Årets lysfest blev afholdt 24. januar 2020, og her var mere end 10.000 mennesker samlet for at nyde lyset. Siden kom coronaen. Konceptet for næste års lysfest afspejler en anden virkelighed og lægger i stedet op til, at man i stedet oplever lysfesten over flere dage – og altså i en mere coronasikker version. Foto: INSP Media
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.
Når det er mørkest, leder vi efter et lys. Uanset om mørket skyldes korte vinterdage eller lange skygger fra en pandemi. Men nu tænder institutionerne bag Kulturstrøget et lys og lover, at der også denne vinter vil være Lysfest i Roskildes gader. Dog – som så meget andet – i en lidt anden forklædning.
”Kulturstrøget har gennem ni år afviklet Lysfest i byrummet. I år er verden forandret – og det vil den vedblive med at være en tid endnu. Men kulturen lever!” siger projektleder fra Roskilde Bibliotek, kulturformidler Sofie Jekel.
Derfor har de otte institutioner bag Lysfesten lagt hovederne i blød og er kommet op med et mere corona-venligt koncept: I stedet for at foregå en enkelt aften, som samler op mod 10.000 mennesker, vil byen blive oplyst over en hel uge i januar 2021
”Selv om corona-epidemien sætter nye rammer for, hvordan vi kan være til stede for borgerne, skal de stadig opleve, at Lysfesten eksisterer som et lys i mørket. Også uden de åbne institutioner og det lysoptog, vi kender,” fortæller Sofie Jekel.
Byen bades i lys
Lysfest 2021 begynder mandag den 25. januar kl. 16, hvor lyset tændes langs med det fysiske kulturstrøg – det er det, som løber parallelt med gågaden fra Domkirken og Byens hus, forbi Roskilde Museum, Roskilde Kloster og ned til Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.
Samtidig vil to imponerende lysinstallationer markere hver sin indgang til Kulturstrøget. Fra shippingfirmaet Transoceans terrasse på Stændertorvet vil installationen ’Viften’ stråle ud over torvet, Byens hus og ud i Verdensrummet. I den anden ende vil området omkring biblioteket blive oplyst af den Tycho Brahe-inspirerede installation ’Lysekko’. Det er to professionelle installationskunstner-kollektiver, henholdsvis Båll&Brand og Tokyo Blue, der står for værkerne.
Kulturinstitutionerne vil lyse op alle aftener mellem kl. 16 og 22 den 25.-29. januar.
Selvom det traditionelle lysoptog tager en pause i år for ikke at samle for mange mennesker, vil der være rigeligt af andre lysende events. Blandt andet vil lyset på Domkirken blive slukket og erstattet af lamper inde i kirken, så de store, gamle vinduer gør det røde monument til et lysende skrin.
Udendørs kan man se kreative lyssætninger, som byens skolebørn kreerer på workshops i samarbejde med de lokale kunstnere Sif Jessen Hymøller, Kristine Hymøller og Roskilde Kulturskole. Roskilde Bibliotekerne og Roskilde Museum arrangerer byvandringer med historier om byens vægtere og hjemsøgte steder, og Roskilde Handel arbejder på at afholde Open by Night som afslutning på Lysfesten fredag den 29. januar. De nærmere omstændigheder ligger endnu ikke fast.
For kultur og fælleskab er der stadig brug for. Måske i højere grad end nogensinde. Derfor er det vigtigt at holde fast i traditionerne – dog i en form, så borgerne kan føle sig trygge.
”I stedet for at aflyse en stor og glædelig begivenhed for byens borgere, spreder vi Lysfesten ud til en uge og undgår dermed en større samling af mennesker. Ved at vi lyssætter over flere dage, kan folk selv vælge, i hvilket tidsrum de vil gå en aftentur og nyde lysinstallationerne,” fortæller Sofie Jekel.
Fakta om lysfesten:
Finder sted 25.-29. januar 2021
Har været afholdt i Roskilde siden 2013
De otte kulturinstitutioner bag lysfesten: Roskilde Domkirke, Museet for Samtidskunst, Kunsthuset Palæfløjen, Roskilde Museum, Byens hus, Roskilde Kloster, Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn, Algade 31.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
TINAS BOGHYLDER BUGNER AF HISTORIER OM ROSKILDE
Et museum er meget mere end de udstillinger, publikum kan opleve. Hvis man er nysgerrig på alt det, der går forud for udstillingerne, er museets boghylder en guldgrube af viden. I bøgerne kan man kigge arkæologerne over skulderen og blive klogere på byens og egnens historie.
GENNEM 7.500 ÅR PÅ 200 SIDER – OG FEM MINUTTERS KØRETID
Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét
EN MORDGÅDE, EN VILD HALSRING OG FORTÆLLINGER OM AFFALD I SKOLERNES VINTERFERIE
Der bliver mange gode veje til en vinterferie fuld af historie og hyggeligt samvær for børnefamilierne i Roskilde og omegn. Alle hverdage i uge 8 kan børn og voksne være med til at løse et mordmysterie under Stændertorvet. På Roskilde Museum kan man få et nyt blik på sit affald i museets særudstilling. Og så er Lützhøft Købmandsgård altid et stemningsfyldt besøg værd
TILBUD OM GRATIS SKOLEFORLØB FORLÆNGES MED ET HALVT ÅR
Museumskoncernen ROMU har nu fået mulighed for at forlænge perioden, hvor grundskolerne i Egedal Kommune ganske gratis kan tage eleverne med på udvalgte skoleforløb. Det betyder, at skolerne hele foråret kan komme ud og prøve kræfter med vikingelivet i Frederikssund og festivalhistorie på RAGNAROCK
SØMANDSKONGENS BEGRAVELSE ER LADET MED BETYDNING
En kongelig begravelse skal sikre kongehusets og statens kontinuitet og legitimitet og er derfor en slags mikrokosmos af samfundet. På 50-års dagen for Frederik 9.s begravelse sætter museumsinspektør Laura Maria Schütze den store, offentlige begivenhed i et historisk perspektiv.
KULTUREN HOLDER AFTENÅBENT FREDAG DEN 28. JANUAR
Lysfestugen i Roskilde byder på en uge med lys og gode historier – og på en helt særlig fredag aften, hvor Kulturstrøgets institutioner holder aftenåbent med et væld af spændende aktiviteter for alle aldre og interesser
ROMU MARKERER GENÅBNING VED AT TRILLE KUNSTVÆRK GENNEM ROSKILDES GADER
”Det har været en flad fornemmelse at være lukket for tredje gang. Nu skal vi puste nyt liv i kulturen – og i eftertanken”, siger museumsdirektør, der glæder sig til at åbne med en happening den 18. januar
CYKLENDE BORGERE SKAL SAMMEN SKABE LYSKUNST PÅ STÆNDERTORVET
Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt tråd skal lyse torvet op
INDSAMLING: HUSKER DU, DA HELE DANMARK TOG AFSKED MED FREDERIK 9.?
Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse
ROMU-FUND IGEN PÅ TOP-10: I EN GRUSGRAV VED ROSKILDE LÅ ET AF 2021’S VILDESTE FUND
Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik