Musicons vilde sjæl

Af: Cille Krause og Maria Panum Baastrup

02.06.2023

Historien om Hal 12

Dette er fortællingen om, hvordan ungdomskultur, frivilligheds- og foreningsarbejde førte til noget større og som en drivende kraft påvirkede en ny bydels udvikling og identitet. Byrådets beslutning om at renovere og udvide Hal 12 for mange millioner kroner understreger, at det er lykkedes de lokale ildsjæle at skabe en succes på de 16 år, hvor Hal 12 har eksisteret som skatehal.

INDUSTRIGRUNDEN
I 2004 fraflyttede betonfabrikken Unicon industrigrunden syd for Roskilde. For en grundig artikel om Unicon, som startede med Betonvarefabrikken Sjælland, se Bülow 2005. Industriarealet, der gik fra Havsteensvej i nord til motorvejen i syd, og som havde en bredde på ca. 600 meter, havde været benyttet af jord- og betonindustrien fra omkring år 1900. Store dele af arealet var oplagrings- og tørreplads for betondelene, hvilket tydeligt ses, når de forskellige serier af ældre luftfotografier bladres igennem. Fabrikken havde opdelt betonproduktionen, således at store trappeelementer, rør, pæle og eksempelvis bloksten blev lavet i hver deres hal. Ved fraflytningen af området stod hallerne tilbage. De var ikke alle i lige god stand. Maskinerne var fjernet, og hallerne stod nu tomme, bortset fra snavs og støv, som produktionen have efterladt.

I 2003 købte Roskilde Kommune hele industrigrunden med overtagelse året efter. Det store areal skulle udvikles til en levende, kreativ bydel med det musiske som omdrejningspunkt. En beslutning som byrådet tog i 2006. Det var en af grundene til, at Danmarks Rockmuseum, som dengang var på tegnebrættet, kom til at ligge her. Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur åbnede i 2016, men allerede 10 år tidligere flyttede ungdomskulturen ind i en af hallerne på den forladte industrigrund. Det var frivillige i den lokale forening BRS-Roskilde (BRS stod for: BMX, Rulleskøjter og Skateboard), som fik lavet en aftale med kommunen om, at de fik lov til at låne Hal 12 i to måneder. Beretningen om Hal 12 i denne artikel bygger især på interview med en af foregangsmændene for foreningen og skatehallen, Bo Ejstrup.

Fig. 1. Hal 12 fotograferet i 2003. Bemærk det karakteristiske tårn på nordgavlen, hvor de
frivillige brød ind og fik adgang til toiletforhold. Foto: Roskilde Kommune.

Drømmen om en hal

Foreningen havde haft udendørs skateområde i Æblehaven, hvor de havde arrangeret aktiviteter og konkurrencer for både BMX-, rulleskøjte- og skateboardkørere (betegnelsen ”skate-” og ”skatere” dækker, i denne artikel, både over sportsgrenene BMX, rulleskøjter (blade), skateboard (skate) og løbehjul (scoot)).

Fra boligforeningens side havde der været et ønske om at få udendørsfaciliteterpå stedet, og BRS-Roskilde fik derfor stillet en container til rådighed til værktøj og materialer. BRF-kredit var blandt de første til at bevillige penge til foreningen, så de kunne indkøbe materialer til at bygge træramper. Over mange arbejdsweekender fik frivillige bygget det udendørs skateareal op. Et samlingspunkt var skabt, og med det frivillige fællesarbejde omkring rampebyggeriet var der også skabt en base af skatere, der blev grundlaget for den senere Foreningen Hal 12. Det var før kommunesammenlægningerne, og der var meget kontakt og arbejde på tværs af amtet. Derfor var BRS-Roskilde også med til at arrangere Amts-cup, en konkurrence hvor skatere fra hele amtet mødtes. Grundlæggende var der meget arbejde på tværs af miljøet, og allerede dengang var der et stort netværk og fællesskab de frivillige imellem. Skatearealet i Æblehaven var et offentligt tilgængeligt areal, og det blev derfor flittigt benyttet af gæster fra nær og fjern.

BRS-Roskilde blev stiftet i 2001. Ideen var at starte en forening, hvor man slog sig sammen inden for de forskellige grene af skatemiljøet (dette var før, trickløbehjulene blev ”opfundet” og udbredt, og de var således ikke med; i dag er det dog en sportsgren i kraftig vækst). Man var bevidst om, at hvis man skulle gøre sig håb om en dag at få stillet et sted eller en hal til rådighed, så var man nødt til at arbejde sammen og forene sig. Foreningslivet var dog svært at få til at vokse. Selv om det var BRS-Roskilde, der stod bag de mange ansøgninger med at få penge til ramper, kom der ikke flere medlemmer til foreningen. Der var ingen grund til at melde sig ind og betale kontingent. De, der ville skate, kunne bare tage ud i Æblehaven og benytte anlægget, der var åbent for alle. Der kom således ikke penge i foreningskassen, og efterhånden som ramperne i Æblehaven blev slidt, var der ingen mulighed for at holde dem ved lige. Fonde og puljer giver ikke til vedligeholdelse af ting, og da foreningen ikke selv havde midler, blev ramperne misligholdt. En rampe bygget af træ, der står udenfor, har en betydeligt kortere levetid end samme rampe indendørs. Da en vaks kulturmedarbejder i kommunen hjalp de lokale ildsjæle med at skaffe en midlertidig brugsret på to måneder til Hal 12, blev alle sejl sat til for at bevise, at det var en god ide at etablere et skate-ungdomshus der.

HAL 12 TAGES I BRUG, IGEN

Halbygningen, på ca. 1.400 m2, havde stået tom i et par år, og alt, der kunne smadres, var blevet det. Der måtte sættes nye døre i for at kunne lukke stedet af. Der var hverken strøm eller vand i hallen, og det var derfor nødvendigt som det første at indkøbe en generator for at få adgang til strøm. Stedet var ryddet for maskiner, da foreningen overtog hallen, men der lå et tykt lag af betonstøv over hele gulvet, og for at undgå, at det blev hvirvlet op, fik man trukket en vandslange fra en nabobygning, hvorefter støvet blev vandet, så det kunne skovles op og køres ud i en container. Der var niveauforskelle i betongulvet, og der stod fastmonterede betonklodser flere steder i rummet, ligesom der var monteret kraftige jernskinner i gulvet. Man kunne således ikke umiddelbart skabe et fladt gulvareal, som på skate-sprog kaldes en street.

Fig. 2. Den tomme Hal 12 efter oprydning, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Oprydningsarbejdet var enormt, og den store arbejdsindsats blev udført af 20-30 unge, der engagerede sig i projektet. Mange var unge drenge mellem 13 og 15 år, der kom derud efter skoletid og brugte al deres fritid på projektet. Der var også skaterpiger med, men den gruppe var slet ikke lige så stor, som den er i dag. Heldigvis førte de to måneders intensive oprydningsindsats til, at kommunen lavede en aftale med de frivillige om, at de måtte låne hallen et helt år. En af dem, der var med fra starten, fortæller, at der ikke var meget skatesjov til at starte med, mens de prøvede at få hallen til at fungere som sted. På et tidspunkt brød de ind i tårnet på Hal 12’s nordgavl (fig. 1). Her var der heller ikke noget vand, men der var et toilet samt en gammel tryktank. Tryktanken kunne benyttes som beholder for skyllevand til toilettet, og ved at fylde den op via vandslangen fra nabobygningen, fik de adgang til toilet, og således blev forholdene derude lidt bedre.

De frivillige startede med at indrette hallen med flere af de gamle ramper fra Æblehaven, og så snart de kunne, blev hallen åbnet som skatehal. Men forinden skulle der indlægges strøm og etableres flugtvejsskilte og -belysning, så hallen kunne overholde sikkerhedskravene for forsamlingslokaler; dette blev bekostet af kommunen. Selv om det kun var en mindre del af hallen, der var i brug på det tidspunkt, betød det entreindtægter i foreningskassen, og det var begyndelsen på en mere stabil forening (BRS-Roskilde). Som i dag var det også dengang et korps af frivillige, der skiftedes til at tage vagter, når hallen var åben. Som engageret frivillig var det et stort gode – ud over det vigtige fællesskab – at få udleveret en nøgle til hallen og muligheden for at benytte den på stort set alle tidspunkter. Da der aldrig har været varme i bygningen, var det dog ikke alle tidspunkter, der var lige egnede.

Fig. 3. Det frivillige arbejde er i fuld sving, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Noget af det, der også kom ud af det frivillige arbejde i hallen, var, at mange af de unge, der deltog, via arbejdet fandt ”deres rette hylde”. Mange kom i kontakt med håndværksmæssigt, økonomisk og socialt arbejde, og det har hjulpet de unge med at forme deres vej – de har simpelthen prøvet nogle ting af undervejs og er blevet klogere på sig selv. Dette gjorde sig især gældende i de første par år, hvor aktiviteten var stor og byggedagene mange.

EN NY FORENING OPSTÅR

Holdet af frivillige ønskede ikke bare et skatemiljø, men også et kulturmiljø, som tilsammen kunne udgøre et multikulturelt ungdomshus i hallen, og som kunne rumme alt det, ungdomsmiljøet ville. Den første henvendelse til kommunen havde således været et forslag om et ungdomskulturhus i Hal 10, fordelt med både skateareal, forsamlingslokaler, værksted og spillested. Det forslag blev dog hurtigt afvist med begrundelsen, at der allerede både var spillestederne Gimle og Paramount/Råstof Roskilde i byen. Det næste forslag var derfor udelukkende et ønske om at flytte skatemiljøet ind i Hal 12, en hal som var i betydelig ringere stand end Hal 10. Kommunens svar var, at de måtte vente to år, indtil kommunesammenlægningen var overstået. Først derefter ville man tage stilling til, hvad der skulle ske. I 2006, da skaterne flyttede ind, eksisterede tankerne om et multikulturelt ungdomshus stadig. Musik er også en del af skatemiljøet, og mange af de frivillige havde netværk og kontakter til musikmiljøet, blandt andet til undergrundsspillestedet Paramount, som lå, og stadig ligger, på Eriksvej lidt nord for Musicon. Da Paramount på et tidspunkt blev ramt af skimmelsvamp og pludselig manglede et sted at holde deres festival, blev der lavet et samarbejde med deres punkmiljø om, at de kunne låne Hal 12 i en weekend, hvor festivalen blev afholdt. Samarbejdet førte til, at frivillige fra Paramount kom med i Hal 12-miljøet og var med til at etablere Foreningen Hal 12. Arbejdet med at skabe formålsgrundlaget for foreningen, der både skulle rumme skatemiljøet og kulturmiljøet, tog lang tid. De var meget bevidste om, at der skulle skabes et multikulturelt ungdomshus. Et hus, der skulle kunne udvikle sig efter, hvad ungdommen ville, og hvor man kunne få lov til at lave events og arrangementer på et mere frit grundlag. På den måde blev det konceptet Hal 12, der blev skabt, med plads til at ungdomsmiljøet kunne vokse, og hvor tingene kunne forandre og udvikle sig. En anden god grund til at rumme de to miljøer i samme hus var, at jo flere der var inde over, og som brugte huset til forskellige formål, jo større grundlag var der for, at de kunne bevare bygningen som deres. Eventdelen fyldte meget, og der var årligt op til 30 koncerter og events. En yderligere fordel ved at kombinere kultur- og skatemiljø var, at der ville komme flere piger med, så det ikke kun blev en ”drengeklub”.

Med de to miljøer i samme forening var der åbnet for, at der både kunne søges midler i kultur- og idrætspuljer. Og samme kobling har formentlig været årsagen til, at kommunen senere valgte at støtte foreningen med et driftstilskud, da de søgte om det. Der var tale om toårige bevillinger, hvorefter der skulle søges igen. Det blev en banebrydende ændring for og konsolidering af projektet, mindes den daværende formand, Bo Ejstrup.

Arbejdet med ansøgninger til forskellige fonde og puljer er dog ikke stoppet af den grund. Ramperne og indretningen i hallen har undervejs været udskiftet, ombygget og indrettet på ny, i takt med at nye bevillinger og støtte kom i hus. Det mest karakteristiske element i Hal 12 i dag er bowlen, der er bygget i træ.

”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det
godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.”

