ROCK- OG POPIKONERNES TOPMØDE MELDER KLAR TIL 2024 – MED BLANDT ANDRE JESPER BINZER, ANNE DORTE MICHELSEN, MARIA BRAMSEN, PETER SOMMER OG JOHNNY REIMAR

22.09.2023

Det blev en samtale med intenst nærvær og stærke fortællinger, da Annisette i foråret 2023 mødte Clement Behrendt Kjersgaard og publikum ved “Historien bag musikken” på RAGNAROCK. I marts 2024 bliver det Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Johnny Reimar og Peter Sommer, som indtager scenen og fortæller musikhistorie – som de selv oplevede den. Foto: Kristian Grøndahl

I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.

Idéen er enkel: En række af dansk musikhistories største navne fortæller om deres inspirationskilder og deres arbejde. Publikum kan stille spørgsmål – og alle samtaler optages på video og gøres tilgængelige for alle for eftertiden i et levende musikhistorisk arkiv.

I værtsstolen sidder Clement Behrendt Kjersgaard, der fik idéen til arrangementet. Han siger:

“Med dette arrangement får publikum hvert år en enestående mulighed for at sidde på første række, når de absolut største stjerner i dansk musikhistorie sætter ord på deres erindringer. Deres musik har betydet så meget for så mange mennesker – hvad har musikken betydet for dem? Hvilke valg blev afgørende? Og hvordan har deres drømme forandret sig undervejs?”

Fængende musikhistorie

Ideen viste sit værd, da ”Historien bag musikken – musikken bag historien” for første gang mødte sit publikum i foråret 2023:

”At opleve Annisette fortælle sin livshistorie til Clement og publikum, var fængende på en måde, så nakkehårene rejste sig. Som museum dokumenterer vi populærmusikkens historie fra den spæde pigtrådsrock frem til i dag. At vi kan få nogle af de kunstnere, der har skabt begivenhederne til at dele deres refleksioner – det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er fantastisk på den måde at være med til at formidle, dokumentere og give nye perspektiver på dansk musikhistorie,” forklarer Tine Moberg, der er projektleder på ’Historien bag Musikken’ på RAGNAROCK.

Også museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser frem til at kunne videreføre succesen: 

”Det er en forrygende idé, Clement Kjersgaard fik sidste år med at lade de store pop- og rock-artister fortælle deres historier om og med og bag musikken foran et levende live publikum. I 2024 bygger vi videre på succesen. Og samtidig bidrager arrangementet til at dokumentere populærmusikkens historie på en ny måde. Det er spot on for os som hele Danmarks Rockmuseum”.

Levende musikhistorie med nye lag

Netop dokumentationen er en bærende del af projektet: Alle talks bliver videodokumenteret og gemt for eftertiden – som levende kulturhistorie på nettet, hvor nye lag og nye fortællinger lægges til år for år.

Her kan man i dag se hele rækken af sessions fra premiereudgaven i april – med Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og produceren Flemming Rasmussen.

Læs mere: Se alle samtalerne fra Historien bag musikken 2023.

OM DE MEDVIRKENDE i 2024:

I 1982 ringede bassisten Stig Pedersen til Jesper Binzer (f.1965) for at lave et band. Mere end 40 år senere er D-A-D (dengang: Disneyland After Dark) en enestående institution på den danske rockscene, der hvert år føjer nye generationer til målgruppen – og i 2017 lagde Binzer en ny dimension til karrieren, da han udsendte karrierens første soloalbum.

Som frontfigurer i Tøsedrengene blev Anne Dorte Michelsen (f.1958) og Maria Bramsen (f.1963) en del af 1980ernes guldalder, der har efterladt et tilsyneladende udødeligt katalog af klassikere. Efter tiden i Tøsedrengene fortsatte Maria i endnu et af tidens største bands, all star-ensemblet Ray Dee Ohh, mens Anne Dorte cementerede sin rolle som sangskriver, da hun indledte den solokarriere, der senest har givet publikum albummet “Thumbs Up” (2023). I øvrigt er de på landevejen sammen – og i marts 2024 lægger de vejen forbi RAGNAROCK, hvor de er på scenen både sammen og hver for sig.

Peter Sommer (f.1974) står som en af sin generations største sangere og sangskrivere, der sang for sang og album for album udbygger sin position i dansk musikhistorie, fra gennembruddet i 2004 med ”Valby Bakke” til det anmelderroste album ”De uforelskede i København” (2022). Undervejs har han overrasket både sig selv og sit publikum bl.a. i samarbejde med Simon Kvamm (“De eneste to”) og teaterkoncerten “I morgen er alt muligt” med Aveny-T (2022).

Da rocken kom til Danmark, var en af de afgørende skikkelser Johnny Reimar (f.1943), der ikke alene var frontfigur i The Cliffters men hurtigt blev en af landets centrale producere og pladeselskabsfolk. I 1968 sad han i producerstolen på det, der er blevet kaldt 60ernes ‘vigtigste danske udgivelse’: debutalbummet fra Savage Rose. Hans karriere blev helt unik, og spejler som ingen andens fire årtiers kulturhistorie.

OM VÆRTEN:

Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) indledte sin mediekarriere, da han i 1987 startede Århus Børneradio. Han tog sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsgrad på Universitetet i Oxford. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (www.raeson.dk), i 2012 den årlige Vidensfestival (www.vidensfestival.dk) og i 2021 kultur- og historiemagasinet ÆRA (www.historiemagasinet.dk). Siden 2004 har han arbejdet for DR, som vært på et væld af tv- og radioprogrammer, herunder flagskibene “Debatten”, “Deadline” og en stribe talkshows i hans eget navn. www.kjersgaard.com

OM RAGNAROCK:

Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til en række udstillinger, arrangementer og aktiviteter, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie. De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE er de kreative hoveder bag den ikoniske bygning, der både udadtil og indadtil understreger den historie og stemning, som museet formidler. Museet er en del af museumsorganisationen ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Salget af billetter åbner torsdag den 21. september 2023 på billetto.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.

Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Den 23. november slår Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.

Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde

Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde

Torsdag den 12. oktober er der verdensarvsdag i Roskilde for at markere den særstatus, som byens storslåede katedral har. Der er fri adgang på dagen, hvor byens borgere og andre interesserede inviteres med til en række festlige og informative aktiviteter.

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.