Ét år efter patient nul: ROMU har sikret historien om corona-krisen for eftertiden
27.02.2021
Af Niels Hein
Under corona-krisen har både arbejde og socialt liv foregået digitalt. Det har været en udfordring for museets arbejde med at indsamle genstande fra borgernes hverdag. Illustration: Trine Sejthen /ROMU
Lige siden corona-pandemien ramte Danmark, har ROMU’s samlingsmedarbejdere arbejdet ihærdigt med at indsamle lokale genstande og fortællinger om krisen. Det har ikke været uden udfordringer.
Mange forbinder lokalmuseer med montre fyldt med arkæologiske genstande og beretninger fra livet i gamle dage. Men en vigtig del af museerne arbejde er også konstant at indsamle genstande og historier fra vores egen tid:
“Vi er meget opmærksomme på at indsamle materiale fra samtiden, for en dag at kunne sætte det i spil i vores formidling og i vores forskning,” siger Laura Maria Schütze, museumsinspektør for nyere tid på ROMU.
Laura arbejder med at sikre, at store og små begivenheder i Roskilde, Frederikssund og Lejre bliver bevaret for eftertiden, og engang imellem skal der reageres hurtigt:
“Vi har flere gange måttet rykke ud med kort varsel, for eksempel da Stormen Bodil ramte Roskilde Fjord i 2013, hvor vi indsamlede fotos, øjenvidneberetninger og børnetegninger. Nogle gange er det mindre indsamlinger. Da Hansen Is for eksempel valgte at ændre navnet på isen ‘Eskimo’ til ‘O’Payo’, sørgede vi for at indsamle en række isskilte, plakater og isbokse med det gamle navn,” siger Laura Maria Schütze.
Den 27. februar 2020 indtraf en begivenhed, som fik både lokal og national betydning. En roskildenser blev som den første dansker konstateret smittet med corona-virus efter en skiferie i Norditalien og blev kendt i hele Danmark som patient nul. Epidemien var kommet til landet, og museet gjorde sig klar til at indsamle materiale fra Roskilde, Frederikssund og Lejre:
“Vi vidste, at vi skulle dokumentere, hvordan krisen påvirkede hverdagen, men vi ville også fokusere på hverdagens nye helte. Det var selvfølgelig sundhedspersonalet, men også de oversete helte – buschaufføren, postbuddet og kassemedarbejderen,” siger Laura Maria Schütze.
En krise uden fysiske genstande
Museet efterlyste både beretninger og genstande i medierne og tog selv kontakt til lokale institutioner og firmaer. Men museets medarbejder stødte på flere udfordringer:
“Der var mange, som gerne ville hjælpe, men af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager kunne de ikke altid mødes eller overlevere genstande. Og vi stødte også på en række etiske overvejelser. Kunne vi komme til at påvirke situationen og måske ligefrem forværre den, ved for eksempel at forstyrre sygeplejersken i en travl og stresset hverdag? Det var vigtige overvejelser,” siger Laura Maria Schütze.
Det lykkedes museet at indsamle en række fortællinger fra almindelige borgere og hverdagens helte. Men indsamlingen af genstande var noget sværere:
“Bortset fra mundbind og håndsprit er corona-krisen jo karakteriseret ved at være genstandsløs. Folk er ikke kommet hinanden ved, som de plejer, men holdt afstand, og både arbejde og det sociale liv er foregået digitalt – og hvordan indsamler vi det?” spørger Laura Maria Schütze.
Særligt fokus på lokal historie og hvordan krisen påvirker religion
Selvom corona-krisen har påvirket hele samfundet, vidste museet, at de måtte fokusere deres indsamlingsarbejde:
“Som lokalmuseum er det vores opgave at indsamle beretninger og genstande som havde en klar forbindelse til de tre kommuner, som ROMU dækker, nemlig Lejre, Frederikssund og Roskilde” siger Laura Maria Schütze.
Samtidig har ROMU haft et særligt fokus på det religiøse liv under corona:
“Vi har allerede et forskningsprojekt om levende religion i Roskilde, så det var naturligt også at kigge på, hvordan corona-epidemien har ramt det religiøse liv, fx omkring påsken, ramadanen og julen. Så vi har blandt andet lavet interviews med ansatte i den katolske kirke, folkekirkerne og den tyrkisk moske,” siger Laura Maria Schütze.
ROMU er selvfølgelig ikke det eneste museum, som har arbejdet med corona-krisen, og museet er med i et større netværk blandt danske museer og arkiver, hvor man udveksler ideer og erfaringer om, hvordan man kan dokumentere den samtid, vi lever i.
Du kan stadig bidrage med en fortælling eller genstand
Vil du bidrage med en fortælling, kan du udfylde ROMUs online formular (eller skrive et brev), hvor du beskriver dagligdagen, en situation eller de udfordringer, tanker og bekymringer, du står med. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto eller en video med.
Hvis dit bidrag er en genstand, så tag et billede og knyt en fortælling til. Når krisen er overstået, vil ROMU muligvis gerne kontakte dig for yderligere information.
Du finder online formularen her: romu.dk/coronaindsamling-paa-romu/
Du kan også sende et fysisk brev til os på adressen:
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
Glædelig jul fra ROMU!
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på et begivenhedsrigt år med rockhistorie og racerbiler, krigerhjelm og kongegrave. Kulturarven samler folk og skaber begejstring. Også i juletiden. Tak for det!
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
Sjællands smukkeste vandmølle er blevet endnu smukkere
Renoveringen af det fredede møllehus på Tadre Mølle er fuldført – og klar til det store årlige julemarked søndag den 7. december.
Jul med smørklat på toppen – oplev julemarked på Skenkelsø Mølle
Juletiden byder på et væld af hyggelige traditioner. En af dem er julemarkedet på Skenkelsø Mølle, hvor der næsten er garanti for at komme i julestemning. Som vanligt trækker den gamle mølle i juletøjet, og de frivillige arrangerer en hyggelig dag for hele familien.
Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke
Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke.
Butiksansvarlig søges til museumsbutikken på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock
Kunne du tænke dig at stå i spidsen for en af Danmarks fedeste museumsbutikker? Har du solid erfaring med detail, og har du lyst til at møde mange forskellige mennesker hver dag? Så er jobbet som butiksansvarlig på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock måske noget for dig.
Overgiv dig – det er Merry Freakin’ Jul!
Lyden af jul har indtaget Danmark, og på RAGNAROCK kan du få stillet den musikalske julehunger, uanset om du er til julehjertevarm fællessang, vil brillere med vennerne i viden om julemusik eller er klar til at give årets pynt et los i julekuglerne.
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
