Museernes jul tager, igen, fortiden med ind i fremtiden
20.12.2023
Af: Morten Thomsen Højsgaard
![merry-freakin-jul-romu.dk-billede-kredit-kristian-groendahl](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/12/merry-freakin-jul-romu.dk-billede-kredit-kristian-groendahl.png)
Nu er det jul. Det er mørkt udenfor. Og der er brug for ledestjerner, fodpedaler og rampelys som her på RAGNAROCK. Hele Danmarks rockmuseum i Rabalderstræde i Roskilde tog hul på en ny tradition med juleudstilling med skæve, sjove og farverige pointer om populærmusikkens julesange fra Shu-bi-dua, Gasolin’, GNAGS og flere andre. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Populærmusikkens festlige engle, julemus og stjerneregn af sne gør op med julen, omfavner julen og fornyer julen ved at lægge nye traditioner og udtryk til de gode, gamle. Men det bliver altid og snart og endelig jul igen, før som nu, i by og på land. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på julemåneden 2023 og ønsker glædelig jul.
Af Morten Thomsen Højsgaard
”Jesus bli’r født på anden sal
I Magasin du Nord
Han griner, når du trykker på en fodpedal
Si’r goddag til sin mor”.
Sådan lyder det i Shu-bi-duas populære julesang, der fortsætter og udbasunerer:
”Nu’ det jul.
Og træet tændes påny.
Nu’ det jul.
I land og by”.
Shu-bi-dua var og er ironiske. Med den folkekære Michael Bundesen som forsanger lavede de pjat med julen, men på en kærlig måde. Bandet holdt julen ud i strakt arm. Alt imens de gav den folkelige jul med klejner, rensdyr og familien, der er samlet fra nær og fjern, en stor, varm og opdateret krammer.
Danskerne sang med, ligesom de i øvrigt har gjort det, og stadig gør det. Når Mads Langer synger julen ind med en stjerneregn af sne. Når MC Einar køligt i radioen slår fast, at det er jul, og det’ cool, for det er nu, man hygger sig bedst. Når GNAGS med Peter AG ønsker glædelig jul med historien om to mus, der lykkes med at komme op af en mælkespand.
Eller når Kim Larsen og Gasolin’ toner frem og får os med på drømmen om gaden, der er så smuk med sin julepynt, dage med sange, dage med fred og tid til kærlighed, for:
”Nu er det endelig jul. Jul igen”.
Igen. På ny. Nu. Snart. Endelig. Der er nogle vidunderlige små ord i mange af de mest populære folkelige julesange, som siger noget om, hvad der er på færde, når det er jul.
Det er fortiden, der bliver levende i nutiden, og i julen fører os sammen videre ind i det nye år, ind i fremtiden.
Det er gentagelsen, som minder os om alle traditionerne, alt det, der er og skal være, som det plejer at være, men som alligevel år for år bliver en lille smule anderledes.
Danskerne holdt også jul, før Michael Bundesen sang ”Nu’ det jul”, og før Kim Larsen sagde ”Nu er det endelig jul”.
Danskerne holdt også jul, før man engang i 1800-tallet efter tysk forbillede fandt på at tage et juletræ ind i stuerne.
Fejret blev julen også, før B.S. Ingemann i midten af 1800-tallet skrev den danske tekst til det, der i dag er den mest elskede julesalme ”Glade jul, dejlige jul”.
Men i dag virker det så selvfølgeligt, så uundværligt, så integreret i hele julekulturen, som det næsten kan blive, med juletræet og med netop de julesange og de julesalmer, vi nu engang, på ny, snart, igen og endelig synger gladeligt med på.
![341622ac-a59f-4104-86f0-7492a9cae0fc](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/12/341622ac-a59f-4104-86f0-7492a9cae0fc-scaled.jpg)
Museumsbutikker som her på Roskilde Museum tilbyder anderledes julegaver og specielle værtindegaver. I år kan det for eksempel være bogen ”Konger og dronninger i Roskilde Domkirke”, der udkom på verdensarvsdagen den 12. oktober 2023. Foto: Jan Friis. Grafik: Annette Borsbøl /Storm og Stille
Opgør med og omfavnelse af julen
I museumsorganisationen ROMU er julen en kærkommen anledning til på én gang at dyrke traditioner og at fortælle om deres oprindelse og udvikling.
ROMU har selv sin oprindelse i 1929 i mellemkrigsårene, hvor en gruppe borgere stiftede Roskilde Museumsforening med sigte på at bevare byens og egnes kulturarv og gøre den tilgængelig for eftertiden for stadig flere mennesker, unge såvel som ældre.
