Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige
01.09.2023
Der er snart æbleskiver, æbletryk og æblemost i stride strømme, når købmandsgården slår porten op for den traditionsrige æblefest i efterårsferien. Men med et stigende antal gæster er der brug for flere, gode frivillige kræfter til at skabe historiske oplevelser for byens børnefamilier.
![Frivillige 1 Foto Katrine Catalan](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/09/frivillige-1-foto-katrine-catalan-scaled.jpg)
Gode oplevelser med historien i centrum er et af de mange udbyttter, man kan få af at være frivillig ved Lützhøfts Købmandsgaard. Frivillig Keld Holm (i midten) har her en hyggelig stund ved æblepresseren i selskab med gæster i to generationer. Foto: Katrine Catalan /ROMU
Gården giver genlyd af hestesko mod brosten og glade børnestemmer, når de store arrangementer løber af stablen på Lützhøfts Købmandsgaard. Der er historie for alle sanserne, når der bliver mostet æbler og lavet kreative aktiviteter, inspireret af gammeldags husflid.
De senere år har flere og flere valgt at tage historien til sig på netop købmandsgårdens måde. Og med flere gæster følger behovet for flere frivillige:
”Vi er utroligt glade for den store opbakning til arrangementerne på købmandsgården – både fra de mange deltagere og de frivillige. Det betyder dog også, at der er flere opgaver at lave. Derfor håber vi, at der sidder nogen derude og drømmer om at være med som frivillig,” siger museumsinspektør Jakob Caspersen, der har ansvaret for at drive og udvikle købmandsgården.
Skab historiske oplevelser
Og købmandsgården er en særlig mulighed for at være med til at skabe oplevelser med historie, forklarer Jakob Caspersen:
”Med købmandsgårdens helt unikke, velbevarede miljø får man ikke en bedre ramme. Her kan man virkelig mærke historien. For her skal historien netop mærkes, duftes, føles, ses og ikke mindst smages. Selv en ydmyg æbleskive indeholder et lille stykke kulturhistorie. Har man ikke allerede håndelag for at vende æbleskiver, så får man det hurtigt som frivillig ved panderne i vores hyggelige, nyrenoverede forsamlingsstue.”
Håndværk og slagterfag
Hvis det ikke lige er æbleskivehyggen, der trækker, er der også andre gode muligheder for at sit bringe håndelag i spil i de historiske rammer.
På førstesalen i det gamle kornmagasin finder man Håndværksmuseet. I den store værktøjssamling hjælper frivillige de besøgende i gang med små byggeprojekter.
”Hvis vi ønsker at skabe nye generationer af håndværkere, så må vi også lære børnene at holde på en hammer. I Håndværksmuseet kan vores besøgende få lov at bygge noget selv, og samtidig se hvor dygtig man kan blive,” fortæller Jakob Caspersen.
Endelig kan man komme bag disken hos købmandsgårdens nabo: Slagtermuseet i Roskilde. Her passer og bestyrer en gruppe frivillige museet, som har åbent hver lørdag fra 10-14. De deltager også til købmandsgårdens arrangementer.
FAKTA:
Vil du være frivillig eller har du spørgsmål?
Kontakt museumsinspektør Jakob Caspersen på 29 32 75 42 eller jakobc@romu.dk
Du er også velkommen til at kigge forbi købmandsgården i åbningstiden.
Se mere på lützhøftskøbmandsgård.dk
.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.