Museumsdirektør advarer om konsekvens af langvarig krise
”Det handler om adskillige millioner kroner, og det kommer desværre til at gøre ondt”.
COVID-19 slår stadig hårdere til i det danske samfund. Også kulturinstitutioner og museer som ROMU er ramt, både på selvforståelsen, på indtjeningen og på trygheden. Krisen kalder både det bedste – og det værste frem, siger museumsdirektør, der også takker de mange forstående brugere.
Over 188.000 mennesker gik sidste år ind og ud ad dørene på et af de ti besøgssteder, som ROMU driver i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det er flere end nogensinde før på ét år. Men på grund af COVID-19 står museerne nu for tredje uge i træk med helt lukkede døre. Og dørene forbliver efter statsministerens seneste melding nu lukkede frem til 2. påskedag.
Det får museumsdirektøren for ROMU til at sende en tak til tålmodige borgere – og en advarsel om konsekvenserne af det, der nu tegner til at blive en endnu længere krise.
”Folk har været helt utroligt samarbejdsvillige og forstående. Da vi for eksempel skrev ud, at vi måtte udskyde forårets største event med gløden af Gasolin’ fra marts til efteråret, fik vi mange hjertevarme reaktioner som ”vi venter på jer på den anden side” og ”tak, det bedste, I kunne gøre”, siger direktør Morten Thomsen Højsgaard, der også har sendt besked ud om udskydelse af den ellers planlagte åbning i denne uge af særudstillingen ”Grethe – en våbenmodtagelse”.
”Museerne har en kolossal vigtig funktion i vores samfund som mødested for borgerne, som en institution, der forbinder nutidens liv med alt det, der skete i fortiden, så vi alle som borgere er bedst muligt rustet til at møde fremtiden. Men COVID-19 rammer centralnerven i det af være museum”, siger Morten Thomsen Højsgaard og uddyber:
”Vi kan ikke gøre det, der ellers har været unikt for os, nemlig at vise autentiske genstande fra fortiden frem og skabe fælles oplevelser med oplysning i museernes smukke og historiske rum. Dertil kommer så, at vi efterhånden som krisen trækker ud mister flere og flere indtægter fra entréer, fra butikker, fra arrangementer, fra events, fra mødepakker. Det handler om adskillige millioner kroner, og det kommer desværre til at gøre ondt”.
Regeringen og Folketinget har meldt flere hjælpepakker ud for at løse problemer i samfundet, ligesom for eksempel Carlsbergfondet har lovet en håndsrækning til kunstmuseerne, men endnu er der ingen hjælpepakker eller eksterne tiltag, som hjælper ROMU og flere andre af landets kulturhistoriske, mellemstore museer.
”Sådan som det ser ud lige nu, må ROMU selv må bære tabet. Og institutionen har ikke samlet penge på nogen kistebund til at modstå et pludseligt stop for stort set alle kommercielle indtægter i meget lang tid. Nu er vi så i fuld gang med at omstille os til krisen. Men, hvis der ikke kommer særlig hjælp til kulturinstitutioner som os med stor kontakt til et betalende publikum, som vi af hensyn til samfundet nu har bedt om at blive væk, så kommer vi som følge af krisen desværre også til at miste dygtige, højtspecialiserede og dedikerede kolleger, der selv er helt uden skyld i denne alvorlige og gennemgribende forandring af hele vores samfund”, siger Morten Thomsen Højsgaard.
Museumsdirektøren har mandag på et virtuelt personalemøde orienteret medarbejderne om de forandringer og udfordringer, som COVID-19 indebærer for kulturinstitutionen. Og det er med blandede følelser.
