Hospitaler i middelalderens Roskilde

Af Jesper Langkilde

Vi har ingen billeder af hvordan hospitalerne i Roskilde så ud i middelalderen, og ingen af hospitalsbygningerne er desværre bevaret til i dag. Men de kan meget vel have set ud som Helligåndshuset i København, hvis indre ses på billedet her. Typisk bestod en hospitalsbygning af en stor højloftet sal, hvor senge kunne stilles langs væggene. Mellem vinduerne ses små nicher, som kunne bruges til patienternes ejendele. Foto: Wikimedia Commons.

I disse dage er der meget fokus på hospitalernes kapacitet. Den er heldigvis meget bedre i dag end den var i middelalderen! Når det er sagt, så var Roskilde den by, der havde de fleste og første hospitaler i middelalderens Danmark.

Hospitalerne i middelalderens Danmark var noget ganske andet end i dag. De var meget mindre og havde kun plads til få personer. De fungerede hertil mere som en slags herberger og plejehjem end som egentlige sygehuse, hvor man behandles af læger, som vi kender det i dag. Tanken om hospitaler kom med kristendommen, hvor det blev set som en from og god gerning at tage sig af syge, fattige og svage. Et af de første hospitaler fandtes i Jerusalem, hvor pilgrimme til det Hellige Land kunne få husly, beskyttelse og pleje.

I Roskilde kender vi til tre hospitaler i middelalderen; Helligåndshuset, Duebrødre hospital og Skt. Jørgensgården. Ingen andre byer i middelalderens Danmark havde så mange hospitaler. Roskilde var en landets største byer, og havde vel dermed flere syge og svage end de fleste andre byer, men vigtigere var det nok, at byen rummede landets mest magtfulde og velstående bispesæde, næst efter ærkebispebyen Lund. Oprettelsen af hospitaler har været et udtryk for kirkens barmhjertighed og fromhed, som ville komme alle troendes sjælefrelse til gode, og var måske også forbundet med en vis prestige.

Det var da også Roskildes biskop Jakob Erlandsen – den senere ærkebiskop for hele Norden – der i 1253 stiftede Danmarks ældste kendte hospital – Helligåndshuset i Roskilde. Huset blev placeret centralt i byen, lige vest for Skt. Laurentii kirke. Der må dog have været et endnu ældre hospital i Roskilde. I 1253 kaldes huset nemlig for det ”nye hospital”. Men det skal vi vende tilbage til!

”En ting har de dog til fælles: når farlige epidemier skulle bekæmpes var isolation det bedste våben.”

Helligåndshuset

I fundatsen fra 1253 hører vi om Helligåndshusets formål: I det gamle var der kun plads til 12 personer, men i det nye skulle der være plads til flere ”syge og gæster, der er nødlidende”. Hvor mange flere får vi ikke præcist at vide, men vi skal nok ikke forestille os meget mere end en fordobling af kapaciteten. For gæsterne står der, at de skal beværtes med husly for natten og et måltid mad.

Egentlig medicinsk behandling har der nok ikke været så meget af. I de europæiske klostre var der gennem århundreder opdyrket en viden om naturmedicin og lægekunst, men Paven og den katolske kirke, så kritisk på egentlig behandling af sygdomme; man skulle i princippet nøjes med at give patienterne rolige omgivelser og bede for dem hos sygdommens værnehelgen. At udøve f.eks. kirurgi var forbudt og i 1200-tallet forbød paven klostrene al lægevirksomhed.

I Helligåndshusets fundats nævnes også et andet formål. Huset skulle give kost og logi til 12 ”peblinge”, dvs. elever fra domkirkens latinskole. De 12 elever skulle særligt udvælges og en gang om året underkastes en ”streng prøve”, så de mindst egnede kunne sorteres fra. Eleverne skulle have bolig ”mod nord i huset, helt adskilt og fjernet fra andres larm, for at de kan have ro og fred til deres studeringer og bo i nærheden af Domkirken”. Det nævnes i øvrigt også, at biskoppen havde foræret bøger til elevernes studier, og at bøgerne ikke måtte fjernes fra huset. Så et bibliotek har der også været.

Det gamle hospital

Men nu tilbage til ”det gamle hospital” i Roskilde. Som nævnt kaldtes Helligåndshuset for det ”nye hospital” i 1253, og det har derfor være diskuteret, hvor det gamle hospital lå. Vi ved at Duebrødre hospital lå uden for byporten mod vest og de spedalskes hospital lå på Skt. Jørgensbjerg. Var et af disse det gamle hospital? Et sagn henfører stiftelsen af Duebrødre hospital til Valdemar d. Stores tid i 1100-tallet, men vi har ingen beviser på dette. Foreløbig kan hospitalets eksistens ikke føres længere tilbage end 1300-tallet.

Mere sandsynligt er det, at det ældste hospital lå på Skt. Jørgensbjerg. ”De spedalskes hus” nævnes her første gang i 1263, men formentlig er det ældre. En mølle lige nedenfor Skt. Jørgensbjerg omtales i 1280 som ”det gamle hospitals mølle”, og ifølge en samtidig krønike lod biskop Peder af Roskilde bygninger opføre på Sankt Jørgensbjerg i begyndelsen af 1100-tallet, for at ”der kunne blive et munkekloster dér”. Et kloster hører vi ikke mere til, men det kunne være begyndelsen på det hospital, der senere blev til de spedalskes hus og Skt. Jørgensgården. Spedalskhedshospitalerne lå ofte et stykke uden for byerne for at kunne isolere de syge.

Vi kender ikke størrelsen på hverken Duebrødre eller de spedalskes hospital, men mange flere sengepladser end i Helligåndshuset har der nok ikke været. Så der er langt fra middelalderens hospitaler til vore dages sygehusvæsen. En ting har de dog til fælles; når farlige epidemier skulle bekæmpes var isolation det bedste våben.

Flere kilder til historien

Link til fundatsen for Helligåndshuset af 17. maj 1253 oversat fra latin

http://ddb.byhistorie.dk/medieval/item.aspx?itemid=2909

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige

Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige

Der er snart æbleskiver, æbletryk og æblemost i stride strømme, når købmandsgården slår porten op for den traditionsrige æblefest i efterårsferien. Men med et stigende antal gæster er der brug for flere, gode frivillige kræfter til at skabe historiske oplevelser for byens børnefamilier.

læs mere
Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.

læs mere
Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.

læs mere
Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

Køge Museum åbner ny udstilling med 3D genskabelse af den spektakulære Grydehøj, der blev udgravet af ROMUs arkæologer i 2005, i den østlige del af Trekroner. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.

læs mere
Hyld demokratiet sammen med ROMU

Hyld demokratiet sammen med ROMU

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev der holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

læs mere
X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.