Organisationen er siden vokset en del og rummer nu aktiviteter i såvel Roskilde som i Lejre, Frederikssund og Egedal kommuner. ROMU har ti besøgssteder, to magasiner og lidt over 100 ansatte. ROMU fører på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen tilsyn med fredede fortidsminder i ti sjællandske kommuner.
Derudover udfolder ROMU et landsdækkende ansvar for at bevare og formidle populærmusikkens kulturhistorie med afsæt i hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, på Rabalderstræde i Roskildes kreative bydel, Musicon.
Siden 2021 har ROMU endelig fået betroet opgaven med at lede og udvikle indsatsen med turisme og verdensarv i fondsorganisationen bag kulturarv ved Roskilde Domkirke, der er hele landets kongelige gravkirke.
Det er store og væsentlige emner, der har vidtstrakt betydning, og som kan samle mange folk fra nær og fjern, lokalt og nationalt, i by og på land.
Og når det så bliver jul igen, ja, så illustrerer museumsorganisationens aktiviteter på flere forskellige måder også den spændvidde, der er i danskernes julekultur.
På Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, tændte ROMU i 2023 en ny tradition med juleudstillingen ”Merry freakin’ jul”. Den handler om populærmusikkens julekultur, der på mange måder er blevet det nye soundtrack til danskernes jul. Det er jul i Angora. Det er samvittigheden, der klares med en ulandskalender. Det er et alt for grande juletræ, der pyntes af en punkartist. Det er amerikaniseringen, der har væltet ind med Elvis og Mariah Carey og mange andre stjerner efter 2. verdenskrig.
Det er også kulturhistorien om, hvordan det danske samfund har bevæget sig fra at sige ”Velkommen igen, Guds engle små” til samtidig at have det prægtigt med formuleringen ”Og Guds engle små klæ’r sig festligt på”.
Juleudstillingen blev krydret med velbesøgte arrangementer, der bragte folk sammen i den ikoniske guldbygning på Rabalderstræde: jule-fællessang med live band og med nogle af populærmusikkens største julenumre, og to udsolgte aftner med musikbingo i en særlig juleedition – med quiz i viden om julens sange.
Det er skævt, det hyggeligt, og det er populært. Præcis som julen er det i virkelighedens verden for rigtig mange borgere. Og så gik det i øvrigt hånd i hånd med det store julemarked, som bydelen Musicon også afholdt to weekender i december i et samspil mellem aktører, stadeholdere, museum, frivillige, virksomheder, kommune – og flere end 27.000 nysgerrige gæster.
![Visit Fjordlandet / Kristjan Løk](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/12/vist-fjordlandet-julemarked-tadre-moelle-photos-03.12.2023-68-1.jpg)
Til dette års julemarked på Tadre Mølle var julestemningen helt i top, med hestevognskørsel, nissevækning og i år også kælkning! Takket være julesneen, der lå som et smukt hvidt tæppe over den gamle vandmølle. Foto: Visit Fjordlandet
Vandkraft og sammenhængskraft
De fleste mennesker i dagens Danmark bor i byer. De fleste nye jobs skabes i landets største byer, hvortil Roskilde også hører.
Men sådan har det ikke altid været. Den såkaldte urbanisering er ligesom rocken og poppen noget relativt nyt. For få generationer siden var landet og landbokulturen det mest almindelige og udbredte. I det meste af Danmarks historie har vi været et landbrugssamfund.
Det afspejler sig i julekulturen, hvor vedligeholdelsen af og minderne om de landlige traditioner fortsat betyder meget.
På Tadre Mølle i Elverdamsdalen driver ROMU museum sammen med en stor kreds af frivillige. Og hvert år til jul er der julemarked. Her vækkes julenissen efter gamle, folkelige traditioner. Her kan børn og voksne høre møllerens fortælling om vandets kraft, der kan forvandle landmandens korn til mel, alt imens de med egne øjne kan se møllehjulet snurre og vandet løbe. Der er kræmmere og stadeholdere og spillemænd. Lune æbleskiver, der serveres i Mølle-Maries gamle stuer på husmandsstedet. Åbne udstillinger er der også med fortællinger om naturens kræfter, kildekalkens oprindelse samt energiens betydning i flere henseender.
Kun få procent af de mennesker, der kommer på museum, kommer der alene, viser flere undersøgelser. De fleste kommer der sammen med andre.
Til julemarkedet på Tadre Mølle blev denne kendsgerning igen i år særdeles tydelig, da alle aldersgrupper og en meget varieret skare af mennesker, mange fra byerne, endnu engang fandt sammen ude på landet om vandmøllens julemarked som en tilbagevendende tradition. Det er historien om vandkraft og en manifestation af sammenhængskraft på én gang.
