Museumsdirektør: Det skal nok blive godt igen!
21.12.2021
![Morten](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/12/morten-scaled.jpg)
Juletræet lyser op på Stændertorvet i Roskilde foran Sankt Laurentius, som er et af ti besøgssteder, der drives af museumsorganisationen ROMU. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ønsker glædelig jul og godt nytår til alle, der har haft kontakt med ROMU i 2021. Foto: ROMU.
Af Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d.
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Jeg husker, som var det i går, min følelse som barn i dagene op til juleaften. Hvad ville der mon være under det juletræ? Skulle alle ønskerne mon gå i opfyldelse?
Så stor var spændingen, at jeg og mine to brødre i barndomshjemmet som regel fik lov til, på lillejuleaften, at åbne en eller to af gaverne før tid.
Men tiden sneglede sig afsted. ”I aften er det juleaften. Der er længe, længe til”, lød en sangtekst, der ramte den utålmodige længsel rent.
Som regel blev forventningens glæde indfriet, heldigvis.
Men der var også det år, hvor gaven med bob-spillet bare blev glemt ude i skuret. Uh, hvor gjorde det ondt i barnehjertet, og hvor var det kedeligt at føle sig forbigået eller misforstået. Lige indtil fejlen blev opdaget, gaven med det højt ønskede spil kom frem, og alt blev godt igen.
”Nu handler det igen om at holde sammen
ved ikke at være fysisk sammen”
At holde af ved at holde ud
Julen er traditionernes tid, gavernes tid, familiens tid, juletræernes tid, forventningernes tid. Undertiden er det også skuffelsernes eller spændingernes tid.
Bedst, som vi troede, at vi i år kunne fejre en nogenlunde normal jul i familien Danmark igen, fik vi desværre en total nedlukning af kulturliv og museer pålagt – som følge af trusler fra corona og omikron og potentielt sammenbrud i sundhedsvæsenet.
De fleste vil stadig kunne mødes med de allernærmeste juleaften, men rammen om julen i samfundet er og bliver en anden.
Alle, der lever af og for at samle folk i større tal, skal nu igen til at tænke og handle anderledes. Nu handler det igen om at holde sammen ved ikke at være fysisk sammen. At holde af ved at holde ud. At vente tålmodigt, indtil det bliver godt igen.
At julen falder midt i årets mørkeste tid er ikke noget tilfælde. Fra oldtidens dage ses eksempler på dyrkelse af lyset, solen, naturens orden, som stod i modsætning til mørke, farlige og kaotiske kræfter. De store verdensreligioner har taget symbolsproget til sig, og forkynder gerne i forskellige variationer om lyset, der vinder over mørket.
Vintersolhvervet, juletiden, december og nytår er derfor også håbets tid, hvor det gamle og måske ødelagte eller formørkede kan erstattes af noget nyt, der bryder frem og slår igennem som lysstråler.
Symbolsk er det en også en fortælling om, hvordan noget, der ser dårligt ud, kan og vil blive godt igen.
”Vintersolhvervet, juletiden, december
og nytår er også håbets tid!”
Da brugerne vendte tilbage
Også for ROMU knytter der sig traditioner, forventninger og symboler til juletiden.
For vel er vi skuffede over nok engang at skulle lukke alle besøgsstederne for publikum. Men vi tillader os også at være taknemlige over de mange mennesker, der, trods alle udfordringerne med pandemien, nåede at besøge museerne inden nedlukningen. For ganske nylig skete det for eksempel i forbindelse med julemarkeder på Tadre Mølle, i Lützhøfts Købmandsgaard, på RAGNAROCK og til kulturhistorisk jul på Færgegården.
![Julemarked_Tadre](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/12/julemarked-tadre.jpg)
Julemarked på Tadre Mølle 5. december. Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op, og der var ikke mangel på glögg og anden julestemning – og så havde møllegårdsnissen hvilet sig siden sidste jul, og kiggede forbi. Foto: Søren Stegger/ROMU.
Vi er også taknemlige for de mange, der har handlet i vores museumsbutikker, fysiske såvel som digitale. Og vi nåede i den grad at bemærke, at brugen steg i december, hvor muligheden for at få en unik, historisk gave med hjem til familien lå lige for.
I årets første halvdel var ROMU, ligesom alle andre museer, lukket helt eller delvist ned. Men da sommeren kom, og restriktionerne endelig blev færre, kom borgerne og gæsterne tilbage. Heldigvis!
