Fotoserie om ligestilling får status som kulturarv
Af: Karina Edlund Jensen
05.03.2025

Fotoserien ’50/50’ er blevet vist i hele landet, siden offentliggørelsen i 2022. Blandt andet på Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK, i Roskilde i anledning af Kvindernes Kampdag den 8. marts 2023, hvor musikeren Elba gav koncert. Hun er blandt de 51 kvindelige artister i portrætserien, der også tæller Alberte Winding, Hanne Boel, Lydmor, Annika Aakjær, Caroline Henderson, Iris Gold, Brimheim og Sys Bjerre. Foto: Kristian Grøndahl/ ROMU
Fotoprojektet ‘50/50’, der sætter fokus på manglende ligestilling i den danske musikbranche, har fået status som officiel del af den danske kulturarv, og billederne indgår nu i Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCKs permanente samling. Optagelsen sker i samme uge, hvor Kvindernes Kampdag finder sted.
Portrætterne af 51 danske, kvindelige artister som Alberte Winding, Caroline Henderson, Brimheim, Lydmor og Hanne Boel rykker i denne uge fra fotovæggen og ind i et nyt kapitel som en del af den danske kulturarv. De medvirker alle i fotoprojektet ‘50/50’, som fremover vil indgå som en del af Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCKs permanente samling i Roskilde.
‘50/50’ blev påbegyndt i 2019 af fotograferne Merle Mejlby og Christina ‘chris1million’ Jensen som en reaktion på den iøjnefaldende underrepræsentation af kvinder i den danske musikbranche. Et emne, der stadigvæk er aktuelt, og derfor vigtigt fortsat at sætte fokus på, forklarer Morten Thomsen Højsgaard, direktør for den kulturhistoriske museumsorganisation ROMU, som står bag erhvervelsen af ‘50/50’:
“Som kulturinstitution er det vores pligt at holde øje med nutidige fortællinger, der er så vigtige for kulturlivet, at de bør samles op og sikres for fremtidige generationer. Her taler ‘50/50’ sit tydelige sprog både i portrætternes stærke visualitet og i måden at gå til emnet ligestilling på, som vi som museum ønsker at bakke op om, ” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU.
Nyheden om at ‘50/50’ nu vil blive bevaret for eftertiden, bliver modtaget med både glæde og stolthed hos fotograferne bag:
“Det er det bedste punktum, vi kan forestille os at sætte for projektet. Det er fantastisk, at ‘50/50’ nu lever videre til evig tid. Da vi begyndte projektet, havde vi ingen anelse om, hvordan det ville ende, og nu kan vi se tilbage på udstillinger i hele landet, et samarbejde med udenrigsministeriet og ambassader i verden over og et mærkat som dansk kulturarv oveni. Det er vi meget stolte over, “ siger den ene af fotograferne bag ‘50/50’, Christina Jensen.
Stærkt visuelt modargument
Da Christina Jensen og Merle Mejlby satte gang i projektet, ønskede de at skabe et visuelt modargument mod den gængse undskyldning i musikbranchen om, at de kvindelige artister var svære at finde, når der skulle bookes musikere på spillesteder, udvælges musik til radiostationerne eller underskrives nye kontrakter på pladeselskaberne.
De kontaktede derfor en bred række kvindelige artister i ønsket om at skabe en samling portrætter, der kunne fungere som bevis på det modsatte. Der var meget stor tilslutning på tværs af alder og musikstil, og med hjælp fra makeupartist Stephanie Asi Brix blev fotoudstillingens 51 portrætter skabt.
Fotoserien har siden offentliggørelsen i 2022 været på turné rundt i landet på blandt andre spillestedet Vega i København, Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK i Roskilde, Musikhuset i Aarhus samt Værket i Randers og er desuden udkommet i bogform. Dermed er endnu et punktum sat i projektets rejse:
“Det betyder sindssygt meget for os, at fortællingen lever videre, for vi må desværre konstatere, at der stadig er langt til ligestilling. Og vi ville i øvrigt sagtens kunne lave den samme type projekt i mange andre brancher i Danmark, hvor der endnu ikke er lige muligheder for alle,” slutter Christina Jensen.
De medvirkende artister i 50/50 er:
Alberte Winding, Annika Aakjær, Astrid Engberg, Aviaja, Betty Bass, Brimheim, Caroline Henderson, Dicte, Ea Kaya, ELBA, Ericka Jane, Fallulah, FVN, girlcrush, Goldie 6is, Hanne Boel, Iris Gold, Josephin Bovién, Julie Ellinor, Karen Mukupa, Katinka Bjerregaard, Kinck, Kira Skov, Konvent, Lis Sørensen, Lowly, Lydmor, Lærke Emilie, Maddy, Mags, Maja og De Sarte Sjæle, Melissa Inya, Mendoza/Vita Dosa, MOZAÍK, Nabiha, Nana Jacobi, NIKOLINE, Off Bloom, O/RIOH, Pauline, PRISMA, Rebecca Lou, Reveal Party, Rosa Raye, Sitrekin, Stine Bramsen, Sys Bjerre, Søs Fenger, The Savage Rose, Velvet Volume og Yakuza.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Sommersuccesen gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde
I begyndelsen af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole
Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.
Mød påskens dunede superstjerner på Lützhøfts Købmandsgård
Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Udstillingsleder til Verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke
Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?
Tadre Mølle lokker med påskeaktiviteter og smuk natur
Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening
Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående
For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Foredrag: Restaureringen af Øm Jættestue kom omkring en blød hat, slumrende firben og arkæologiske dilemmaer
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.