”COVID-19 kalder det bedste frem i os som borgere i form af hjælpsomhed, forståelse og vilje til forandring og opdagelse af nye veje til viden. Jeg er imponeret over, så hurtigt og så ansvarligt vores ansatte, frivillige og samarbejdspartnere har indstillet sig på denne fuldstændig nye og uventede situation. Vi gør alt, hvad vi kan for på nye måder fortsat at forske, bevare og formidle kulturarven”, siger Morten Thomsen Højsgaard
”Men samtidig fremtvinger sygdommen det værste, at skulle sige farvel, at miste, at tabe. Et medlem fra bestyrelsen skrev til mig forleden, da vi skubbede nogle af årets største begivenheder: ”Du udviser rettidig omhu, og tak for det. Men det er da brand-ærgerligt”. Det er sagen i en nøddeskal. Nu glæder vi os bare til den dag, hvor krisen er ovre, og vi igen kan slå alle museumsdørene op på vid gab”.
ROMU er en selvejende museumsorganisation, som dækker kulturarven fra stenalderen til nyere tid i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. ROMU beskæftiger knap 60 ansatte på ti besøgssteder, herunder Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur. ROMU driver også adskillige hjemmesider, nyhedsbreve samt profiler på sociale medier, hvor aktiviteten nu er sat kraftigt op.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
Fotoserie om ligestilling får status som kulturarv
Fotoprojektet ‘50/50’, der sætter fokus på manglende ligestilling i den danske musikbranche, har fået status som officiel del af den danske kulturarv, og billederne indgår nu i Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCKs permanente samling. Optagelsen sker i samme uge, hvor Kvindernes Kampdag finder sted.
Chef-arkæolog vender stenene i Lejres skibssætninger: ”Anlæggene har en mytisk karakter”
ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, har forsket i Lejres skibssætninger – formationen af store sten, der menes at symbolisere de afdødes sejltur til dødsriget. Hun ser de monumentale skibssætninger tale ind storheden, der kendetegner områdets kongehaller. Læs det andet af tre nedslag i den alsidige forskning, der fylder ’Viking Dynasties’ – et tværnordisk projekt, der nu er ude som bog.
Arkæolog kortlægger kongernes sejlrute mellem Lejre og Uppsala i stort forskningsværk
Arkæolog kortlægger kongernes sejlrute mellem Lejre og Uppsala i stort forskningsværk05.02.2025Af Christine ChristiansenOle Kastholm har forsket i fortidens søvej mellem søsterdynastierne i Lejre og Uppsala. Her ses han ved et mere symbolsk skib, nemlig ved på den...
Vandreguitar genstarets med kvindeballade på rockmuseum 8. marts
På kvindernes internationale kampdag fylder Danmarks rockmuseum eventscenen med kvindelige artister til et arrangement med musik, fortællinger og en helt særlig guitar. Det er Vandreguitaren, der efter en lang pause igen skal på tur.
Valkyrien fra Kirke Hyllinge
I foråret 2023 afsøgte Kaare Bøgh-Jensen et område ved Kirke Hyllinge med sin metaldetektor, og det viste sig at blive en af de ture, der for alvor gav bid. Kaare stødte nemlig på en valkyrie fra vikingetiden.
ROMU henter ny kommerciel chef fra Arbejdermuseet
Det bliver Stine Groth Rasmussen, der fra 1. marts er ny kommerciel chef for museumsorganisationen ROMU. Stine Groth Rasmussen kommer fra en stilling som ansvarlig for kommunikation og partnerskaber på Arbejdermuseet og skal fremover videreføre udviklingen af den positive gæsteoplevelse på ROMUs ti besøgssteder.
Ny fotoudstilling viser musikkens mange magiske øjeblikke
Stærke close ups af en koncentreret kunstner eller en vild energi blandt publikum – musikfotos, der fanger de stemningsfulde øjeblikke, er en kategori for sig. Fra slutningen af januar kan man opleve nogle af de bedste fra året, der er gået, når Danmarks rockmuseum udstiller en række stærke bidrag fra fotokonkurrencen Gaffa Photo Awards.
Giv verden en pause – lad musikken fylde din vinterferie på rockmuseet
Bliv MGP-klar i det kreative værksted eller giv den gas som rockstjerne. Der er ingen undskyldning for ikke at spendere en vinterferiedag eller to på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Ikke mindst, fordi musikken er en kærkommen påmindelse om, at selv om verden kan være tumultarisk, så skal det hele nok gå.