De kom for at se en spritny udstilling om bæredygtighed og affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum. De opsøgte os for at deltage i foredrag – om alt fra domkirkens historie, til kvinder der udviklede demokratiet – i ny, stor sal til formålet, også på Roskilde Museum. De deltog i aktiviteter, som dygtige frivillige havde skabt med håndværk, højtider, smagsoplevelser, alternative energikilder og andre lokale traditioner.
Andre dukkede op for at opleve udstillingen om betydningen af Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. For at se den genåbnede Sankt Laurentius kirkeruin fra 1000-tallet med tilhørende udsigtstårn i hjertet af Roskilde. For at deltage i sanselige eller folkelige arrangementer om natur og kultur eller folketro på Færgegården ved Frederikssund. Eller for at gå på opdagelse efter kilderne til Danmarks første kongemagt i det mytologiske landskab i Gl. Lejre, sådan som DR2 også har berettet om i en ny historisk serie.
Det var alskens typer af museumsgæster, der vendte tilbage: Skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, firmaer med eventplaner, nysgerrige turister, mange frivillige og medlemmer af museumsforeningerne, og alle mulige andre der var og er optagede af historie, kulturarv, oplysning og oplevelser.
At brugerne, efter noget der føltes som en uendelig lang lukkeperiode fra 9. december 2020 til 21. april 2021, faktisk vendte tilbage, giver os et rygstød nu, hvor vi igen står midt i et kritisk, påbudt tomrum. Nu har vi set det blive godt igen, så det kan det naturligvis blive endnu engang!
Arbejdet med historie og kulturarv er vigtigt
Sideløbende med aktiviteterne for og med publikum fandt der på ROMU i 2021 også et væld af andre meget væsentlige gøremål og tiltag sted. Museets arkæologer var for eksempel i fuld vigør og gjorde flere fantastiske fund, blandt andet af fire 4000 år gamle børneskeletter i nærheden af Roskilde. Det er sjældent, der findes så gamle, så mange og så velbevarede skeletter af børn på en lokalitet, så fundet indskriver sig som et af de væsentligste i Danmark overhovedet i året, som gik.
![01 Lille flintdolk Foto Katrine Ipsen Kjær ROMU_WEB](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/10/01-lille-flintdolk-foto-katrine-ipsen-kjaer-romu-web.jpg)
I oktober var ROMUs arkæologer på en vigtig udgravning. En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU.
Fundet illustrerer samtidig, hvor vigtigt museernes arbejde med at finde, at udforske, at samle, at registrere, at forvalte, at forske, er. Det hører simpelthen med til at have et civiliseret samfund, at dygtige mennesker på en systematisk og professionel facon tager vare på vores forhistorie. Og selvom vi så skulle være lukkede for publikum i årtier, på grund af sundheden i samfundet, så skulle dette arbejde passes og plejes og beskyttes. For hvad var eller hvem var vi som mennesker, som samfund, som egn, som land, hvis vi ikke havde en historie? Hvis vi ikke havde en kultur, en identitet, et fællesskab, der kunne samle os?
Historien er vigtig. Og det arbejde, ROMU udfører med historie og kulturarv, er der heldigvis mange, der støtter op om. I år 2021 har vi således med glæde kunne byde velkommen til Egedal Kommune i museumssamarbejdet, der i forvejen tæller Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Vi har endvidere udviklet projekter og samarbejder med Aarhus Universitet, Roskilde Domkirke, Roskilde Festival, Destination Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Bibliotekerne.
Alle disse typer af arbejde og samarbejde omkring museumslivet fortsætter i 2022. Og noget af det første, der møder brugerne er et brag af en lysfest, der indvarsler et stort år, hvor kulturlivet igen folder sig ud i Roskilde – om cykelløb, jubilæer, festivaler og meget andet godt.
At holde jul med blandede følelser
Uheldigvis står vi i dagene op til jul i år ikke kun med positive forventninger. Forude lurer flere mulige skuffelser. Smitten spreder sig med uhyggelig hastighed. Familiernes jul er ikke i fare, men samfundets store kontaktflader udgør en udfordring. Det bliver en jul og et nytår med blandede følelser.
