Hospitaler i middelalderens Roskilde
Af Jesper Langkilde
Vi har ingen billeder af hvordan hospitalerne i Roskilde så ud i middelalderen, og ingen af hospitalsbygningerne er desværre bevaret til i dag. Men de kan meget vel have set ud som Helligåndshuset i København, hvis indre ses på billedet her. Typisk bestod en hospitalsbygning af en stor højloftet sal, hvor senge kunne stilles langs væggene. Mellem vinduerne ses små nicher, som kunne bruges til patienternes ejendele. Foto: Wikimedia Commons.
I disse dage er der meget fokus på hospitalernes kapacitet. Den er heldigvis meget bedre i dag end den var i middelalderen! Når det er sagt, så var Roskilde den by, der havde de fleste og første hospitaler i middelalderens Danmark.
Hospitalerne i middelalderens Danmark var noget ganske andet end i dag. De var meget mindre og havde kun plads til få personer. De fungerede hertil mere som en slags herberger og plejehjem end som egentlige sygehuse, hvor man behandles af læger, som vi kender det i dag. Tanken om hospitaler kom med kristendommen, hvor det blev set som en from og god gerning at tage sig af syge, fattige og svage. Et af de første hospitaler fandtes i Jerusalem, hvor pilgrimme til det Hellige Land kunne få husly, beskyttelse og pleje.
I Roskilde kender vi til tre hospitaler i middelalderen; Helligåndshuset, Duebrødre hospital og Skt. Jørgensgården. Ingen andre byer i middelalderens Danmark havde så mange hospitaler. Roskilde var en landets største byer, og havde vel dermed flere syge og svage end de fleste andre byer, men vigtigere var det nok, at byen rummede landets mest magtfulde og velstående bispesæde, næst efter ærkebispebyen Lund. Oprettelsen af hospitaler har været et udtryk for kirkens barmhjertighed og fromhed, som ville komme alle troendes sjælefrelse til gode, og var måske også forbundet med en vis prestige.
Det var da også Roskildes biskop Jakob Erlandsen – den senere ærkebiskop for hele Norden – der i 1253 stiftede Danmarks ældste kendte hospital – Helligåndshuset i Roskilde. Huset blev placeret centralt i byen, lige vest for Skt. Laurentii kirke. Der må dog have været et endnu ældre hospital i Roskilde. I 1253 kaldes huset nemlig for det ”nye hospital”. Men det skal vi vende tilbage til!
”En ting har de dog til fælles: når farlige epidemier skulle bekæmpes var isolation det bedste våben.”
Helligåndshuset
I fundatsen fra 1253 hører vi om Helligåndshusets formål: I det gamle var der kun plads til 12 personer, men i det nye skulle der være plads til flere ”syge og gæster, der er nødlidende”. Hvor mange flere får vi ikke præcist at vide, men vi skal nok ikke forestille os meget mere end en fordobling af kapaciteten. For gæsterne står der, at de skal beværtes med husly for natten og et måltid mad.
Egentlig medicinsk behandling har der nok ikke været så meget af. I de europæiske klostre var der gennem århundreder opdyrket en viden om naturmedicin og lægekunst, men Paven og den katolske kirke, så kritisk på egentlig behandling af sygdomme; man skulle i princippet nøjes med at give patienterne rolige omgivelser og bede for dem hos sygdommens værnehelgen. At udøve f.eks. kirurgi var forbudt og i 1200-tallet forbød paven klostrene al lægevirksomhed.
I Helligåndshusets fundats nævnes også et andet formål. Huset skulle give kost og logi til 12 ”peblinge”, dvs. elever fra domkirkens latinskole. De 12 elever skulle særligt udvælges og en gang om året underkastes en ”streng prøve”, så de mindst egnede kunne sorteres fra. Eleverne skulle have bolig ”mod nord i huset, helt adskilt og fjernet fra andres larm, for at de kan have ro og fred til deres studeringer og bo i nærheden af Domkirken”. Det nævnes i øvrigt også, at biskoppen havde foræret bøger til elevernes studier, og at bøgerne ikke måtte fjernes fra huset. Så et bibliotek har der også været.
Det gamle hospital
Men nu tilbage til ”det gamle hospital” i Roskilde. Som nævnt kaldtes Helligåndshuset for det ”nye hospital” i 1253, og det har derfor være diskuteret, hvor det gamle hospital lå. Vi ved at Duebrødre hospital lå uden for byporten mod vest og de spedalskes hospital lå på Skt. Jørgensbjerg. Var et af disse det gamle hospital? Et sagn henfører stiftelsen af Duebrødre hospital til Valdemar d. Stores tid i 1100-tallet, men vi har ingen beviser på dette. Foreløbig kan hospitalets eksistens ikke føres længere tilbage end 1300-tallet.
Mere sandsynligt er det, at det ældste hospital lå på Skt. Jørgensbjerg. ”De spedalskes hus” nævnes her første gang i 1263, men formentlig er det ældre. En mølle lige nedenfor Skt. Jørgensbjerg omtales i 1280 som ”det gamle hospitals mølle”, og ifølge en samtidig krønike lod biskop Peder af Roskilde bygninger opføre på Sankt Jørgensbjerg i begyndelsen af 1100-tallet, for at ”der kunne blive et munkekloster dér”. Et kloster hører vi ikke mere til, men det kunne være begyndelsen på det hospital, der senere blev til de spedalskes hus og Skt. Jørgensgården. Spedalskhedshospitalerne lå ofte et stykke uden for byerne for at kunne isolere de syge.
Vi kender ikke størrelsen på hverken Duebrødre eller de spedalskes hospital, men mange flere sengepladser end i Helligåndshuset har der nok ikke været. Så der er langt fra middelalderens hospitaler til vore dages sygehusvæsen. En ting har de dog til fælles; når farlige epidemier skulle bekæmpes var isolation det bedste våben.
Flere kilder til historien
Link til fundatsen for Helligåndshuset af 17. maj 1253 oversat fra latin
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne 13.09.2024 Rolf Kjær-Hansen kender kulturhistorien i alle hjørner af Egedal Kommune, og han videregiver den med stor indlevelse til en relativt fast skare af begejstrede tilhørere. Den 12. september kan han...
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum 11.09.2024 Kongesædet i Gamla Uppsala blev grundlagt på samme tid som kongesædet i Lejre, eksisterede i mange hundrede år og efterlod både sagnfortællinger og fantastiske fund til eftertiden -...
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum 11.09.2024 I regn og slud må arkæologerne ud… Hen over vinteren og foråret blev området nord for Egedal Rådhus udgravet, ikke altid under de mest optimale forhold. Men de gav gode resultater, og...
Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala
Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne.
Vicevært søges til museer i Roskilde og omegn
Har du fingrene rigtigt skruet på? Har du håndværksmæssige erfaringer med at vedligeholde bevaringsværdige bygninger? Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre? Så er du måske lige den vicevært, som museumsorganisationen ROMU søger
Roskilde Middelalderdage inviterer på tidsrejse tilbage til byens magtfulde fortid
I middelalderen var Roskilde gennem århundreder en af landets vigtigste og mest magtfulde byer. Tre dage i august skruer ROMU op for middelalderstemningen og formidler en del af Roskildes spændende historie med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.
Stumfilm og sommerståhej – købmandsgårdens kinograf viser film som for over hundrede år siden
Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.
Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen
En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. Arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.
Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande
Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Oplev flot, original brandbil fra 1937 i museets gård, og mærk museumsbygningens fortid som brandstation.
