Kom og lav vild mad på Skenkelsø Mølle
Sidste år blev Arkæologisk Værksted afholdt på Smørum Gl. Skole. I år er det Ganløse Lokalarkiv, der lægger hus og jord til de unge amatørarkæologer. Foto: Egedal Arkiver og Museum.
I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed
Hvordan bliver korn egentlig til mel? Og hvordan kan man bruge naturens egne vilde smage og farver i madlavningen?
Det kan nysgerrige børn og deres forældre få svar på og selv prøve kræfter med i skolernes sommerferie. Sammen med Naturpark Mølleåen inviterer Egedal Kultur og Fritid til mad over bål, sankning og gammeldags madlavningsdyder på Skenkelsø Mølle.
Først skal de vilde urter og planter samles på en tur rundt i området omkring møllen.
”Jeg glæder mig til at få børnene med ud på en tur, hvor vi skal se, hvad naturen har at byde på. Samtidig skal de lære lidt om de forskellige planter og hvordan man kan bruge naturen og sanke på en fornuftig måde, så det skal nok blive både lærerigt og sjovt,” siger Mette Blæsbjerg, der er naturvejleder i Egedal Kommune.
Tilbage ved møllen skal sankegevinsterne tilberedes og smages. Blandt andet kan urterne give smag til smør, som børnene selv skal fremstille. De frivillige på Skenkelsø Mølle står nemlig klar til en lektion i at kærne smør og male mel som i gamle dage. Den gamle vindmølle er fuldt funktionsdygtig, og børnene kan prøve at male mel, som de kan bruge til at bage brød over bål.
Vild mad på møllen bliver afholdt torsdag den 30. juni kl. 11.14 og igen onsdag den 6. juli kl. 11-14. Det er for børn i alderen 6-11 år, og det er gratis at deltage. Billetter skal dog bookes på forhånd.
Book billet til torsdag den 30. juni her
Book billet til onsdag den 6. juli her
Arkæolog for en dag
Den 28. juni er der mulighed for, at hele familien kan være arkæolog for en dag. Efter en introduktion, skal metaldetektorerne luftes i området omkring Skenkelsø Mølle, hvor arrangementet foregår. Hele familien lærer, hvordan man bruger den til at finde fortidsspor under jorden. Man kan også møde en flinthugger, der fremstiller flintredskaber som i oldtiden. Og så kan man prøve at samle en krukke fra udgravningen og at slå mønt, som man gjorde det i vikingetiden.
Arkæolog for en dag afholdes tirsdag den 28. juni kl. 13-16 på Skenkelsø Mølle. Der er desværre udsolgt, men ønsker man at komme på venteliste, kan man skrive sig op via linket her.
I arkæologens værksted
I Ganløse skal fortiden graves frem. Den 5. august gentager museumsorganisationen ROMU sammen med Egedal Arkiver og Museum sidste års succes med at tilbyde Arkæologisk værksted for børn fra 5 til 12 år.
”Man kan forsøge sig med graveske i vores udgravningskasser, eller man kan gå tur i området med en metaldetektor og se, om der dukker noget op. Det, vi finder, skal vi så prøve at bestemme: Hvad kan det være, hvilket materiale er det og hvad har det været brugt til,” fortæller
Louise Dahl Christensen, museumsinspektør på ROMU med ansvar for undervisning og læring.
Indendørs kan man prøve at samle en bunke skår til en hel krukke, man kan lave en Thorshammer, og man kan fremstille lerkugler, som kan samles i perlekæder.
Arkæologisk værksted er for børn i alderen 5-12 år. Det afholdes den 5. august kl. 10-14 på Ganløse Lokalarkiv. Arrangementet er desværre udsolgt, men man kan skrive sig på venteliste via linket her.
Hele programmet til Feriesjov i Egedal kan man se på Egedal Kommunes hjemmeside.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.