ROMU har fulgt og vil fortsat følge myndighedernes anbefalinger. Vi er en del af et civiliseret, demokratisk samfund. Og vi hjælper, hvor vi kan. Også når det betyder, at vi skal lukke, selvom det sker med ærgrelse.
Vi har lært at arbejde hjemme og alligevel være ”på”. Vi er gennemdigitaliserede. Vi kommunikerer til borgerne via medier og presse. Via sociale medier rækker vi undertiden ud til en halv million mennesker med et enkelt opslag. Samtidig passer vi på, vi dokumenterer, vi bevarer, vi forvalter og vi forsker i kulturarven, uanset omstændighederne og uden for rampelyset. Eller vi får sat nyt tag på Roskilde Museum, sådan som vi i øjeblikket er i færd med i godt, godt samarbejde med kommunen.
Så alt står klar, når vintermørket slipper sit tag og nyt lys bryder frem med nye åbninger, nye muligheder, nye udstillinger, i 2022.
Kultur på spil i julen
Julen er ikke en engangsbegivenhed, men en gentagelse. Julen vender tilbage. Næste år. Tider går, tider kommer. For museerne. Og for samfundet som helhed. Det er værd at notere netop nu.
Perioderne med nedlukninger og restriktioner har, skal jeg gerne indrømme, føltes som noget, der har været rigtig meget værre, end da bob-spillet bare var væk i min barndom. Tomt. Mærkeligt. Forkert.
Men ligesom bog-spillet kom ud af det mørke og kolde skur, kommer museerne, der er samfundets fælles hukommelse og store kulturelle mødested, helt sikkert også i spil igen. Det er bare et spørgsmål om tid.
Derfor kan vi også med sindsro takke hinanden for det mærkværdige år, som gik, og se frem med forventning mod den tid med lysere sider, der trods alt venter lidt længere forude.
Så tak, stor tak, til enhver, der har brugt og bruger og støtter kulturinstitutionerne. Og …
RIGTIG GLÆDELIG JUL, GODT NYTÅR OG PÅ HJERTELIGT GENSYN PÅ MUSEERNE!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.
Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.
SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY
Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser
DA FOLKET BLEV HERRE I EGET HUS
I Roskilde Palæ på første sal i Museet for Samtidskunsts udstillingssal finder vi det politiske demokratis arnested. I årene frem mod Grundlovens indførelse blev der fra 1835 holdt møder og landspolitiske forhandlinger her. Det førte frem til folkestyrets indførelse i 1849, hvor ”folket i sine udvalgte blev herre i eget hus”, hvilket vi stadig markerer og fejrer Grundlovsdag.
SATANMØNTER, KOLD KRIG OG ROCK FOR FULD UDBLÆSNING
Historierne pibler frem fra jord og kirkebænke, når ROMU’s ansatte går på arbejde. Årbogen ROMU 2019 samler en række gode historier fra Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner – og viser en enorm alsidighed i museets mange projekter.
OVERVÆLDENDE INTERESSE FOR AT FORPAGTE MUSEUMSCAFEER
Det er et stærkt og nysgerrigt felt, der har budt sig til som forpagter hos ROMU. Museumsorganisationen er overvældet over den store interesse for at overtage driften af cafeerne på Roskilde Museum og RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
ROSKILDE FEJRER DEMOKRATIETS FESTDAG MED FÆLLESSANG DEN 5. JUNI
Flere end 1000 mennesker deltog i Alsang Live på befrielsesaftenen den 4. maj. Nu gentager Roskilde successen med en begivenhed, der skaber nærvær, fællesskab og samhørighed. Store dele af musikbyens kulturliv inviterer igen til at synge sammen hver for sig: Grundlovsdag den 5. juni kl. 15-16 kan alle være med til at fejre demokratiet med virtuel fællessang.
VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE PUBLIKUM IGEN
Efter et langt forår uden gæster slår museumsorganisationen ROMU dørene op for besøgsstederne i ugen, der begynder med den 8. juni. Flere nye udstillinger og udvidet åbningstid er på vej. Men fortsat forsamlingsforbud medfører aflysninger af flere større arrangementer denne sommer.
CORONA-FORTÆLLINGER RUMMER DET HELE
ROMU er i fuld gang med at indsamle lokale fortællinger, som kan fortælle eftertiden om Corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed i en svær tid.
TO TIPS: OPLEV MAGTFULDE SKIBSSYMBOLER UNDER ÅBEN HIMMEL
Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...