Frisk luft og fortid – tre idéer til ture med indhold
Af arkæolog Cille Krause, ansvarlig for tilsynet med de fredede fortidsminder
Der er tusindvis af fortidsminder at udforske i det danske landskab. Så længe man passer på dem og er opmærksom på, om de ligger på privat grund, hvor der ikke er adgang, er det bare med at gå på opdagelse i fortidens spor. Foto: Cille Krause /ROMU
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
Hvis du er på jagt efter frisk luft og fortid – i god afstand til andre – skulle du tage at slå et smut forbi Børnehøjen (en dobbelt jættestue fra bondestenalderen), Mastehøj (en gravhøj formentlig fra bronzealderen) eller Nebbe voldsted (et beskyttet borganlæg fra middelalderen). Her får du et lille indblik i hvert af de tre steder. Der er meget, vi endnu ikke ved – men vi ved nok til at sætte fantasien på gled:
Børnehøjen – som at løfte taget af en LEGO-bygning
Adresse: Det store grønne areal ud til vejen Børnehøjen
Her kan du opleve en dobbelt jættestue fra den del af bondestenalderen, der kaldes mellemneolitisk tid – det vil sige 3200-2400 f.Kr. Jættestuer var gravanlæg, og der var plads til at flere kunne begraves derinde. Man kan kalde dem en slags “genbrugsgravplads”.
Oprindeligt har der ligget flere såkaldte “dæksten” som loft over gravkamrene, men de er blevet fjernet på et ukendt tidspunkt. Store kampesten var i høj kurs på den tid, hvor man anlagde veje, broer og jernbaner. Hvis man havde en dysse eller en jættestue liggende på sin jord, kunne man tjene penge på at sælge stenene til anlægsarbejdet. At dækstenene mangler på den dobbelte jættestue, giver os mulighed for at se, hvordan man har konstrueret anlægget – lidt ligesom når man løfter taget af en LEGO bygning. Når man skulle ind i kammeret, foregik det gennem gangen.
Hvis du har lyst til at kravle ind i en jættestue med ”låg på”, kan du besøge den i Øm, lidt sydvest for Roskilde. Her er der også offentlig adgang. Og husk lommelygten, for der er mørkt derinde.
Udsigten fra oldtidshøjen Mastehøj er formidabel. Foto: Cille Krause /ROMU
Mastehøj – måske røvet af gravrøvere
Adresse: Store Valbyvej. Over for parkeringspladsen til Himmelev Skov og den gamle grusgrav.
Her er du 50 meter over havet og kan opleve en fantastisk udsigt over Himmelev, Roskilde og Roskilde fjord.
Gravhøjen er ikke udgravet, og derfor er det heller ikke muligt med sikkerhed at sige, præcis hvor gammel den er. Den er dog formentlig fra bronzealderen – det vil sige mellem 1700-500 f.Kr. Selve højen er lidt “slidt” af tidens tand. Den har derfor lidt stejle sider og i toppen er der en hulning. Denne hulning stammer formentlig fra et forsøg på gravrøveri. Hvem der har gravet i højen og hvornår, ved vi ikke. Højen er i dag fredet, og der er ikke nogen, der får lov til at grave i den igen.
Gravhøje har i oldtiden ligget som perler på en snor langs fjorden. Den videnskabelige assistent og tegner, Magnus Petersen vandrede i 1847 fra Roskilde til Frederikssund. Undervejs talte han gravhøjene. Det blev han træt af, da han nåede til 400, og da var han endnu ikke kommet frem. 40 år efter gjorde han samme tur, men da var størstedelen af gravhøjene fjernet, så bønder kunne udnytte jorden. I 1937 blev fredningsloven vedtaget. Samtlige fortidsminder blev herefter fredet og måtte ikke fjernes.
Nebbe voldsted – borganlæg med god beliggenhed
Adresse: Boserupvej. Mellem fjorden og Store Kattinge Sø. Parker evt. ved Kattinge Værk.
Voldsted er et fagudtryk for et forsvarsværk. Sådan et ligger der på en landtange mellem Roskilde Fjord og Kattinge Sø. Det er lagt dér, fordi det er besværligt at komme derud og derfor lå godt i forhold til at forsvare sig. Den slags voldsteder blev i middelalderen opført af velhavende og/eller kongelige familier til beskyttelse. Dengang var Kattinge Sø ikke en sø, men en del af fjorden. Stedet var således beskyttet af vand mod nord, vest og øst. Der var kun adgang fra syd ad landtangen langs med den nuværende Store Kattinge Sø. I dag løber Boserupvej hen over det fredede fortidsminde, og der er nem adgang nord om Store Kattinge Sø.
