Museumsaftale sætter fortiden i spil for identitet og samhørighed i Egedal
Pressemeddelelse
09.03.2021
![20210115-151655-5_68Mb_formindsket](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/03/20210115-151655-5-68mb-formindsket.jpg)
Charlotte Haagendrup, formand for Kultur- og Erhvervsudvalget, og borgmester Karsten Søndergaard ser sammen med ROMUs museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard (th) frem til et tæt samarbejde mellem Egedal kommune og ROMU om bevaring og formidling af fortiden. Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix.
Formidling af fortiden er i fokus i ny aftale mellem museumsorganisationen ROMU og Egedal Kommune. ROMU skal føre arkivalsk kontrol med vores fortid og sætte den i spil over for de nye generationer
Fortiden ligger som bekendt begravet – men af og til titter den frem. For hver gang Egedal Kommune sætter entreprenører i gang, skal museumsorganisationen ROMU høres. Museet får snart det kulturhistoriske museale ansvar for at sikre og dokumentere vores fortid.
– Jeg er rigtig glad for den nye aftale med ROMU, som jeg er sikker på vil sætte vores fortid i spil, for i aftalen lægger vi vægt på formidling til vores borgere og det er ROMU rigtig skrappe til, siger borgmester Karsten Søndergaard.
De næste Veksø-hjelme
Lige uden for borgmesterens vindue kan man se ud på et af de byområder, der i disse år skyder op af Egedals jord.
– Vi er i en spændende tid lige nu. For Egedal har godt gang i byggeriet, så vi får rig lejlighed til at kigge ned i fortiden. Og der er gode muligheder for, at vi kan finde noget spændende, for der har været livlig aktivitet i området her, også i fortiden. Samtidig er forholdene i undergrunden gunstige, så der er gode chancer for, at levn fra fortiden er velbevarede. Drømmen er selvfølgelig at finde de næste Veksø-hjelme – eller noget der kan lægges til den historie, fortæller Morten Thomsen Højsgaard, der er direktør for ROMU.
Det fortiden vil sige til os er, at vi ikke er de første og næppe heller de sidste.
– I oldtiden gik her mennesker rundt lige som os. De var også en del af et fællesskab med drømme og frygt som os, de oplevede også epidemier og kom ud på den anden side, fortæller Morten Thomsen Højsgaard. Og det er netop den historie, som ROMU gerne vil sætte i spil med tre årlige offentlige arrangementer for Egedals borgere og med mere kommunikation om vores fælles fortid.
Fokus på frivillige
Charlotte Haagendrup er formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal kommune og glæder sig til samarbejdet:
– Med ROMU får vi en rigtig dygtig samarbejdspartner, der har vist, at de forstår, hvor vigtige de frivillige historiske foreninger i Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke er for os og for det historiske arbejde. ROMU vil samarbejde med foreningerne og inviterer ind i deres netværk af frivillige. Det tror jeg vil være til stor glæde og gavn for vores frivillige, siger Charlotte Haagendrup.
Morten Thomsen Højsgaard ser frem til samarbejdet med Egedal Kommune og med de historiske foreninger.
– Egedal Kommune har dygtige folk ansat, som vi glæder os til at arbejde sammen med og mange engagerede frivillige, der brænder for deres område, og som kan en masse. Vi vil dem, og sammen kan vi en hel masse: Det handler om at få kulturarven ud til de nye generationer og skabe identitet og samhørighed. Det er det, historien kan, siger Morten Thomsen Højsgaard.
Også formand for bestyrelsen på ROMU, borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam, glæder sig:
– Vi er enormt glade for, at det kvalitetsbevidste arbejde på ROMU kan bruges også i andre sammenhænge, og vi ser meget frem til et godt samarbejde.
Slots-og kulturstyrelsen har forhåndsgodkendt aftalen, og det museale ansvar vil træde i kraft i 2021.
For yderligere oplysninger:
Borgmester i Egedal kommune
Karsten Søndergaard,
Tlf: 21795795
Karsten.Sondergaard@egekom.dk
Formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune
Charlotte Haagendrup,
Tlf: 20831113
Charlotte.Haagendrup@egekom.dk
Direktør i ROMU
Morten Thomsen Højsgaard,
Tlf: 40178416
mortenth@romu.dk
Fakta:
I 2021 får ROMU det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
Museumsorganisationen ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
ROMU fik i Slots- og Kulturstyrelsens karakterbedømmelse “Meget Tilfredsstillende” i seneste kvalitetsvurdering af museumsorganisationen ROMU. Særligt museets formidling, de mange nye udstillinger, den arkæologiske forskningsindsats og bygherrearkæologien ligger i toppen af karakterskalaen.
Opgaven lå tidligere hos Kroppedal Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE
Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde
”FESTIVAL OG FLINTSEGL” ER VITAMINRIG SOMMERLÆSNING FOR DEN NYSGERRIGE
ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni
50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE
I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring
ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE
Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne
SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM
I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne
Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest
Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.
Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
FOREDRAG SÆTTER LEJRE OG ODIN-FIGUREN I SPÆNDENDE PERSPEKTIV
Lejre Museum inviterer til foredrag om jernalderens og vikingetidens samfundsforhold på Sjælland. Ph.d. Trine Borake tager afsæt i nyere interessante fund fra Boeslunde syd for Slagelse og en helt særlig sølvfigur, som dukkede op i 2020, og som kaster nyt lys på Lejres Odin-figur
Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!
Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.
UNIKT HÅNDSKRIFT: ENGLAND UDLÅNER ROSKILDES DÅBSATTEST TIL ROSKILDE MUSEUM
I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at dokumentet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme