Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste
29.01.2025
Af Lene Steinbeck
Sværdet er blevet rituelt bøjet, før det er blevet lagt ned som offer. Det er yderst velbevaret – og så er det med sin usædvanlige formgivning et sjældent fund. Emil Winther Struve vurderer, at der i Danmark kun er fundet en håndfuld sværd af den type. Foto: Palle Østergaard Sørensen/ROMU
På en netop offentliggjort liste med de ti bedste arkæologiske fund fra 2024 finder man et usædvanligt depotfund fra Egedal. En samling ofrede pragtgenstande, som har ligget i jorden i 2500 år, kan være med til at gøre os klogere på overgangen fra bronzealder til jernalder.
En forårsdag i 2024 modtog arkæolog Emil Winther Struve et billede. Det var fra en detektorfører, der mente, at han måske var stødt på noget interessant. Han havde brugt weekenden med sin metaldetektor i et område nær en mose ved Veksø. Og det havde altså givet pote. I hvor høj grad vidste han ikke endnu. Men da Emil Winther Struve så billedet, var han ikke i tvivl: Detektorføreren havde fundet noget helt ud over det sædvanlige.
”Det var helt klart sværdet, der tiltrak sig mest opmærksomhed til at begynde med. Som fagperson ser man med det samme, at det er noget særligt. Det er formgivet meget anderledes, end hvad vi ofte ser. Og det var så velbevaret, at det nærmest så ud som om, det var lagt i jorden i går. Det er virkelig fantastisk flot,” siger Emil Winther Struve, arkæolog hos ROMU med det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, hvor fundet blev gjort.
Sjældent offerfund
Emil Winther Struve er ikke alene om at mene, at fundet var noget helt særligt. Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort listen over de ti bedste fund fra 2024, og her optræder sværdet som en del af det depotfund, der er blevet døbt Egedal-fundet.
”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,”
Depotfundet, der består af i alt 8-9 pragtgenstande i primært bronze, er antageligt lagt ned som et offer i Værebro Ådal, hvor en rig elite holdt til gennem store dele af bronzealderen. På det tidspunkt, da offeret blev nedlagt – omkring år 500 f.Kr. – var Danmark på vej ud af bronzealderen og ind i jernalderen. Dateringer af fundet bliver understøttet af sværdet, der er af bronze, men har nitter af jern på håndtaget. Det er med andre ord en fysisk manifestation af brydningstiden mellem de to perioder.
Jernalder bød på store, samfundsmæssige omvæltninger. En lang periode med overskud blev afløst af nedgangstider, og de offertraditioner, der var dominerende gennem bronzealderen, var på voldsom retræte i slutningen af perioden.
”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,” fortæller Emil Winther Struve.
Det var ikke kun en brydningstid på de nordlige breddegrader. Længere nede i Europa voksede nye, magtfulde netværk frem. Blandt andet Hallstatt-kulturen, der blev dominerende i området nord for alperne. Og så er vi tilbage ved sværdet. Det stammer ifølge Emil Winther Struve netop fra Hallstatt-kulturen, hvis påvirkninger rakte hele vejen til Danmark.
Egedalfundet indeholder udover sværdet også to eller tre to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe. Her ses en vulstring under udgravning nær en mose ved Veksø. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU
Fortællinger om magt og rigdom
Det kostbare offer, som nu er kendt som Egedal-fundet, er i sig selv som fysisk genstandsmateriale interessant, fordi blandt andet sværdet er så velbevaret. Men mindst lige så spændende er selvfølgelig, hvad de kan fortælle os om samfundet for 2500 år siden.
”Når vi så gør sådan et fund, er én tolkning, at man i længere tid har kunnet fastholde gamle strukturer og systemer. En anden tolkning er – netop på grund af sværdet, som er udtryk for nye tendenser – at man har at gøre med en ny spiller på banen, som kommer og markerer sin status med et offer. Det kan vi ikke sige noget om. Men vi kan sige, at der på det her sted på det tidspunkt, modsat andre steder, er kapacitet til at lave den slags ofringer.”
Han glæder sig over den faglige anerkendelse, der ligger i, at fundet er kommet på listen – og at det bakker ham op i det grundlæggende instinkt, at fundet var noget særligt. Samtidig er pladsen på listen et vindue for interesse, og han håber, at det kan være løftestang for yderligere forskning i Egedal-fundet.
”Det kunne for eksempel være at undersøge metallet. Sværdet er produceret indenfor Hallstedt-kulturen, men med analyser kan man måske komme endnu nærmere, hvor det præcist er importeret fra. Der vil også være forskellige naturvidenskabelige analyser, man kan lave på det materiale, der har siddet i hulrummene omkring genstandene, og som vi må regne med har samlet sig, da genstandene blev lagt ned. Det kan måske give en mere præcis datering for offerets udførelse.”
Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024
Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Rockgiganter & Mikrobryg: Kom om bag kulissen hos de største musik-ikoner
Til efteråret bliver du ledt tættere på både 80-års fødselarerne Dolly Parton og Neil Young, firserhitmagerne i Tøsedrengene samt på to toneangivende udgivelser fra Fleetwood Mac og Skousen & Ingemann i foredragsrækken ‘Rockgiganter & Mikrobryg’ på Danmarks Rockmuseum i Roskilde.
Lærke Svendsen vil gøre Egedals lokalhistorie tilgængelig og vedkommende
Lokalarkiver er ikke kun for historienørder med smalle interessefelter. Det er parolen fra Egedal Arkiv og Museums nye arkivar, Lærke Svendsen, som vil arbejde for at åbne arkivet og vække borgernes nysgerrighed for Egedals unikke fortid.
Stor donation sikrer banebrydende forskning i Danmarks tidlige historie
KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.
Et unikt fondssamarbejde har givet Lejres myter kød og blod
For få årtier siden beroede historien om Lejres fortid på sagn og myter. Men et unikt og langvarigt samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden har sikret en vedholdende forskning, som har beseglet Lejres plads i danmarkshistorien som et magtfuldt kongesæde.
Jagten på Lejres skjulte gåder begynder med en scanner
Lejre er sagnkongernes land. Men ingen konge kan regere alene. I et omfattende projekt skal arkæologer scanne undergrunden omkring Lejres legendariske kongesæde for at kortlægge området. Håbet er at lægge grundstenene til mange års fortsat forskning i, hvad der gjorde Lejre til et magtcentrum gennem de sidste 500 år af jernalderen.
Flotte bidrag baner vej for nyt tag til Tadre Mølle
Sensommeren og efteråret byder på en tiltrængt renovering af taget på Tadre Mølle ved Hvalsø. Stedet er fortsat åbent for besøgende, men selve vandmøllen er midlertidigt taget ud af drift, mens møllehuset får skiftet stråtaget og delvist ny tagkonstruktion.
Guld, magt og pragt er nøgleord i efterårets foredrag på Lejre Museum
Gennem tre foredrag sætter Lejre Museum spot på områdets status som magtcentrum i vikingetid og germansk jernalder. Mød tre fagpersoner, der med hvert sit forskningsfelt og perspektiv belyser magten i Lejre.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte, er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
