Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø står bag nyt nyhedsbrev fra Lejre Museum og vil gerne skubbe gang i dialogen om det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Foto: Trine Sejthen/ROMU
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021
De største kendte bygninger fra sen jernalder og vikingetid stod ved landsbyen Gl. Lejre. Mange arkæologiske fund fra området bekræfter, at her var magt koncentreret i datiden, ikke blot i et par årtier, men gennem mere end femhundrede år! Storladne sagn, der kendes internationalt, knytter sig til skjoldungerne med talrige referencer til Lejre.
Nu får alle med interesse for kongerigets fascinerende forhistorie omkring Lejre i den sene jernalder og vikingetid så en ekstra mulighed for at følge med i, hvad der kommer af ny viden og nye analyser fra området.
Museumsorganisationen ROMU, der driver Lejre Museum, opretter nemlig et nyt, digitalt nyhedsbrev med særligt fokus på den absolutte storhedstid for Lejre som et magtcenter i danernes rige.
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser flere gode grunde til at rette fokus mod Lejre:
“Betydningen af Lejre som forløber til det kongerige og de magtstrukturer, vi kender i dag, har længe været underbelyst. Men de senere års videnskabelige og arkæologiske undersøgelser har påvist, at her er virkelig noget at komme efter. Så det er i virkeligheden på høje tid at skabe en systematisk og vedholdende formidling, der er tilgængelig i hele landet via nettet, om et sted, der har været med til at gøre os til det, vi er i dag som nation”.
Det bliver museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, der hver måned med start fra 5. februar kommer til at redigere og udsende det nye digitale nyhedsbrev om kongelig magt i liv og død i sen jernalder og vikingetid i Lejre. Og hun glæder sig:
“Jeg vil så hamrende gerne skubbe gang i en vigtig snak. Vi har brug for at se nærmere på det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Verdens øjne hviler på Lejre, hvilket vi sætter lys på i det kommende nyhedsbrev. Historien står ikke kun skrevet i sten. Den er meget mere dynamisk, og vi bliver hele tiden klogere. Nyhedsbrevet skal komme med løbende input til samtalen”, siger Isabella No’omi Fuglø. I foråret skabte Isabella No’omi Fuglø sammen med arkæolog Julie Nielsen og videomedarbejder Karina Bude en stribe oplysende videoindslag om Lejres storhedstid fra århundrederne før Jelling og før Harald Blåtand. Lejre Museum har som forsøg i 2020 i forskellige samarbejdsformater også søsat et digitalt skolemateriale, en podcast og en digital foredragsserie om egnens rige kulturarv. Og det er erfaringerne herfra, som nu underbygger og udbygges i det elektroniske nyhedsbrev.
“Vi kan se, at Lejre har en tiltrækningskraft, som rækker langt, langt uden for kommunegrænsen. Vi står med et nationalt klenodie. Og derfor inviterer vi nu mange flere med ind i den verden af nye opdagelser, der stadig venter forude, når det gælder om at forstå, hvad der skabte vikingernes magtbaser og livsrammer”, slutter museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø.
Lejre Museum er et af de ti besøgssteder, der tilsammen udgør den kulturhistoriske, statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Lejre Museum har i øjeblikket lukket pga. restriktioner fra myndighederne som følge af COVID-19 i samfundet, men museet åbner igen, så snart det igen bliver muligt. Indtil da kan museet besøges online på www.lejremuseum.dk, hvor alle også kan opskrive sig gratis til det elektroniske nyhedsbrev.
TILMELD DIG LEJRE MUSEUM’S NYHEDSBREV OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020
2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.
ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU
Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation
DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE
DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.
LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID
Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?
ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.
MODSTANDSKVINDERNES KAMP
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neanderthalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
DNA-ANALYSER GIVER GENNEMBRUD I 1000 ÅR GAMMELT MYSTERIUM
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.