Roskilde Museum efterlyser billeder og personlige historier fra affaldsbranden i Solum
30.11.2021
Det var naturligvis ikke alle, som kunne sende en drone til vejrs, da branden hærgede ved Roskilde. Men alle billeder og fortællinger om branden er velkomne og kan blive en del af fortællingen på Roskilde Museum. Foto: Daniel Tronholm.
Hvordan oplevede du den 10 uger lange affaldsbrand hos affaldsvirksomheden Solum sidste efterår? Roskilde Museum vil gerne høre din fortælling, og måske bliver netop dit bidrag en del af museets aktuelle udstilling: ’Forvandlinger – fortællinger om affald’
På Roskilde Museum kan man i denne tid gå på opdagelse i udstillingen ’Forvandlinger- fortællinger om affald’, hvor affald bliver stillet til skue på nye, overraskende måder – og hvor affaldshåndtering gennem historien bliver sat i relief. Hele ideen til udstillingen opstod for et år siden under den ti uger lange affaldsbrand hos Solum, fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen:
”Affaldsbranden var hele afsættet for udstillingen. Branden fyldte – både i medierne, og i næse og svælg, og det satte gang i en masse tanker om, hvordan vi håndterer affald. Vi er vant til, at affaldet forsvinder ud af vores liv, når vi smider det i skraldespanden – men Solum-branden gjorde, at Roskilde-borgerne fik deres affald tilbage i hovedet som en boomerang.”
Del din personlige historie om branden
Dorthe Godsk Larsen tog efter branden ud til Solum og hentede noget af det slagge, som branden efterlod sig, og det er nu er en del af udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’.
Men hvad gjorde det egentlig ved folk, at der pludselig var en affaldsbrand så tæt på? Det vil Roskilde Museum gerne høre om. Derfor efterlyser museet både private billeder og personlige fortællinger om Solum-branden.
”Det er en del af et bymuseums væsentligste opgaver at inddrage byens borgere. Og derfor vil vi gerne invitere folk i Roskilde og omegn til at skrive til os med deres egne fortællinger. Vi er nysgerrige efter at se billeder og høre de personlige historier, der knytter sig til branden, som er blevet en del af byens nyere historie. Og vi håber, at borgerne har lyst til at dele deres oplevelser med os.”
Hvilke tanker satte affaldsbranden i gang? Hvordan var det at være i byen, mens affaldsbjerget brændte? Hvilke indtryk har affaldsbranden efterladt hos dig? Hvilke situationer omkring branden husker du bedst?
Bidragene vil give nye perspektiver på fortællingen om affaldsbranden og vil blive en del af museets formidling. Der venter en lille præmie til den bedste fortælling.
Skriv 5-10 linjer og send dem til romu@romu.dk inden årets udgang, så bliver din historie en del af udstillingen. Billeder sendes i høj opløsning til samme adresse.
Roskilde Museum ser frem til at høre fra dig.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
GRUSGRAV VED HEDEHUSENE GEMTE PÅ BØRNESKELETTER OG MYSTERIER
Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?
EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE
Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien
KOM TIL UHYGGELIG ALLEHELGEN PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
EFTERÅRSFERIEN I ROSKILDE STÅR PÅ MORD, MYSTIK OG – ÆBLER
ROMU er klar med et efterårsferieprogram, som har noget for enhver smag. Kom til æblefest i den gamle købmandsgård, lav en skraldefortælling på Roskilde Museum, oplev Smattens Magi på RAGNAROCK og meget mere
FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?
Kom til foredrag 14. oktober med ROMUs arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, der sammenfatter en række fund fra jernalderen i Egedal og Frederikssund kommuner. Tilsammen peger de på, at området muligvis for 2.000 år siden har været et center for rigdom
ER DET UDE AF SYNE, SÅ FÅ DET GERNE IND I SINDET
Velkomsttale til åbning af særudstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, Roskilde Museum, 29. september 2021
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BLIV KLOGERE PÅ ROSKILDE SOM MIDDELALDERENS MAGTCENTRUM
Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum
DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde.
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BRODERENS DØD OG EN LOYAL BISP BANER VEJEN TIL TRONEN
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1
ROSKILDE MUSEUM ÅBNER FOREDRAGSSAL PÅ ‘SUKKERLOFTET’
Med en helt nyindrettet og moderne foredragssal på toppen af byen vil Roskilde Museum gerne være et kulturhus i centrum. Et sted, hvor meninger mødes, mennesker bliver klogere og sammen stiller sig på skuldrene af fortiden for at forbedre fremtiden. Samtidig vil museet tilbyde Roskildes borgere at holde arrangementer i et selskabslokale med byens bedste udsigt