Kulturens Analyseinstitut bliver en del af stærk kulturkoalition i Det Kongelige Palæ
Af: Lene Steinbeck
08.06.2023
![Espen og Morten Palæhaven 01 Kreditering Kristian Grøndahl ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/06/espen-og-morten-palaehaven-01-kreditering-kristian-groendahl-romu.png)
1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut med Esben Danielsen (tv) i spidsen midlertidigt ind i portnerbygningen til Det Kongelige Palæ. For tiden står bygningerne tomme, og Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, ser frem til, at endnu en kulturel samarbejdspartner tager plads i huset. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Den 1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut ind i portnerboligen i Det Kongelige Palæ og kommer til at have sin hverdag tæt på arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Begge parter glæder sig til samarbejdet, som de forudser kan gavne både instituttet og centret, men i særdeleshed kulturen generelt.
Det Kongelige Palæ, der er en del af Roskildes levende kulturstrøg, får en ny lejer, når Kulturens Analyseinstitut flytter ind i nogle ubenyttede lokaler i det historiske hus. Instituttet blev sidste år nedsat af Kulturministeriet til at analysere og levere viden om kulturområdet i Danmark. Fra den 1. juli får instituttet, som er politisk bestemt til at høre hjemme i Roskilde, for en midlertidig periode kontorer i den gamle portnerbygning, som er en del af Det Kongelige Palæ. Her skal de blandt andet dele hverdag med arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.
Hidtil har Kulturens Analyseinstitut holdt til på Vækstfabrikken i det boblende startup-miljø på Musicon, og det har givet den helt rigtige energi til instituttet, der selv er en startup-virksomhed.
”Nu skal vi til at tage næste step. Vi rykker ind i palæets gamle, historiske rammer, samtidig med at der bliver arbejdet på at skabe fremtidens bud på formidling af verdensarv. Vi får nogle naboer, der har fokus på det nationale, og som også arbejder med kulturarv på den helt store klinge. Det bliver fantastisk i den kommende periode at komme helt tæt på den del af vores virke,” siger instituttets direktør, Esben Danielsen.
Stærkt kulturelt samarbejde
Også for kræfterne bag det kommende verdensarvscenter er det en god nyhed, at Det Kongelige Palæ fortsat kommer til at dirre af kultur i samtlige lokaler. Og der er masser af synergi at hente i samarbejdet mellem instituttet og arbejdsgruppen bag det nye Verdensarvscenter, siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke.
”Det er et kæmpe plus, at nogle af landets bedste kulturanalytikere nu rykker tættere på. Det skaber attraktive muligheder for samarbejde, inspiration og deling af viden om kulturliv og kulturarv med et nationalt og ambitiøst sigte. De kongelige rammer kalder på, at der her skabes noget, som skiller sig ud, og som rigtige mange borgere fra hele landet og turister med vil sætte pris på”.
I forvejen rummer bygningerne blandt andet biskoppens bolig, Roskilde Kunstforening og stiftets administration. De nye kontorfæller skriver sig derfor ind i en stærk kulturel koalition. Netop samarbejde og interessefællesskab er essentielt for de kommende års arbejde med det nye Verdensarvscenter, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
”Der findes kun få lokaliteter i Danmark, som er udpeget som verdensarv. Roskilde Domkirke hører til den fine og udvalgte kreds. Også derfor er det kommende verdensarvscenter noget, der kun kan blive stort og godt, hvis mange institutioner og mennesker arbejder sammen om det. For nogle måneder siden trådte Kongernes Samling ind i kredsen af samarbejdspartnere, der i forvejen tæller Slots- og Kulturstyrelsen, Roskilde Kommune, domsognet og andre museer. Og nu udvides kredsen yderligere. Det er, sagt på en varm sommerdag, ganske enkelt en ren solskinshistorie.”
Roskildes kulturliv som live-lab
At lande midt i det kulturelle Roskildes centrum og få en hverdag omgivet af kultur er noget af det, Esben Danielsen ser mest frem til. Det Kongelige Palæ er en del af Roskilde Kulturstrøg, som tæller otte kulturinstitutioner midt i domkirkebyen.
”Vi drømmer om, at Roskilde Kommune og byens kulturliv kan være et slags live-lab for os, så vi benytter vores hjemkommune til at prøve os frem i forhold til, hvordan man ser analytisk på kulturlivet. Det samarbejde, der er mellem ROMU, byens kulturstrøg og kommunen, bliver sindssygt spændende at være en del af,” fortæller Esben Danielsen.
I øjeblikket består medarbejderstaben i Kulturens Analyseinstitut udover Esben Danielsen og analysechef Jens Christian Nielsen af en stab på syv projektansatte, som er instituttets ”prototype bemanding”, og som året ud skal afprøve, hvilke kompetencer og indsatser instituttet skal være klar til at gennemføre. Det er disse ni, som får deres dagligdag i portnerboligen i Det Kongelige Palæ.
Kulturens Analyseinstitut skal levere struktureret og empirisk funderet viden om kulturområdet og dets dynamikker. Bestyrelsen er udpeget af kulturministeren og sammensat, så den repræsenterer kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Derudover er det hensigten, at mindst et af medlemmerne repræsenterer et af de øvrige nordiske lande.
Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der efter planen skal åbne i 2027, skal formidle historien om domkirkens unikke arkitektur, om den kongelige danmarkshistorie og om ritualerne, der vedrører de kongelige begravelser. Centret skal bo i dele af bygningskomplekset med Det Kongelige Palæ, der ligger umiddelbart ved siden af Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke står overordnet for processen og realiseringen af Verdensarvscentret, og museumskoncernen ROMU skal stå for driften.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.