Museumsdirektør, Morten Thomsen Højsgaard savner liv i ROMU’s ti besøgssteder, men ser også tilbage på en positiv udvikling i organisationen og glæder sig til lysere tider. Foto: ROMU, Daniel T. N. Rasmussen
Museumsorganisation med ti lukkede besøgssteder holder vejret, ændrer arbejdsformer og udskyder åbninger og arrangementer frem til påske. Men krisen har også fremkaldt taknemlighed over det, som var – og forventning om alt det, der vender tilbage, skriver museumsdirektør
Ofte er det, når man mister, at man for alvor opdager, hvad man havde. Det gælder, når et historisk pladestudie går op i røg. Når en kær går bort. Eller når rum for fælles oplevelser fra biografer over koncertsale til museer må holde ufrivilligt lukket på grund af en voldsom pandemi som nu.
Så opstår savnet, ærgrelsen, ensomheden, men også taknemligheden over alt det, der var engang.
Bedst som mange troede, at krisen med COVID-19 var ved at være fortid, viser det sig, at pandemien er værre end før. Nedlukningen af landet inklusive museer og kulturinstitutioner er officielt forlænget til 7. februar, men forventes af de fleste eksperter at skulle vare længere, måske helt frem til den påske, der i statsministerens nytårstale blev udpeget som vendepunktet.
At være museumsdirektør og gå rundt i gabende tomme udstillingslokaler, hvor der plejer at være humørfyldte skoleklasser, nysgerrige studerende, familier på udflugt, bedsteforældre med børnebørn, ja, det kalder vitterlig på stærke følelser af savn og ærgrelse.
Men situationen skaber også plads til påskønnelse af det, som var. Og som helt sikkert vender tilbage. Bare om lidt længere tid end først antaget.
Disse aktiviteter udskydes eller aflyses
For ROMU betyder myndighedernes meldinger, eksperternes forudsigelser og pandemiens fortsatte udbredelse, at museumsorganisationen nu ændrer en række planer og arbejdsgange i første halvår af 2020.
Samtlige ti besøgssteder er selvfølgelig lukkede, så længe myndighederne kræver det. Fra Færgegården ved Frederikssund over Roskilde Museum og Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde til Tadre Mølle ved Hvalsø.
Åbningen for publikum af den store særudstilling om Roskilde Festival gennem 50 år, der skulle have fundet sted på RAGNAROCK den 5. februar er udsat og afventer myndighedernes meldinger om genåbning af samfundet.
Samtlige øvrige fysiske arrangementer, foredrag, særlige omvisninger og lignende aflyses nu helt frem til 1. april.
Genåbning af kirkeruinen Sankt Laurentius ved Stændertorvet i Roskilde flyttes foreløbig fra påske til pinse også af hensyn til sikkerheden.
Særudstillingen på Roskilde Museum om våbenmodtagelser fra 2. verdenskrig, som nu i to omgange har været ramt af nedlukninger, bliver forlænget frem til 31. maj 2021. Samtidig arbejdes på indre linjer med at klargøre et nyt og større foredragsrum, der fra sommeren og frem kan samle borgerne om nye typer af møder.
På Frederikssund Museum, Færgegården, forlænges særudstillingen ”På sporet af fortiden: Vis os dit fortidsfund” resten af året – og nye tiltag koordineres med samarbejdspartneren Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund.
Den store lysfest i Roskilde, som sidste år samlede 3.887 børn og voksne alene på Roskilde Museum, bliver i år uden publikum, men dog med lyskunst, der illustrerer et håb med stråler, der vil kunne ses på 10-15 kilometers sikker afstand.
Flere nye tiltag og muligheder opstår
Ligesom tab kan kalde på blandede følelser, så indebærer den fysiske nedlukning også ærgrelser – såvel som nye opgaver og muligheder. De faste, fuldtidsansatte medarbejderne på ROMU knokler videre hjemmefra med at bevare, åbne og udbrede kulturarv, digitalt og på nye måder.
Ligesom under den første bølge af pandemien, bliver den længere anden bølge nu brugt fornuftigt til nyskabelser, omstilling, forberedelser af senere udstillinger.
ROMU går nu i gang med at udvikle en digital butik for varer med kulturhistorisk betydning fra samtlige besøgssteder. Erfaringer fra første bølge, hvor RAGNAROCK fik en velbesøgt web-butik tyder på, at der er god ræson i dette.
På museumsorganisationens hjemmesider skrues igen op for mængden af artikler om kulturhistorie med et menneskeligt ansigt og genstande fra samlingerne, der bærer på overraskende pointer.
I et nyt digitalt nyhedsbrev vil ROMU formidle viden særligt om vikingetidens og jernalderens samfund med base i Gl. Lejre.
Museets ansvarlige for undervisning og læring vil også etablere digitale tiltag, som formidler tilbud og muligheder og ideer inden for undervisningsområdet til, hvordan museet kan bruges på nye måder under nedlukningen.
ROMU planlægger flere digitale foredrag og kulturhistorisk formidling, der kan streames af borgerne hjemme fra stuerne.
I forvejen driver ROMU tre andre nyhedsbreve bl.a. dedikeret til pop, rock og ungdomskultur samt fjordens kulturhistorie. Museumsorganisationen har også ti hjemmesider, flere sider på Facebook og Instagram samt kommunikation på LinkedIn.
Der er så meget under overfladen
Det skærer i hjertet, at den nære og fysiske formidling af autentiske genstande i historiske rammer desværre ikke kan finde sted i en længere periode. Nedlukningen gør det tydeligt, hvor godt det var og er, når kulturlivet fungerer og knytter mennesker sammen om oplysende og berigende oplevelser.
Samtidig har krisen også gjort det klart, hvor meget arbejde, der foregår bag facaden på museer med at håndtere fortidens skatte som en forudsætning for alt det, brugerne kan opleve. Det gælder forskning, indsamling af genstande og materialer, arkæologiske undersøgelser og udgravninger, omfattende konserveringsarbejder, minutiøs registrering, sagsbehandling og forvaltning, forberedelser af kommende udstillinger og andre større satsninger.
Alt dette og mere til fortsætter ufortrødent på ROMU – bare i form af hjemmearbejde og med virtuelle møder og gode, gamle telefonsamtaler. Intet af dette føles som før. Savn og ærgrelser fylder, men har også fået selskab af taknemlighed over det, som var, og en stor og spirende forventning om alt det, der vender tilbage.
Lad os bare, med statsministeren, sige og håbe, at det sker sådan omtrent til påske.
På godt gensyn!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
MUSEUMSDIREKTØR: DET SKAL NOK BLIVE GODT IGEN!
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset