Hospitaler i middelalderens Roskilde

Helligåndshuset

I fundatsen fra 1253 hører vi om Helligåndshusets formål: I det gamle var der kun plads til 12 personer, men i det nye skulle der være plads til flere ”syge og gæster, der er nødlidende”. Hvor mange flere får vi ikke præcist at vide, men vi skal nok ikke forestille os meget mere end en fordobling af kapaciteten. For gæsterne står der, at de skal beværtes med husly for natten og et måltid mad.

Egentlig medicinsk behandling har der nok ikke været så meget af. I de europæiske klostre var der gennem århundreder opdyrket en viden om naturmedicin og lægekunst, men Paven og den katolske kirke, så kritisk på egentlig behandling af sygdomme; man skulle i princippet nøjes med at give patienterne rolige omgivelser og bede for dem hos sygdommens værnehelgen. At udøve f.eks. kirurgi var forbudt og i 1200-tallet forbød paven klostrene al lægevirksomhed.

I Helligåndshusets fundats nævnes også et andet formål. Huset skulle give kost og logi til 12 ”peblinge”, dvs. elever fra domkirkens latinskole. De 12 elever skulle særligt udvælges og en gang om året underkastes en ”streng prøve”, så de mindst egnede kunne sorteres fra. Eleverne skulle have bolig ”mod nord i huset, helt adskilt og fjernet fra andres larm, for at de kan have ro og fred til deres studeringer og bo i nærheden af Domkirken”. Det nævnes i øvrigt også, at biskoppen havde foræret bøger til elevernes studier, og at bøgerne ikke måtte fjernes fra huset. Så et bibliotek har der også været.

Det gamle hospital

Men nu tilbage til ”det gamle hospital” i Roskilde. Som nævnt kaldtes Helligåndshuset for det ”nye hospital” i 1253, og det har derfor være diskuteret, hvor det gamle hospital lå. Vi ved at Duebrødre hospital lå uden for byporten mod vest og de spedalskes hospital lå på Skt. Jørgensbjerg. Var et af disse det gamle hospital? Et sagn henfører stiftelsen af Duebrødre hospital til Valdemar d. Stores tid i 1100-tallet, men vi har ingen beviser på dette. Foreløbig kan hospitalets eksistens ikke føres længere tilbage end 1300-tallet.

Mere sandsynligt er det, at det ældste hospital lå på Skt. Jørgensbjerg. ”De spedalskes hus” nævnes her første gang i 1263, men formentlig er det ældre. En mølle lige nedenfor Skt. Jørgensbjerg omtales i 1280 som ”det gamle hospitals mølle”, og ifølge en samtidig krønike lod biskop Peder af Roskilde bygninger opføre på Sankt Jørgensbjerg i begyndelsen af 1100-tallet, for at ”der kunne blive et munkekloster dér”. Et kloster hører vi ikke mere til, men det kunne være begyndelsen på det hospital, der senere blev til de spedalskes hus og Skt. Jørgensgården. Spedalskhedshospitalerne lå ofte et stykke uden for byerne for at kunne isolere de syge.

Vi kender ikke størrelsen på hverken Duebrødre eller de spedalskes hospital, men mange flere sengepladser end i Helligåndshuset har der nok ikke været. Så der er langt fra middelalderens hospitaler til vore dages sygehusvæsen. En ting har de dog til fælles; når farlige epidemier skulle bekæmpes var isolation det bedste våben.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER