Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal
Af: Lene Steinbeck
02.12.2022
Arkæolog Lea Mohr Hansen afrenser dyreknogler fundet sammen med menneskeskellettet. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.
Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden. Og det er faktisk ikke så usædvanligt netop her. En række fund peger nemlig på, at moseområdet i oldtiden var et populært sted at ofre både genstande, dyr og mennesker.
Som regel er det keramikstykker, redskaber, affaldsdepoter og lignende spor efter mennesker, der dukker op, når arkæologerne leder efter fortiden. Derfor gav det et gib i Christian Dedenroth-Schou, der er arkæolog ved ROMU, da han tidligere på efteråret gravede nord for Egedal Rådhus. Op af jorden dukkede nemlig en lårbensknogle.
”Min kollega gravede videre ned, og da han stødte på kæben, var vi ikke i tvivl om, at det var et skelet af et menneske, vi havde fundet,” fortæller Christian Dedenroth-Schou.
Da de havde blotlagt alt, hvad de kunne finde, stod arkæologerne med de fleste knogler fra begge ben, et bækken og en kæbe. Resterne af et menneske, der sandsynligvis er endt i mosen som en del af en ceremoniel handling.
”Vi tør godt gætte på, at det er et offer, fordi vi har fundet andre ting i området. Cirka en meter derfra fandt vi en flintøkse fra stenalderen, og 10-15 meter derfra fandt vi en koncentration af dyreknogler og keramik. Sammenlagt tegner der sig et billede af, at der nok er foregået noget, der i mangel af et bedre ord kan kaldes et ritual,” siger Christian Dedenroth-Schou.
Arkæolog Emil Winther Struve undersøger knoglerne, der under udgravningen dukker op i tørvelagene. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.
Et godt sted at ofre
Emil Winther Struve er også arkæolog hos ROMU og derudover ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Han var med på udgravningen og havde på forhånd et godt øje til Værebro Ådal – især området omkring Stenløse Å.
”Da vi nåede derned, sagde vi for sjov: Nu skal vi ned og finde et moselig. Der gik ikke ret lang tid… så fandt vi et. Det var selvfølgelig sagt i spøg, for det er jo lidt sjældent, man finder det. Men det var et godt bud på, hvor det ville være sandsynligt at finde et moselig,” siger Emil Winther Struve.
I 1947 fandt man under tørvegravning i mosen et barnekranium, og derfor havde arkæologerne en ide om, at man endnu engang kunne finde spor efter fortidens mennesker. Stenløse Å var i oldtiden en hovedfærdselsåre gennem Værebro Ådal. Et livligt sted, som både bestod af et bakket område på tørt land og moseområder.
”Området har været en god transportkorridor, og langs den har der været områder, som har været gode at bosætte sig på. Tidligere har vi også fundet bopladser fra oldtiden, så vi ved, at her har boet mennesker. Og en vigtig del af deres liv har været at foretage ofringer. Det har man gjort gennem hele oldtiden, og det her er overvejende sandsynligt en del af sådan et ritual,” siger Emil Winther Struve med henvisning til det nye fund.
Da resterne af en kæbe kom til syne, var arkæologerne ikke i tvivl om, at det var resterne af et menneske, der havde fundet. Sandsynligvis et, der blev ofret i mosen som en form for ritual i oldtiden. Foto: Lea Mohr Hansen, ROMU.
Hvem var det mon?
Resterne af skelettet er nu ved at blive renset og gjort klar til undersøgelse. Øverst på ønskelisten står en datering, så man kan få klarhed over, hvornår personen har levet. Men også køn og alder vil kunne bringe arkæologerne en smule tættere på, hvem de har fundet. Uanset hvem det er, rumsterer spørgsmålene allerede i hovedet på Christian Dedenroth-Schou.
”Man tænker over, om det menneske mon ville være glad for at blive fundet, eller om det hellere ville have hvilet i fred. Vi kender jo ikke meget til deres religion. Måske forstyrrer vi en forestilling om efterlivet. Men samtidig ligger der jo for os en vigtig opgave i at sikre, at resterne efter et menneske ikke bare bliver gravet op med en gravemaskine og ender i en stor bunke jord.”
Området, der blev udgravet nord for Egedal Rådhus, skal med tiden blive til en bæredygtig bydel. De første boliger forventes at stå klar i 2025.
Museumsorganisationen ROMU har det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle
Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark
Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt
I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.
Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose
På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.
RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge
Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.
De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe
Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt.
Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle
På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.
KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE
I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed
UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE
Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en
MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE
Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde
