Frederikssund er en del af fjordens uendelige historie
Af: Lene Steinbeck
30.06.2021
John Schmidt Andersen (V) foran Frederikssund Museum, Færgegården, hvor livet ved fjorden gennem tiden skildres. Det er for borgmesteren en hjørnesten i fortællingen om Frederikssund, der geografisk bliver delt i to af Roskilde Fjord. Foto: ROMU/Trine Sejthen.
I Frederikssund Kommune er naturen en meget aktiv del af at skabe et fællesskab i kommunen. Faktisk guider borgmesteren selv tilflyttere rundt i landskabet med et håb om, at de vil falde til, finde ro og føle sig som en del af kommunen. Vi har taget en snak borgmester John Schmidt Andersen om kulturarv og ikke mindst natur i denne artikel, der er en del af ROMU’s sommerserie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
Når John Schmidt Andersen (V) sidder på en bænk ved Møllekrogen ved Selsø slot, bruser det i kroppen. Blikket glider på vandring over fjorden, helt ned til bunden, hvor spirene på Roskilde Domkirke giver øjnene en pause.
”Jeg får en sanseløs lykkefølelse i kroppen af det her langstrakte blik over forskellighederne ved fjorden. Min gamle far sagde altid: ”Hvad har vi da gjort, siden vi skal have det så godt? Det har jeg nok arvet.”
Det er naturen, han vender tilbage til igen og igen i en snak om kulturarven i Frederikssund Kommune, hvor han er borgmester. For mennesket har altid været forbundet med naturen, og det har man blik for, både i kommunen og på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man i den permanente udstilling ’Menneske og fjord’ blive klogere på, hvordan fortidens mennesker søgte mod fjorden for at få mad på bordet eller sejle ud mod verden. Samtidig kan man udforske, hvordan mennesket i dag bruger fjordens natur – og måske blive inspirere til selv at udvide bekendtskabet.
”Den kan helt sikker være med til at skabe tætte forbindelser. Jeg elsker at gå rundt i naturen. Bare opdage og kigge. Det får mig til at tænke over, hvor stor en historie, vi er en del af,” siger John Schmidt Andersen
Borgmesteren som turguide
Ud over den bjergtagende skønhed har naturen en anden fordel: Den er let tilgængelig og nem at forstå. Uanset om småbørnsfamilien jagter det nærmeste ishus, eller den historieinteresserede pensionist spænder vandrestøvlerne på, så trænger historierne sig på.
”Når jeg står på de der gamle steder med en lang historie, får jeg altid refleksioner – hvordan var livet her, hvor gik de hen, når de var færdige i marken? Det er så fascinerende. Der har været så meget rum og plads til at dyrke naturen. Nu har vi så travlt hele tiden. Jeg har lyst til at rejse tilbage og se, hvordan det hele foregik. Altså, jeg ville ikke ønske, at jeg levede dengang. Men hvis man nu bare kunne gå lidt på sidelinjen og se, hvordan man levede.”
Faktisk står John Schmidt Andersen selv forrest i bussen med mikrofonen i hånden et par gange om året, hvor kommunen inviterer nye beboere på en sightseeing.
”Vi kører rundt i tre timer, mens jeg bare snakker og fortæller. Vi stopper ved kroen i Kulhuse og får kage og kaffe, men ellers kører vi bare. Kun på de store veje, vi kommer slet ikke ud i alle afkrogene. Der må de selv finde ud.”
Selv mener han ikke, at han kan finde nye steder i kommunen. Men det kan andre måske. De kan finde deres egen lille yndlingsplet, hvor de kan lade sig overvælde af historien, kulturen og naturen. Og måske mærke det samme brus af lykke som borgmesteren.
Fjorden, der deler og samler
I Frederikssund Kommune er naturen i høj grad præget af Roskilde Fjord, som deler kommunen i to dele, kun forbundet af broer. Mod vest ligger Skibby og Jægerspris, der tidligere var to selvstændige kommuner – det samme var Frederikssund og Slangerup, der ligger på fjordens østlige bred. Ved kommunalreformen i 2007 blev de fire kommuner samlet under en.
Frederikssund stod – som mange andre kommuner dengang – over for en proces med at samle trådene og skabe en fælles kommunal forståelse. Det blev ikke nemmere af, at kommunen rent fysisk er splittet af vand. Men undervejs gik noget op for John Schmidt Andersen.
”Jeg sad med på nogle workshops, hvor vi skulle finde ud af, hvad vi gerne ville fremhæve. Jeg havde mit liv i Slangerup med små børn, så jeg så nok ikke så meget andet end dagligdagen og motorvejen. Det var først, da vi lagde kommunerne sammen, at jeg opdagede, hvad der var på den anden side.”
Og da borgmesteren først løftede blikket, sænkede han det ikke igen. Han så slotte og smukke kirker, gamle teglværker og savværker. Han så traditioner for landbrug på den ene side af fjorden og på handel på den anden side. Og i centrum for det hele var naturen. Her fandt han den fælles historie, der ikke skelner til kommunegrænserne.
”Vi bor et sted med stor mangfoldighed, både blandt borgerne og i naturen. Vi har moræne-landskaberne, vi har åse, der er Roskilde Fjord, højmoser i Kulhuse og Hammer bakker. Vi har det hele,” lyder det begejstret for John Schmidt Andersen.
ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
FAKTA:
På Frederikssund Museum, Færgegården kan du i den permanente udstilling ’Menneske og fjord’ gå på opdagelse i menneskets forhold til fjorden gennem tiden. Se praktisk info om blandt andet åbningstider på museet hjemmeside.
Selsø Slot er en herregård fra 1576 og et levende museum. Her er der mulighed for at lade sig føre tilbage i tiden i det statelige hus med store sale, vægmalerier og et velbevaret 1700-tals køkken i kælderen. Læs mere om slottet her.
Jægerspris Slot er både et kulturhistorisk museum og rammerne om en række kulturelle arrangementer. Her har blandt andet Christian den Fjerde haft sin gang og stået for en række ombygninger. Læs mere om slottet og se besøgstider her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
MUSEUMSDIREKTØR: DET SKAL NOK BLIVE GODT IGEN!
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
