Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig
06.11.2023
![Soldater 1. vk - krediter Rigsarkivet](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/11/soldater-1.-vk-krediter-rigsarkivet.jpg)
Soldater træner deres færdigheder under en øvelse under 1. verdenskrig. Foto: Rigsarkivet
Den 23. november slog Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.
Hvordan satte 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og Den Kolde Krig præg på livet i Roskilde? Og hvordan bevarer mennesker et håb om fred i en verden præget af krig? Det er nogle af de gennemgående spørgsmål i Roskilde Museums nye udstilling ”Roskilde mellem håb og frygt – Fra Den Store Krig til Den Kolde Krig”.
Emnet er desværre både eviggyldigt og aktuelt, fremhæver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard:
”Med den ulykkelige situation i Ukraine og nu også i Mellemøsten er krig igen kommet tæt på. Krige skaber usikkerhed og meningsløshed. De nedbryder håb og tro på fremtiden. Så hvordan bevarer vi et håb i frygten? Det spørgsmål er museets nye udstilling optaget af,” siger Morten Thomsen Højsgaard.
”Udstillingen giver et indblik i, hvordan krig har påvirket handlinger og oplevelser hos mennesker i Roskilde og omegn. Den rummer fortællinger om mennesker, der finder veje og tilpasser sig, selv i en verden præget af krig. I de fortællinger findes en form for håb,” siger han.
Rummene fortæller deres egen historie
Museumsinspektør og kurator på Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen, ser frem til at invitere museets gæster indenfor i udstillingen. Hun har haft blik for, at også museets egne bygninger er en del af fortælling om, hvordan truslen om krig har præget byen:
”I rummene, netop hvor udstillingen kan opleves, var der soldaterhjem for de mange indkaldte soldater under Den Store Krig – som vi i dag kalder 1. verdenskrig. Den fortælling har vi med i udstillingens scenografi og gennem lokalhistoriske fotos, som er fundet frem i et tæt samarbejde med Roskilde Arkiverne. Det giver udstillingen et særligt nærvær, synes jeg, at vi kan inddrage fortællinger om noget, der er foregået lige præcis hér,” siger hun.
![B18573_Frihedskæmpere_Stændertorvet_05.05.1945 - Foto Roskilde Lokalhistoriske Arkiv](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/11/b18573-frihedskaempere-staendertorvet-05.05.1945-foto-roskilde-lokalhistoriske-arkiv-scaled.jpg)
Frihedskæmpere og befolkning kunne nære nyt håb og samles på Stændertorvet den 5. maj 1945. Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
Sammenhænge og stærke fortællinger
Formidlingen af de tre krige er fordelt i tre rum og håbet er, at de besøgende får blik for sammenhænge mellem krigene. En af pointerne i udstillingen er nemlig, at nazismen og kommunismen voksede ud af asken af Den Store Krig og lagde kimen til 2. verdenskrig og Den Kolde Krig.
Udstillingen rummer også stærke fortællinger om blandt andet om livet i Tune-stillingen under Den Store Krig, om mørklægningen, modstanden og befrielsen under 2. Verdenskrig og om kommandocentralen placeret under Klostermarksskolen under Den Kolde Krig.
”Vores håb er, at vores gæster får indsigt i, hvad en hverdag med krig vil sige og får nye perspektiver på krigens tilstedeværelse aktuelt og historisk,” siger hun.
Ny forskning indgår i foredrag om Den Kolde Krig
Som optakt til udstillingen inviterer Roskilde Museum den 14. november til foredraget ”Hvis krigen kommer – civilforsvar og civilt beredskab under Den Kolde Krig”.
Her fortæller historiker og koldkrigsekspert Iben Bjørnsson med afsæt i ny dansk forskning om truslen om atomkrig og om nogle af de tiltag, som skulle beskytte befolkning og samfund mod atombomben.
![A4 - B887117_Tyske soldater på hjemrejse_Algade_05.1945 - Foto Roskilde Lokalhistoriske Arkiv](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/11/a4-b887117-tyske-soldater-paa-hjemrejse-algade-05.1945-foto-roskilde-lokalhistoriske-arkiv-scaled.jpg)
Tyske soldater i Algade forlader Roskilde i maj-dagene efter befrielsen i 1945. Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
- Udstillingen ”Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig” åbner onsdag den 22. november og er tilgængelig for offentligheden fra og med torsdag den 23. november.
- Gennem tre udstillingsrum møder gæsten fortællinger om, hvordan Den Store Krig, 2. verdenskrig og Den Kolde Krig satte præg på livet i Roskilde og omegn.
- Udstillingen indgår i Roskilde Museums permanente udstillinger.
- Roskilde Museum udbyder undervisningsforløbet ”Jul i en krisetid” med afsæt i den nye udstilling. Siden følger flere nye undervisningsforløb.
![B_Våbentransport_Poppel Alle 21_1945_fot_Emil Hansen - Foto Roskilde Lokalhistoriske Arkiv](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/11/b-vaabentransport-poppel-alle-21-1945-fot-emil-hansen-foto-roskilde-lokalhistoriske-arkiv-scaled.jpg)
Selv i et tilsyneladende helt hverdagsagtigt foto kan krigen være skjult tilstede. På ladcyklen lige bag den cirka treårige Hanne Boegh Hansen ligger sprængstof gemt under sækkene. Billedet er taget ud for Poppel Allé 21 i 1945. Foto: Emil Hansen
![Telefoner sort hvid Foto Trine Sejthen ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/11/telefoner-sort-hvid-foto-trine-sejthen-romu-scaled.jpg)
Telefonerne stod klar til vigtige opkald og kontakt med omverdenen i Kommandocentralen under Klostermarksskolen i årtierne, hvor Den Kolde Krig satte sit præg – også i Roskilde. Foto: Trine Sejthen /ROMU
Videomateriale:
Her kan du få mere viden om udstillingen.
Roskilde TV har været på besøg og dækket ”Roskilde mellem håb og frygt – Fra Den Store Krig til Den Kolde Krig”. Følg med i besøget her:
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.