6-årige Merle viser familiens fund til arkæologen under arrangementet ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening. Foto: Niels Hein
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
Museernes efterårsaktiviteter lokkede hundredvis af familier til at gå på opdagelse i historien. Én af aktiviteterne var ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening.
“Vi fandt arrangementet på Facebook og blev straks nysgerrige,” fortæller Katrine Folkjær Leed, som sammen med sine tre børn drog ud på en mark nær Lejre, og fik stukket et metaldetektor i hånden.
Efter en grundig indføring i detektorens funktioner, blev de sluppet løs på marken, og inden længe fandt de en lille genstand, som fik arkæologerne til at spærre øjnene op. Det var et lille, fugleformet spænde, som muligvis stammer fra vikingetiden.
“Jeg troede måske, at det var noget fra en bil,” griner moderen. Nu tager ROMU’s fagfolk et nærmere kig på familiens detektorfund og vurderer, hvorvidt det bør sendes ind til Nationalmuseet som danefæ.
Familien Folkjær Leed fandt arrangementet på Facebook, og har ikke fortrudt at de valgte at bruge deres feriedag på en fugtig mark ved Lejre. Foto: Niels Hein
I efterårsferien afholdt Lejre Museum også ‘Flinthug, fund og fagsnak’ og ‘Mørkeomvisninger’ samt flere aktiviteter på Tadre Mølle, i samarbejde med Tadre Mølles Venner og Nationalpark Skjoldungernes Land
Mordmysterie fik familier rundt i krogene af museet
“Tror du skolelærerinden løj for os?”, kunne man høre til ‘Mord på Museet’ på Roskilde Museum. Her var familierne rejst tilbage til 1909 for at arbejde som detektiver og løse mysteriet om et mord begået på museet.
Efter at familierne havde læst politirapporten, blev de sendt rundt i alle kroge af museet for at finde spor og udspørge vidner og mistænkte – som fx skolelærerinden og bondekonen.
“Vi kan mærke at folk bruger museet på en anden måde. De diskuterer ikke bare de spor vi har lagt frem, men også museets genstande og billeder,” siger Julia Standly Hopf, som har været med til at planlægge aktiviteten, og som har taget rollen som bondekonen fra 1909.
Foruden ‘Mord på Museet’, var der også adgang til den nye udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Her kan man følge den svenske kunstner Anna Kristensen, dykke ned i sin danske fars historie som modstandsmand syd for Roskilde.
Detektivfamilierne kunne fx udspørge lærerinden (Mia Portocarrera) i skolestuen, for at opklare mysteriet om den myrdede museumsdirektør. Foto: Niels Hein
Ude i byen var der også mange der deltog i ‘Æbleuge’ i Lützhøfts Købmandsgård hvor familierne fik fyldt op i slikskålen og thedåsen med et udvalg af købmandsgårdens smagfulde og nostalgiske æblevarer.
På RAGNAROCK kunne komme med på en helt særlig Gasolin’-omvisning i børnehøjde, lave sit eget Gasolin’ merchandise i værkstedet.
På Færgegården fik man fiskeskæl på hænderne
“Hvad er det der skinner?,” spurgte William sin mormor til arrangementet ‘Mød dyrene i fjorden’ i Færgegårdens have i Frederikssund. Bedstemor og barnebarn havde fået udleveret en sild og havde hurtigt fået sildeskæl på hænderne.
Mens silden blev fileteret og bagt over bål, kunne de høre historien om sildefiskeriet og fiskere ved Frederikssund.
Man kunne også møde levende fisk og andre dyr fra fjorden. Hver morgen i efterårsferien havde museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen nemlig trukket sine waders på og bevægede sig ud i fjorden, for at fange dyr som museets gæster kunne møde. Og der kom både krabber, nålefisk og snegle i nettet.
Man kunne også lære det gamle håndværk at bøde fiskegarn, så man selv kunne blive en vaskeægte fjordfisker.
Inde på museet kunne gæsterne gå på opdagelse i mere lokal historie, i den spritnye udstilling: ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”, hvor lokale borgere har bidraget med egne billeder af fortidsminder.
Over 3500 kiggede forbi besøgsstederne i museumsorganisationen i ROMU i efterårsferien, enten for at opleve en udstilling, være med i en aktivitet, eller bare for at kigge forbi. Aktiviteterne blev arrangeret af besøgsstederne i samarbejde med foreninger og frivillige fra Lejre, Frederikssund og Roskilde kommune.
Man fik masser af sildeskæl på hænderne i ‘Mød dyrene i fjorden’. Foto: Niels Hein
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
TO TIPS: OPLEV MAGTFULDE SKIBSSYMBOLER UNDER ÅBEN HIMMEL
Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.