Fra æblerov til rovmord: Foredrag afdækker Venslevrøvernes vilde historie
Af: Lene Steinbeck
17/03-2023
Søren Møgelvang Nielsen er forfatter til bogen ’Venslevrøverne’. Til et foredrag på Egedal Rådhus fortæller han den vilde historie om, hvordan en tredjedel af indbyggerne i den lille by Venslev endte bag lås og slå efter at have røvet og plyndret gennem tre årtier. Pressefoto
I 30 år fik en hel landsby lov til at gå under radaren, mens de snød, stjal og til sidst endte med at dræbe en familie. Mordet fik Venslevs forbrydersyndikat til at kollapse, og i alt 43 mennesker fra den lille by blev dømt for alt fra tyveri til mord. Journalist og forfatter Søren Møgelvang Nielsen opruller historien om Venslevrøverne til et foredrag på Egedal Rådhus.
Hvad får en hel by til at slå ind på en kriminel løbebane? Og hvorfor er det først efter 30 år, et tredobbelt rovmord og to dødsdomme, at der bliver sat en stopper for ulovlighederne?
Det er spørgsmål, der de seneste 15 år har fyldt meget hos Søren Møgelvang Nielsen, journalist og forfatter til bogen ”Venslevrøverne”. Ham kan man møde til et spændende foredrag på Egedal Rådhus den torsdag d. 23. marts. Her fortæller Søren Møgelvang Nielsen den utrolige historie om en hel by, der kollektivt tog et skarpt sving og forlod dydens smalle sti.
Historien om Venslevrøverne begynder og ender med et tredobbelt rovmord en januarnat i 1842. To mænd bliver anholdt og dømt til døden for forbrydelsen. Men sagen er langt fra slut. Efterforskningen resulterer i skeletter, der vælter ud af skabene i stort set hvert et hjem i den lille by. Det, der er begyndt som uskyldige små-rapserier, er i løbet af 30 år eskaleret til overfald, mordforsøg og i sidste ende drabet på en mand, hans hustru og deres søn. En tredjedel af byens beboere ender bag tremmer, og morderne dømmes til døden.
Dynamikken under lup
Søren Møgelvang Nielsen er selv opvokset i Venslev, hvor byens kriminelle fortid har været samtaleemne gennem mange generationer. Den har ligget som et tabu over byen, men har samtidig været en evig kilde til nysgerrighed.
”En af mine drivkræfter har været at finde ud af, om jeg selv var i familie med nogle af dem, og at prøve at forstå, hvordan det kunne gå så galt. Jeg ville gerne finde ud af, hvilken dynamik der var mellem de her mennesker. Det er jo en historie om helt vildt dårligt selskab, hvor nogle svinger taktstokken og definerer, hvad der giver status i den her lille by,” siger Søren Møgelvang Nielsen.
Om forfatteren selv har forbrydernes blod i årene, kan man høre til foredraget. Har man læst hans bog, ”Venslevrøverne”, vil der være nye oplysninger at hente, for forfatteren har ikke sluppet historien. Foredraget er arrangeret af de tre historiske foreninger i Ledøje-Smørum, Ølstykke og Stenløse i samarbejde med Egedal Arkiver og Museum. I pausen vil der være mulighed for at høre om foreningernes arbejde.
Tid: Torsdag den 23. marts kl. 19
Pris: Billetter koster 25 kroner og kan købes på place2book
Sted: Byrådssalen, Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020
2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.
ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU
Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation
DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE
DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.
LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID
Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?
ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.
MODSTANDSKVINDERNES KAMP
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neanderthalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
DNA-ANALYSER GIVER GENNEMBRUD I 1000 ÅR GAMMELT MYSTERIUM
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.