Et mesterværk både håndværks- og skatemæssigt, og den kan betragtes som kronen på værket i Hal 12. At bowlen kunne bygges, skyldes en stor bevilling fra Roskilde Festival, hvor man valgte at bruge hele beløbet på at prioritere byggeriet af bowlen. Man var bevidst om, at den ville være det absolut sværeste at bygge, og at man formentlig aldrig ville få så stor en donation til rampebyggeri igen. Derfor blev det professionelle rampefirma Ramp Riders valgt til at bygge den, efter at foreningen var blevet enige om designet af den. En diskussion og beslutning der blev brugt lang tid på, da formen skulle efterkomme de forskellige brugeres ønske.

Fig. 7. En tak til Roskilde Festival, hvis donation i sin tid betød, at der kunne bygges en
bowle. Fotograferet i januar 2023. Foto: Cille Krause.

Den store bevilling fra Roskilde Festival afstedkom, at foreningen valgte at tænke helt nyt i hallen. Der blev derfor planlagt og designet en samlet masterplan for hele hallen, også selv om der i første omgang ikke var midler til at få realiseret det hele. Man ændrede således syn, tilgang og fokus på udviklingen af hallens indretning, fordi man begyndte at tænke i større linjer. Der kom en anledning til at ”starte forfra” og bygge alt i hallen om for at sikre et samlet og gennemarbejdet areal, der både var bedre, men også mere overskueligt at bruge. Denne øvelse sikrede også publikumsarealer og en sikker gangsti rundt i hallen. Man valgte firmaet Ramp Riders til at stå for byggeriet frem for frivilligt byggeri, da hallen måtte lukke ned i byggeperioden. Derved var der ikke noget indtægtsgrundlag for foreningen i byggeperioden, og derfor mente foreningen, at det ville være for usikkert at binde an med så stort et byggeri, hvis det udelukkende blev baseret på frivillig arbejdskraft. Både bowlens design og indretningen af hallen er resultatet af en større beslutningsproces, hvor alle grupperne inden for skatemiljøet har været med til at definere det endelige design og layout.

SAMSPILLET MED MUSICON – SIKRING AF HAL 12 SOM SKATEHAL

I 2007 skiftede den gamle Unicongrund navn til Musicon, og året efter flyttede Aaben Dans og sekretariatet for Danmarks Rockmuseum ind på området. I 2009 opstod foreningen Kunst på Musicon, som i dag holder til i den tidligere smedje og både indeholder kunstværksted, kunstneratelier, galleri og scene for musik og performance. Råstof Roskilde flyttede øvelokaler til Musicon i 2011, og året efter blev Rabalderparken indviet – det er stedets regnvandshåndteringssystem, der kombinerer vandkanaler og regnvandsbassiner med et udendørs skateareal, hvor der også er hængekøjer, minitrampoliner og grillpladser. Således var der allerede meget liv, stemning og aktivitet i området, da de første containere i 2014 ankom til bydelens handelsstrøg, ”Containerstriben”. På det tidspunkt var det udelukkende ungdomsboligerne, i den nordlige ende af Musicon, der var bygget. Det større boligbyggeri gik først i gang, efter at Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur samt Roskilde Festival Højskole var åbnet på Musicon. Selv om den indendørs skatehal, driftstilskuddet og fondsbevillinger fra kultur- og idrætspuljer har været ønskescenariet for de frivillige, har der sideløbende været utryghed for projektet Hal 12. Usikkerheden skyldes, at selve grunden, som Hal 12 ligger på, måske skulle omdannes til boliger. Stifter af foreningen Bo Ejstrup beretter: ”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.” Derfor handlede det fra foreningens side også om at skabe så mange gode historier som muligt (for at undgå at blive smidt ud af hallen) og at skabe værdi for Musicon i håb om, at Musicon ville føle, at Hal 12 var en del af området, og at skaterne og deres hal ville blive husket i en fremtidig planlægning. Dette var en afgørende årsag til, at de frivillige gjorde alt for at præge og involvere sig i udviklingen af Musiconområdet. En dialog og et samspil med Musicon og kommunen, der resulterede i skabelsen af den førnævnte Rabalderpark, et permanent udendørs skateanlæg, der om noget må siges at binde Hal 12 og omgivelserne sammen, og måske var det dét, der viste sig at være det afgørende argument for Hal 12’s overlevelse?

