Båll & Brand har to gange tidligere bidraget til en farverig stemning under Kulturstrøgets Lysfest. Her fra Byrådssalen, hvor Båll & Brand i 2020 opførte værket ’Roskilde – Past, present og future’. Foto: INSP Media
Til Lysfest 2021 bliver luften over Roskilde fyldt med lys. Kunstnerne bag den store lysinstallation over Stændertorvet har en ambition om at samle byen på afstand og at sende kulturens pulsslag gennem den nedlukkede by.
Som alle andre steder i samfundet bliver forsamlingsforbud og afstandskrav nogle af spillereglerne, når der sættes strøm til Lysfest 2021. Derfor er fejringen af lyset i år en særlig vigtig påmindelse om, at kulturen stadig lever. Det budskab har kunstnerkollektivet Båll & Brand taget til sig. De står bag værket ’Viften’ – en installation af 16 lysstråler, som projekteres udover Stændertorvet, videre over Byens hus og fortsætter hen over Roskildes hustage ud i universet.
”Det er jo en vifte, så man kan forestille sig, at den kan blæse nye vinde over os. At vi kan få skiftet luften ud. Det trænger vi til,” siger lyskunstner Martin Ersted fra Båll & Brand om at lave lyskunst i en corona-tid.
”Samtidig har vi også gerne villet skabe noget tryghed. Viften bliver som et loft, der lægger sig beskyttende hen over den åbne plads. Så kan man gå derunder og føle sig beskyttet af lyset.”
Båll og Brand har fået lov til at låne shippingfirmaet Transoceans store, åbne tagterrasse, og det er herfra, værket tager sit udgangspunkt. Hvidt lys skydes ud over Stændertorvet i 16 smalle, stråler, der ikke spreder sig som lys normalt ville gøre, men holder deres smalle baner og skaber et skulpturelt og ganske svagt bølgende tag over byen. Alt efter hvor man står, vil de arkitektoniske udtryk fra ’Viften’ opleves forskelligt.
Kunstens rolle i mørket
Det kunstneriske lyskollektiv, der til daglig huserer på Refshaleøen i København, har naturligvis i lige så høj grad som alle andre været påvirket af en verden i undtagelsestilstand.
”Vi har snakket meget om de begrænsninger, vi alle sammen ligger under for lige nu. De ting, vi har taget for givet – som fx at være sammen med gode venner – det kan vi pludselig ikke bare gøre lige nu. Naturlige eller menneskeskabte har systemerne omkring os det sidste stykke tid demonstreret, hvor delikat vores verden og eksistens er. Fremtiden virker mere usikker. Det får os til at stå tilbage med en skrøbelighed,” forklarer Martin Ersted.
Han mener, at kunsten og kulturen spiller en stor rolle som det lys i mørket, vi har brug for.
”Når vi går rundt i vores egen lille boble, er det vigtigt for os at vide, at der er et åndeligt liv omkring os. At tankerne og kunsten lever videre. Og at her trods alt også er andre mennesker. Vi er måske afskåret fra at møde dem, men så længe, vi kan mærke, at vi kan opleve noget menneskeskabt med ånd bag ved, så længe kan vi bevare fatningen. Og håbet.”
’Viften’ vil lyse over Stændertorvet den 25.-29. januar kl. 16-22. Med den rigtige sigtbarhed kan de 16 stråler ses 10-15 kilometer væk.
Ønsker du at vide mere om Lysfest 2021, kan du kontakte projektleder, Sofie Jekel på telefon, 29354110 eller sofieje@roskilde.dk eller lyskunstner Martin Ersted på telefon, 3110 5256 eller martin@martinersted.dk. Web: www.martinersted.dk.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.