I middelalderen har man lavet anlægget ved at gennemskære landtangen to steder – på den måde opstod der tre holme eller “små-øer”.
Ved en undersøgelse i 1959 udgravede man fundamentet til et nærmest kvadratisk tårn af munkesten, en slags “mursten”, på den sydligste og mindste holm i anlægget. Hvordan bygningerne på de andre holme har set ud, ved vi ikke. Måske var de også af munkesten, eller måske var der tale om nogle mere almindelige bindingsværkhuse. I mange år har stedet være dyrket, og efterhånden er de tre holme blevet jævnet ud. Man kan dog stadig fornemme både anlæggets størrelse og den strategiske beliggenhed.
I de skriftlige kilder fra middelalderen nævnes Nebbe første gang i 1315, men hvornår borgen blev grundlagt, ved vi ikke. I anden halvdel af 1300-tallet kom det i Dronning Margrethes I’s besiddelse. Hun overdrog borgen til Roskilde bispestol, som ikke havde interesse i stedet – derfor forfaldt det borganlæg, der stod her. Man kan forestille sig, at byggemateriale fra borgen hurtigt er blevet plyndret og brugt til andre byggerier – det var værdifulde materialer.
Der var plads til at begrave flere personer i den dobbelte jættestue Børnehøjen, som er fra bondestenalderen. Foto: Cille Krause /ROMU
Nysgerrig på mere?
I dag findes der næsten 34.000 registrerede og fredede fortidsminder. Der er både tale om dysser, gravhøje, borge- og voldsteder, kirkeruiner, broer, milesten og mange flere typer. De ligger spredt i hele landet, og måske lægger du slet ikke mærke til dem i dagligdagen? Tilsammen udgør de en vigtig del af vores fælles kulturarv og hver af dem rummer et lille stykke historie. Måske du er blevet nysgerrig på, hvor du kan finde flere fredede fortidsminder?
Med appen “§ 3-natur” kan du få stillet din sult. Den giver bl.a. oplysninger om, hvor de fredede fortidsminder ligger og linker videre til den landsdækkende database Fund og Fortidsminder. Appen ”§ 3-natur” er så fuld af gode informationer, at museets arkæologer indimellem også bruger den i deres professionelle arbejde. Der er nok at udforske derude.
Rigtig god tur!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER
SATANMØNTER, KOLD KRIG OG ROCK FOR FULD UDBLÆSNING
Historierne pibler frem fra jord og kirkebænke, når ROMU’s ansatte går på arbejde. Årbogen ROMU 2019 samler en række gode historier fra Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner – og viser en enorm alsidighed i museets mange projekter.
OVERVÆLDENDE INTERESSE FOR AT FORPAGTE MUSEUMSCAFEER
Det er et stærkt og nysgerrigt felt, der har budt sig til som forpagter hos ROMU. Museumsorganisationen er overvældet over den store interesse for at overtage driften af cafeerne på Roskilde Museum og RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
ROSKILDE FEJRER DEMOKRATIETS FESTDAG MED FÆLLESSANG DEN 5. JUNI
Flere end 1000 mennesker deltog i Alsang Live på befrielsesaftenen den 4. maj. Nu gentager Roskilde successen med en begivenhed, der skaber nærvær, fællesskab og samhørighed. Store dele af musikbyens kulturliv inviterer igen til at synge sammen hver for sig: Grundlovsdag den 5. juni kl. 15-16 kan alle være med til at fejre demokratiet med virtuel fællessang.
VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE PUBLIKUM IGEN
Efter et langt forår uden gæster slår museumsorganisationen ROMU dørene op for besøgsstederne i ugen, der begynder med den 8. juni. Flere nye udstillinger og udvidet åbningstid er på vej. Men fortsat forsamlingsforbud medfører aflysninger af flere større arrangementer denne sommer.
CORONA-FORTÆLLINGER RUMMER DET HELE
ROMU er i fuld gang med at indsamle lokale fortællinger, som kan fortælle eftertiden om Corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed i en svær tid.
TO TIPS: OPLEV MAGTFULDE SKIBSSYMBOLER UNDER ÅBEN HIMMEL
Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.