helt store temaer i tiden, i samfundet, i folks bevidsthed. Så selvom vi måske gerne vil tro, at vi er unikke og originale, så er udstillingens tema om affald, brug og genanvendelse et klassisk eksempel på, hvordan museer arbejder: Med nutidens øjne stiller vi relevante spørgsmål til historien, finder svar i magasinerne og via autentiske genstande, præsenterer det for borgerne på en måde, hvor oplysning og oplevelse går hånd i hånd. Og vi har en fast formodning om, at vi ved hjælp af indsigter fra historien kan forme en bedre fremtid, end hvis vi skulle navigere uden de pejlemærker, som fortiden har sat op for os.
Når det er sagt, så byder særudstillingen, vi åbner i dag, på forvandlinger og forandringer i så mange lag og i en sådan skala, at vi faktisk føler, at det er noget ret specielt, som vi – som jeg – som kollegerne – byder velkommen til i dag.
Vi har på Roskilde Museum gjort op med tanken om den permanente og statiske udstilling. Og i stedet indleder vi med projektet i dag en rejse ind i et dynamisk udstillingsbegreb, hvor dele af udstillingen konstant kan udsættes for forandringer, forvandlinger, forbedringer, der kalder på fornyet interesse.
Varesortimentet i butikken i stueetagen er forvandlet, så det matcher temaet om genbrug før og nu. Med forandret lys- og farvesætning stiller vi nye spørgsmål til, hvad det egentlig er, man ser som gæst. Med nye måder at skilte på forandrer vi diskret den måde, gæsterne bevæger sig rundt i udstillingsarealerne på. Samarbejde med café, med foreninger med andre dele af bylivet genoptager og udvikler vi.
Gode rammer om flere forvandlinger
På toppen af Sukkerhuset, der oprindelig i 1700-tallet blev bygget til at håndtere sukkerrør fra dansk-vestindien, har vi indrettet en stor, smuk sal med højt til loftet, udsigt til domkirken og plads til events med op til 150 deltagere. Vi tror, museet midt i byen, kan bevæge sig fra et sted, hvor man går hen, til et kulturhus, man opholder sig i, mødes om, vender tilbage til igen og igen for at knytte bånd og deltage i alskens typer af arrangementer i tidens ånd.
Det hjælper os, at Roskilde Kommune holder de historiske bygninger ved lige og senest er gået i gang med at reparerer taget på en længe i bygningen ved siden af. Det medvirker til at sikre, at fremtidens udstillinger i domkirkebyen også dermed kan udfolde sig i trygge, gode og behagelige rammer.
At være på et museum under en verdensomspændende pandemi med nedlukninger, restriktioner og usikkerheder som dem, vi har været vidne til siden begyndelsen af 2020, kan godt føles noget ubehageligt. Som at sidde i en meget lille båd, der gynger, mens bølgerne skvulper og vinden konstant skifter retning.
Nu har stormen lagt sig. Og vi kan synge videre, som vi er sat i verden for, om de ting, der har givet og giver livet værdi. Det er det indlysende, som enhver kan se med verdensarven i domkirken. Og så er det alt det oversete, de andre pejlemærker fra den mangfoldige historie, der fortjener at komme frem i lyset, så enhver også kan se dem og få en forvandlet forståelse af sig selv, af livet, af byen, af egnen, af kulturen. Før og Nu. Og i dagene, som kommer.
Er affaldet ude af syne, så få det gerne ind i sindet igen. Så kan vi tage skraldet sammen – og se historien i et nyt lys.
Det kan altså bare noget.
Hjerteligt velkommen!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Når gyset bringer dig tættere på fortiden
’Allehelgen på Færgegården’ formidler historien, så den mærkes og huskes – og minder om traditioner, der ikke alene er importerede for nylig fra USA, men som har rødder langt tilbage hertillands.
En aften i Roskilde Domkirke med Ken Follett og katedralernes magi
Det blev en fortryllende aften med korsang og verdensstjernedrys, da forfatter Ken Follett lagde vejen forbi Roskilde Domkirke. Kirkebænkene var fyldt til randen, og det blev til en snak om katedralers skønhed, om at researche på alle fire og om stærke kvinder.
Sophia Kalkau udstiller stort billedværk i Roskilde Domkirke
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv 2025.
En hovedrengøring i museets wunderkammer
Hver dag kæmpes en skjult kamp på landets museer, hvor kulturarven trues af støv, skimmelsvamp og skægkræ. Gennem fire uger i august har ROMU intensiveret krigen mod utøj, og bevæbnet med pensel, klud og specialstøvsuger har et håndplukket team snart været hver enkelt genstand nænsomt igennem.
Rockgiganter & Mikrobryg: Kom om bag kulissen hos de største musik-ikoner
Til efteråret bliver du ledt tættere på både 80-års fødselarerne Dolly Parton og Neil Young, firserhitmagerne i Tøsedrengene samt på to toneangivende udgivelser fra Fleetwood Mac og Skousen & Ingemann i foredragsrækken ‘Rockgiganter & Mikrobryg’ på Danmarks Rockmuseum i Roskilde.
Lærke Svendsen vil gøre Egedals lokalhistorie tilgængelig og vedkommende
Lokalarkiver er ikke kun for historienørder med smalle interessefelter. Det er parolen fra Egedal Arkiv og Museums nye arkivar, Lærke Svendsen, som vil arbejde for at åbne arkivet og vække borgernes nysgerrighed for Egedals unikke fortid.
Stor donation sikrer banebrydende forskning i Danmarks tidlige historie
KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.
Et unikt fondssamarbejde har givet Lejres myter kød og blod
For få årtier siden beroede historien om Lejres fortid på sagn og myter. Men et unikt og langvarigt samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden har sikret en vedholdende forskning, som har beseglet Lejres plads i danmarkshistorien som et magtfuldt kongesæde.
Jagten på Lejres skjulte gåder begynder med en scanner
Lejre er sagnkongernes land. Men ingen konge kan regere alene. I et omfattende projekt skal arkæologer scanne undergrunden omkring Lejres legendariske kongesæde for at kortlægge området. Håbet er at lægge grundstenene til mange års fortsat forskning i, hvad der gjorde Lejre til et magtcentrum gennem de sidste 500 år af jernalderen.
Flotte bidrag baner vej for nyt tag til Tadre Mølle
Sensommeren og efteråret byder på en tiltrængt renovering af taget på Tadre Mølle ved Hvalsø. Stedet er fortsat åbent for besøgende, men selve vandmøllen er midlertidigt taget ud af drift, mens møllehuset får skiftet stråtaget og delvist ny tagkonstruktion.
