Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole

Af: Linda Corfitz Jensen

21.09.2021

Margrete 1.’s originale gravfigur hviler oven på sarkofagen, som er delvis original og delvis restaureret. Foto: Roskilde Domkirke.

I Roskilde kan du nemt komme tæt ind på livet af Margrete 1, som for tiden skuer ned til os fra filmplakater her og der og alle vegne i Trine Dyrholms skikkelse. Med ROMUs miniserie ”Kom tæt på Margrete” bliver du godt klædt på til din tur i biffen, og til at følge sporene efter den virkelige Margrete. Vi begynder, hvor det hele sluttede – i Roskilde Domkirke – med en prægtig sarkofag og en kjole, som blev stjålet 

Lige nu er det stort opsatte historiske drama ”Margrete den Første” i biograferne, og interessen for danmarkshistoriens måske mest magtfulde regent er eksploderet. 

Biograffilmen handler om Margrete 1.’s (1353-1412) liv som hersker af hele Norden, efter hun i 1397 har samlet Danmark, Norge og Sverige under sig i Kalmarunionen. Filmen med Trine Dyrholm i hovedrollen er historisk fiktion, men bygger delvis på virkelige hændelser og personer. Ikke mindst fornyer filmen interessen for Danmarks måske mest succesfulde regent gennem tiderne. 

Roskilde Domkirke, som er UNESCO verdensarvssted og gravkirke for 40 af Danmarks konger og dronninger, er et helt oplagt sted at søge hen, hvis du vil tæt på virkelighedens magtfulde og fascinerende middelalderdronning. Ikke mindst troner hendes uovertrufne sarkofag på den fornemmeste placering i domkirken. Gravmælet er det prægtigste, vi har fra middelalderens Danmark, og man skal helt til Italien for at se noget lignende. 

Men faktisk lå Margretes 1.’s grav slet ikke i Roskilde Domkirke til at begynde med…  

Her ses hele Margrete 1.’s sarkofag i Roskilde Domkirke. Hun blev gengivet som ung kvinde til trods for, at hun var næsten 60 år, da hun døde. Foto: Roberto Fortuna/Roskilde Domkirke.

Margretes sarkofag: Biskop flyttede Margretes grav

“Hun blev røvet med vold”, skriver abbeden for Sorø Kloster i 1524, 11 år efter Margrete 1. blev flyttet fra sit oprindelige gravsted i Sorø Klosterkirke. Kirken er ellers gravkirke for hendes far Valdemar Atterdags slægt. Og her hvilede Margrete sammen med både sin far og søn. Men gravfreden bliver altså brudt efter et års tid.

Kirkeklokkerne ringer fra morgen til aften i tre dage fra 4. juli 1413. Roskilde Domkirke dufter af røgelse, ved de 50 altre hvisker kannikerne latinske bønner for dronningen.

Domkirken er propfyldt med Nordens vigtigste mænd: ærkebispen fra Lund, fyrster og riddere. De er alle ankommet til Roskilde for at ære dronning Margrete 1. ved at være med til hendes tre dage lange dødsmesse.

Det er dronningens anden begravelse. Ingen kilder tyder på, at det skulle være Margretes ønske. Men hendes efterladte tætteste samarbejdspartner, biskoppen i Roskilde, Jens Peder Lodehat, har haft stor interesse i at få flyttet hende.

Bispen vil nemlig indstifte Roskilde Domkirke som gravkirke for regenterne af den mægtige Kalmarunion. Måske står kongen også bag beslutningen, han har i hvert fald ikke været imod beslutningen. Margretes adoptivsøn, Erik af Pommern, har interesse i alt, hvad der understreger hans magt over Kalmarunionen, for kongen sidder kun på den magtfulde trone, fordi Margrete 1. gav ham den. På hendes gravmæle i Domkirken nævnes kongen endda som giveren.  

Først 10 år efter den pompøse begravelse står Margretes sarkofag færdig. Kirken får også bygget et nyt kor – den del af kirken, hvor alteret står – og her bliver sarkofagen placeret med kisten inden i. Stifteren af Kalmarunionen får altså den fineste placering i kirken.

Efter reformationen får kirken et stort alter foran sarkofagen, så den nu fremstår noget gemt af vejen. Men man kan nemt gå tæt på og se de mange smukt udskårne helgener og biskopper på sarkofagen. Monumentet er dog så højt, at besøgende ikke kan se gravfiguren af hende, der ligger oven på sarkofagen. Men i domkirkens samling kan gæsterne beundre en kopi af Margrete 1. gravfigur i øjenhøjde.

Margretes grav er faktisk ikke den eneste seværdighed i kirken, som tager dig helt tæt på dramaet og historien om Margrete 1.’s liv og død. Kopien af hendes prægtige kjole må du endelig ikke gå glip af. 

Kopien af Margretes kjole blev genskabt i Sverige i 1990’erne. Processen tog flere år og var meget dyr. Alene tråden fra Japan kostede 100.000 kroner i 1994. Foto: ROMU.

Margretes gyldne kjole: Stjålet af svensk dronning 

Til Margrete 1.’s storslåede tre dages begravelsesceremoni i sommeren 1413 bliver en gylden kjole båret frem i processionen. Det er i hvert fald eksperternes bedste bud på kjolens ophav. Det er også tidligere blevet spekuleret i, om det var den 10-årige Margretes brudekjole, da klædestykket passer et barn. Men en kulstof-14-prøve har vist, at kjolen er fra efter år 1400, hvilket ikke passer med Margretes bryllup fra 1363. 

Alle de magtfulde gæster i kirken må have måbet over kjolens skønhed og tydelige værdi. Vævet i Italien med tråde i rød og guld. De mest værdifulde farver i middelalderen. I stoffet er vævet et mønster af små granatæbler, som er et symbol på frugtbarhed og livets forgængelighed. Men æblerne leder også tankerne hen på rigsæblet og dermed Margretes store magt som Nordens dronning. Den værdifulde kjole bliver efterfølgende bevaret i Roskilde Domkirke som memorabilia og bliver en stor attraktion. 

Men i 1659 kommer en ubuden gæst på besøg i Roskilde Domkirke. Svenskerne har belejret næsten hele Danmark. Og den svenske konge og dronning kigger nærmere på gravkirken for de danske monarker. Her ser dronning Hedvig Eleonora den gyldne kjole og forstår hurtigt, hvor vigtig et symbol den er for danskerne. Hun beordrer, at den bliver taget med som krigsbytte til Sverige. Det er nok også en hævn over Margrete 1., som svenskerne mere anser som en erobrer end som deres dronning.

Således ender kjolen i Uppsala Domkirke, hvor den med tiden bliver glemt. I begyndelsen af 1900-tallet bliver middelalderkjolen dog fundet i en tøjbylt på loftet. Herefter bliver den igen udstillet i den svenske domkirke, hvor den står den dag i dag. – Bortset fra at man fra 24. september til 12. december 2021 kan se den originale kjole udstillet på Christiansborg Slot, sammen med kopien fra Roskilde Domkirke. Kopien har i den grad også sin rolle at spille, for med den kan man se kjolen i al sin oprindelige glans. 

Teksten er baseret på interview med formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Blev du grebet af historien?

Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.

Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.

Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.

 Kom tæt på Margrete

Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.

  1. del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
  2. del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
  3. del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på dronningens tid, den fascinerende middelalder

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Hiv familien med på museum i påsken

Hiv familien med på museum i påsken

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.