RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge
Af: Lene Steinbeck
D. 14.09.2022
D I uge 37 kan 18-27 årige komme gratis ind på både RAGNAROCK (billedet) og Roskilde Museum som en del af den kulturhistoriske festival Golden Days. Foto: Roskilde Festival Højskole.
Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.
Der er altid gode grunde til at besøge de lokale kulturhistoriske udstillingssteder – og i næste uge kommer der endnu en. Specielt for de 18-27-årige, der i uge 37 kan komme gratis ind på Roskilde Museum og RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur. De to museer er nemlig en del af K7-initiativet, som den kulturhistoriske festival Golden Days står bag.
”Vi er glade for at være en del af K7, som jo er et tilbud til det unge publikum. Det er et super godt initiativ, som måske kan være med til at minde unge om alle de gode oplevelser, der ligger og venter på dem. Vi har i hvert fald mange relevante ting, der også er for dem, og vi håber selvfølgelig, at mange slår vejen forbi i næste uge,” fortæller Anette Gade Kristensen, der er kommerciel chef i ROMU.
For at få gratis adgang til besøgsstederne skal de unge have et K7-kort, som kan hentes gratis på . Det giver de 18-27-årige fri adgang til over 160 museer og udstillingssteder over hele landet i uge 37, altså den 12.-18. september. Derudover er der faktisk også en præmie på højkant til de ivrigste gæster. Den unge museumsgæst, der besøger flest steder som en del af K7-initiativet, vinder syv valgfri årskort til et af de medvirkende museer til sig selv og sine venner.
Roskildes dåbsattest, et legendarisk lydstudie og 50 år med festival
Med et K7-kort i hånden kan man på Roskilde Museum kvit og frit blandt andet se Roskildes dåbsattest på nærmeste hold. En 900 år gammel afskrift af ’Ely’-dokumentet, som for første gang nævner byens navn og stift, er nemlig udlånt fra sin vante plads på Cambridge Universitetet i England. Dokumentet er beviset på en jordoverdragelse og bevidnet af blandt andet Knud den Store, som var konge af Danmark og England på det tidspunkt. Derudover nævnes for første gang en biskop af Roskilde Stift, nemlig biskop Gerbrand.
RAGNAROCK har netop slået dørene op til TV-2s lydstudie ”Have a Cigar”, der er blevet flyttet fra forsanger Steffen Brandts baggård i Aarhus. Her har bandet indspillet en lang række af deres største hits, da studiet op gennem 1990’erne var bandets primære indspilningssted. Nu er studiet blevet skilt ad og samlet igen som en del af udstillingen ”Jagten på den fede lyd”.
Fed lyd er der også på Roskilde Festival, der i år kunne fejre festival nummer 50. RAGNAROCK har samlet på genstande, oplevelser og merchandise fra den legendariske festivals levetid, og i særudstillingen ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival” er der rig mulighed for at lade sig opsluge helt og aldeles af den fantastiske og uforlignelige festival-stemning.
Fakta:
K7 er målrettet den unge fra 18-27 år, der fra 12.-18. september kan komme gratis ind på mere end 160 museer og udstillingssteder over hele landet.
På hjemmesiden kan man se listen over de medvirkende besøgssteder og man kan downloade sit ’K7’-kort, der giver gratis adgang til de deltagende steder i hele uge 37.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020
2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.
ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU
Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation
DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE
DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.
LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID
Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?
ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.
MODSTANDSKVINDERNES KAMP
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neanderthalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
DNA-ANALYSER GIVER GENNEMBRUD I 1000 ÅR GAMMELT MYSTERIUM
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.