Kvindernes historie skal frem i lyset ved årets Svenskeslag
24.05.2024
Af Lene Steinbeck
Ryttere: Slaget mellem svenske og danske ryttere har altid været en del af scenariet, som Historierytterne opførte til Svenskeslaget. I år bliver historien en lidt anden. Men der vil stadig være masser af show på hesteryg. Foto: Fredi Paludan Bentsen, Egedal Arkiver og Museum
Det traditionsrige Svenskeslag i Smørum løber af stablen d. 2. juni, og vanen tro skal der kæmpes mod de stygge, svenske naboer. Men i år får fortællingen tilføjet endnu et kapitel. Historierytterne, der laver teater på hesteryg, har nemlig forberedt et stykke, som udfolder historien og giver kvinderne en stemme.
Når den traditionsrige sommerfest, Svenskeslaget, skal afholdes i Smørum, er det som sædvanligt på den historiske baggrund om krigene mod svenskerne. Den 2. juni skrues tiden tilbage til 1650’erne, og plænen bag Smørum Kulturhus indtages af smede og slagtere, soldater og fulde svenskere fra den tid. Som sædvanligt kulminerer dagen med et imponerende teaterstykke af truppen Historierytterne, som med flotte kostumer på hesteryg opfører et stykke, der relaterer sig til svenskekrigene.
I år vil stykket dog ikke helt ligne sig selv, fortæller instruktør Tina Robinson fra Action Art, som sammen med Christina Keppie står bag Historierytterne.
”I fem år i træk har vi lavet et oplæg over den samme historie, hvor min gruppe prøver at slå de der svenskere ihjel. Men i år ville jeg gerne prøve noget andet. Så jeg besluttede at skrive et nyt stykke, der handler om dronning Kristina fra Sverige og Leonora Christina fra Danmark,” fortæller Tina Robinson.
Begge var kvinder, som skilte sig ud i samtiden, fordi de ikke altid opførte sig, som man forventede af damer. Dronning Kristina blev opdraget som en dreng og fandt det meget mere behageligt at gå i herretøj og -sko i stedet for de besværlige højhælede damesko.
”Hun lærte også Leonora Christina at iklæde sig herretøj, når hun red, for det var da meget nemmere. Der var altså kvinder, som red dengang, som gik på jagt og som kæmpede. Vi ved ikke, hvor mange det drejede sig om, for de var nødt til at klæde sig ud. Men de VAR der. Historien om de her kvinder er overset, og når vi ikke fortæller om kvinderne, mangler vi halvdelen af historien. Derfor vil vi gerne opføre den på en humoristisk måde.”
Rideturnering for at fejre freden
Leonora Christina, der var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev i 1663 anholdt og spærret inde i Blåtårn, hvor hun sad som fange i mere end 20 år. Anklagen lød på, at hun var medskyldig i landsforræderi sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt.
Tina Robinsons stykke foregår dog noget tidligere, i 1657, hvor der var en pause i stridighederne mellem Danmark og Sverige. Spørgsmålet om Leonora Christinas medvirken til forræderi ligger altså lidt ude i fremtiden og er ikke en del af stykket. Omdrejningspunktet er derimod mere muntert og handler om et opvisningsshow med heste og ryttere.
”Dronning Sophie Amalie ville gerne fejre freden mellem Danmark og Sverige, og derfor arrangerer hun en rideturnering. Her byder hun velkommen til to herrer, den italienske fægtemester Francesco Alfieri og en mand ved navn Leonard Christian. Men ikke alt er som det ser ud – kan man egentlig regne med, at folk er dem, de udgiver sig for at være?” spørger Tina Robinson hemmelighedsfuldt.
Skuespillere: Rundt på pladsen vil man møde historisk udklædte personer, som opfører et lille rollespil. Skuespillerne skal give gæsterne en stemning af at befinde sig i 1600-tallet – hvor man hverken havde telefoner eller kaffe, som derfor vil være rent volapyk for en slagter eller en adelsmand fra 1650’erne. Foto: Fredi Paludan Bentsen, Egedal Arkiver og Museum
Kloge heste og skuespillere på pladsen
I disse dage er Tina Robinson sammen med sin trup ved at gøre de sidste forberedelser til Svenskeslaget. Og det gælder både de tobenede og de firbenede skuespillere. For det kræver både noget af dyr og mennesker at lave teater, som foregår til hest.
