Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker
01.04.2024
Af Lene Steinbeck
Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU
Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU
”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”
Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.
Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.
Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.
Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
TINA KAN IKKE VENTE, TIL GÆSTERNE MÅ KOMME IGEN
I museumsbutikken på Roskilde Museum prøver butiksansvarlig Tina Sundling at holde hænderne beskæftiget og humøret oppe, mens museet må holde lukket. Men det er svært, når det vigtigste mangler: Den daglige, livgivende kontakt med museets gæster.
PÅ VEGNE AF FREMTIDEN: MUSEERNES MAGASINER BESKYTTER UVURDERLIGE SKATTE
PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.
ROMU ÅBNER MUSEER FOR UNDERVISNING FOR DE YNGSTE ELEVER
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021
Lysfesten 2021 er blevet afviklet under anderledes coronasikrede former – men det har stadig været en fest, og lysene har kastet håb over Roskilde. Se pletskud fra lysfesten her – og husk at du kan nyde lysene i aften med.
SKOV, VAND OG HISTORIE I DET FRI: TADRE MØLLE LOKKER UNDER NEDLUKNINGEN
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
FÅ NYT OM KONGELIG MAGT I LIV OG DØD I SEN JERNALDER OG VIKINGETID
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021.
VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: JEG VAR MED TIL AT UNDFANGE RAGNAROCK
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.