Fra Radio Luxembourg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre
15.01.2024
Af Lene Steinbeck
Musik har altid været en stor del af unges identitetsdannelse. Uanset, om vi har lyttet til plader, streamet musikken eller mødt den på TikTok, så er der mange fællestræk, som kendetegner vores møde med ny musik på tværs af tid. Sammen med en 8. klasse har RAGNAROCK undersøgt, hvordan unges musikvaner har ændret sig gennem tiden – og hvordan de på mange måder stadig er de samme.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?
Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.
”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.
Fællesskabet er stadig afgørende
Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.
”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:
”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”
En bouillonterning af identitetsskabelse
Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.
”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.
Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.
”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”
Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.
”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.
LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.
’Museumshackerne’ er et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og kulturhuset INSP.
Initiativet er målrettet unge mellem 14 og 29, og formålet er at engagere dem i udstillingerne, så de kan spejle sig selv i det, man kan opleve på RAGNAROCK.
Det toårige projekt er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.