![Færgegården jul, spejder med træ foto Mathias Rasmussen](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/12/faergegaarden-jul-spejder-med-trae-foto-mathias-rasmussen.png)
På Færgegården i Frederikssund blev julen også fejret med alt fra juletræsplyndring, til nissesporsjagt, gammeldags æbleskiver og selvfølgelig spejdernes årlige juletræssalg. Foto: Mathias Rasmussen/ROMU
Jul på museum
På flere andre besøgssteder i ROMU har julens traditioner også været et tema. På Færgegården ved Frederikssund har spejderne igen i år solgt juletræer i hundredvis, mens museet har holdt åbent og fortalt julens kulturhistorie.
På Roskilde Museum – der netop har åbnet en fast udstilling om ”Roskilde mellem håb og frygt” – kan du endnu nå at nyde en omgang gløgg i museumscafeen, før museet holder julelukket. Eller du kan skaffe de sidste julegaver i museumsbutikken, som også tilbyder julekort og værtindegaver. Et af årets absolutte gavehits er den nye bog ”Konger og dronninger i Roskilde Domkirke” skrevet af den lokale kulturjournalist Lene Steinbeck og redigeret af den ligeledes lokale redaktør Lisbeth Elkjær Øland.
På Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade i Roskilde er der de seneste år sket en bemærkelsesværdig udvikling med mange facetter: Åbningstiden er udvidet. Bygningerne har gennemgået renovering. Der er ny samlingssal. Sortimentet er opdateret med større historisk autenticitet, der sigter mod den tid og det miljø, som fandtes, da Lise Nørgaard blev født og voksede op som barn i Roskilde. En ny idé med at sælge Dom-øl efter historisk opskrift går så godt, at partierne af øl næsten bliver udsolgt, førend museet får dem hjem. Frivillige håndværkere, slagtere og samarbejdspartnere gør det særdeles godt.
Op til jul blev så alle sejl sat til for at give de besøgende en hyggelig oplevelse med handel og vandel, der svarer til højtiden. På adventssøndage har der været særåbent, og et juletræ blev pyntet med inspiration fra Lise Nørgaards barndomshjem.
![Julemarked Lützhøfts Købmandsgård - 02.12.2023-14 - kredit Kristjan Løk Visit Fjordlandet](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/12/julemarked-lutzhoefts-koebmandsgaard-02.12.2023-14-kredit-kristjan-loek-visit-fjordlandet.png)
Det er svært at holde julehumøret fra døren, når Lützhøfts Købmandsgård på Ringstedgade i Roskilde inviterer til gammeldags julestemning med ekstra åbent på adventssøndage. Foto: Kristjan Løk/Visit Fjordlandet
Netop hjemmet spiller en enorm rolle i forestillingen om den gode jul. Det er bestemt ikke uden grund, at Chris Rea hitter igen og igen med ”Driving Home for Christmas”, mens frygtscenariet år for år på tv og i borgernes bevidsthed er at være alene hjemme juleaften.
Museer hverken kan eller skal konkurrere med den hjemlige jul. Museer skal ej heller gøre det, som kirkerne og præsterne står for.
Men museer kan rette fokus mod alt det, der finder sted mellem hjemmets rammer og kirkens forkyndelse i juletiden: Den folkelige musikkultur, handelslivet, samfundets udvikling, dokumentation af traditionernes forandring, hvor både opgør med og omfavnelse af den klassiske jul kommer med.
Hertil kommer, at museer og besøgssteder af mange slags og med placeringer tæt på, hvor folk bor, tilbyder nogle ekstra, offentlige og smukke rum for fælles oplevelser i en tid, hvor der er længsel efter at være sammen med andre, at høre til et sted, at opleve sig selv som en del af en større sammenhæng.
Dermed bliver det jul. Igen. Endelig jul. På ny.
Nok blev Jesusbarnet betragtet som psykopat, udstødt, i sin samtid, som Kim Larsen hæse og karakteristiske stemme minder os om. Men julen er alt andet lige kommet for at blive.
Mon ikke, at Shu-bi-dua nok engang i løbet af december får ret, når de synger:
”Og udenfor lyser den ledestjerne
I en smuk julenat”.
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!
Museumsorganisationen ROMU driver besøgsstederne: RAGNAROCK – hele Danmarks Rockmuseum, Domkirkemuseet, Roskilde Museum, Lützhøfts Købmandsgaard med Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle, Lejre Museum, Gl. Kongsgaard samt Frederikssund Museum Færgegården. Tjek åbningstider og aktiviteter og udstillingsprogrammer på romu.dk.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.