Boligbyggeriet på Musicon er således først påbegyndt, efter at et kreativt og kulturelt byliv er etableret. Man har fra kommunens side valgt at lave etapevis byudvikling på de områder, der skulle huse boliger. Nogle steder endog med forholdsvis små udstykninger. Resultatet er blevet forskelligartede bygninger med små og store lejligheder til både unge, familier og ældre. Den sidste etape, der nu mangler, er kvarteret omkring Hal 12. Da Unicon forlod industrigrunden, var det området omkring Hal 12, der først blev taget i brug af de nye aktører, herunder skaterne. Med den vedtagne lokalplan og det fremtidige byggeri på industrigrunden bliver dette areal det sidste, der står færdigudviklet og bebygget.

”Hallen er kun en realitet
på grund af det frivillige arbejde.”

Med baggrund i de frivillige fra Hal 12 og deres arbejde og engagement i udviklingen af både skatehallen og Musicon som område har byrådet besluttet at støtte skatemiljøet på Musicon. Det betyder, at den nedslidte Hal 12 vil blive ombygget, og i kombination med nybyggeri vil man skabe et miljø, der kan tiltrække brugere på alle niveauer.

FORENINGEN HAL 12 I DAG

Foreningen Hal 12 er i dag anderledes end dengang, den blev skabt. Nye generationer er kommet til, og de helt unge er naturligt ikke så bevidste om den fortid, der ligger til grund for hallen. Også rullesportsmæssigt er der sket en ændring, idet en ny ”gren” er kommet til – det drejer sig om løbehjul, der nu deltager på lige fod med de andre ”hjul” i hallen.

Én ting har dog ikke ændret sig. Hallen er kun en realitet på grund af det frivillige arbejde. Det er frivillige, der sørger for, at der kan holdes åbent og tages imod gæster, det er frivillige, der planlægger og bygger ramperne, sørger for den daglige drift og står for det administrative arbejde. I hallen er der ansat en daglig leder på deltid, og alt andet sker ved frivilligt arbejde – både en trup af overvejende unge frivillige og en trup af overvejende lidt ældre bestyrelsesmedlemmer.

En anden ting, der heller ikke har ændret sig, er, at hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud. I modsætning til andre ”sportsklubber”, hvor træningstider og beklædning (eksempelvis klubtøj) er fastlagt på forhånd, kan man tage i hallen og skate, når man har lyst, og man kan gå i det tøj, man har lyst til. Det appellerer til mange unge, der ellers ikke ville deltage i sportsklubber eller i frivilligt arbejde. Hallen rummer utrolig mange unge på tværs af alle de skel, der nu engang kan være i et samfund, og her er bl.a. også fokus på at tilbyde pige-skate. Det er et populært og vigtigt tilbud for at sikre en stor bredde blandt brugerne af hallen. Kulturen i hallen er meget anerkendende. Hvis der er nogle tricks, man gerne vil arbejde med og lære, hjælper man hinanden, og der ses ikke skævt til begyndere.

”hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud.”

Det ligger i Hal 12’s DNA, at stedet skal have meget brede rammer og rumme alle, der har lyst til at være en del af et fællesskab, der baserer sig på skate, musik, kultur, frivillighed og nærvær. Et af udgangspunkterne for hallens opståen er lige præcis, at den skulle kunne rumme både BMX, rulleskøjter og skateboards – hvortil senere er kommet løbehjul – og det adskiller sig fra andre foreninger, der foku serer på en enkelt sportsgren. Foreningens egenskab, at den favner bredt og tilpasser sig brugernes behov, er en stor del af årsagen til, at den har været så succesfuld, og at det for mange er det helt naturlige sted at søge hen, både når man skal dyrke sin rullesport og sine fællesskaber. Endvidere er hallen et utroligt godt eksempel på, hvordan ungdomskulturen får en afgørende ide, griber en mulighed og arbejder benhårdt for at realisere den.

Fig. 16. Graffitien er foranderlig og væggene skifter ofte udseende. Sådan så der ud på
vestsiden af hallen i februar 2020. Foto: Cille Krause.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Hiv familien med på museum i påsken

Hiv familien med på museum i påsken

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.