”Min hest er så klog, at han ved, hvor han skal være hvornår. Det er faktisk som om, at han også kender replikkerne. Når jeg for eksempel råber ’Hurra’, så ved han godt, hvordan han skal forholde sig. Engang i et stykke troede jeg, at vi skulle ride frem. Men det ville han ikke. Jeg forstod ikke hvorfor, indtil jeg fandt ud af, at jeg var det forkerte sted i manuskriptet. Men det havde han altså helt styr på,” husker hun.
Udover opvisningen af rideturneringen vil skuespillere fra Tina Robinsons trup som sædvanligt blande sig med publikum. De inddrager gæsterne i et stort rollespil, hvor mennesker mødes på tværs af tid.
”Vi går rundt og henvender os til folk, men vi taler kun om ting, de ville have talt om dengang. Når folk begynder at snakke om moderne ting som telefoner og kaffe, så aner vi ikke, hvad de snakker om. Det plejer at løfte stemningen og at give folk en smagsprøve på, hvordan livet var i 1650’erne.”
Nogle af dem spiller svenske soldater, og selv om de i det store show med heste ikke får klø af smørumbønderne i år, så er der stadig svenske soldater, der rundt på pladsen risikerer at falde for danske sværd.
”Ork ja, det er der i hvert fald,” griner Tina Robinson.
Svenskeslaget foregår på plænen bag Smørum Kulturhus lørdag d. 2. juni.
Historien bag Svenskeslaget
I 1659, da Svenskekrigene rasede, kom en flok svenske soldater til Smørum, hvor de belejrede en gård og smed ejerne ud. De svenske soldater var uforskammede og voldelige mod de lokale, og da de en dag truede præsten på livet efter at have slået hans kone, blev det smørumbønderne for meget.
Da aftenen faldt på, greb de høtyvene og opsøgte de svenske soldater, der som sædvanligt havde kastet sig over brændevinen. I ly af natten slagtede de alle ti svenske soldater og begravede dem. Siden snakkede ingen om episoden af frygt for svenskernes hævn. Først i 1920, da en bonde skulle grave en brønd, fandt han tre af de svenske skeletter, og historien kom for dagen. Hvert år markerer Smørum historien ved at afholde den historiske sommerfestival, ’Svenskeslaget’.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
SØMANDSKONGENS BEGRAVELSE ER LADET MED BETYDNING
En kongelig begravelse skal sikre kongehusets og statens kontinuitet og legitimitet og er derfor en slags mikrokosmos af samfundet. På 50-års dagen for Frederik 9.s begravelse sætter museumsinspektør Laura Maria Schütze den store, offentlige begivenhed i et historisk perspektiv.
KULTUREN HOLDER AFTENÅBENT FREDAG DEN 28. JANUAR
Lysfestugen i Roskilde byder på en uge med lys og gode historier – og på en helt særlig fredag aften, hvor Kulturstrøgets institutioner holder aftenåbent med et væld af spændende aktiviteter for alle aldre og interesser
ROMU MARKERER GENÅBNING VED AT TRILLE KUNSTVÆRK GENNEM ROSKILDES GADER
”Det har været en flad fornemmelse at være lukket for tredje gang. Nu skal vi puste nyt liv i kulturen – og i eftertanken”, siger museumsdirektør, der glæder sig til at åbne med en happening den 18. januar
CYKLENDE BORGERE SKAL SAMMEN SKABE LYSKUNST PÅ STÆNDERTORVET
Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt tråd skal lyse torvet op
INDSAMLING: HUSKER DU, DA HELE DANMARK TOG AFSKED MED FREDERIK 9.?
Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse
ROMU-FUND IGEN PÅ TOP-10: I EN GRUSGRAV VED ROSKILDE LÅ ET AF 2021’S VILDESTE FUND
Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik
MUSEUMSDIREKTØR: DET SKAL NOK BLIVE GODT IGEN!
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
