Roskildes borgere har historien brusende i blodet
Af: Lene Steinbeck
02.07.2021
![Tomas Breddam - foto Domkirken](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/06/tomas-breddam-foto-domkirken.jpg)
Roskildes borgmester, Tomas Breddam, foran Domkirken. Den er sidste hvilested for en lang række af danske regenter og er dermed en stærk stemme i fortælling om det historiske Roskilde. Foto: Roskilde Kommune.
I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
Der findes fortidsspor, som øjet altid vil drages af. Som troner med rejste spir på byens højeste punkt og majestætisk fortæller om et årtusind med kirke, konger og magt. Eller dem, som sender øjet på vandring over fjorden, på udkig efter de stribede, firkantede sejl, der for mere end tusind år siden fragtede et berygtet og berømmet folkefærd på togter over hele Europa.
Og så er der de spor, som skjuler sig for det blotte øje. Den immaterielle kulturarv, som er traditioner, som er hverv, og som er ånd. De mennesker, der driver handel, landbrug og traditioner gennem generationer, er i lige så høj grad som domkirker og vikingeskibe med til at forme et sted.
”Roskilde er et overflødighedshorn. Vi er virkelig privilegerede, fordi vi har så meget kulturarv,” siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam (S).
”Der er selvfølgelig Domkirken, vikingeskibsmuseet og hele den stærke fortælling om middelalderbyen i Roskilde. Men der er også historien om, at vi altid har været handlende. Der er en lang fisketradition omkring fjorden ved Jyllinge, og der er de gamle bondesamfund ved Gundsømagle. Og sådan kan man jo bare blive ved.”
De nysgerrige borgere
Det er ROMU, der har det kulturhistoriske ansvar i Roskilde Kommune og blandt andet skal sørge for at bevare museets samlinger, forske og skabe ny viden. Men en betydelig del af kulturarven næres og lever uden for museernes mure – nemlig af Roskildes borgere. Og de er selv i høj grad opsøgende for at kende og bevare deres fælles historie.
”Jeg oplever en kæmpe nysgerrighed. Man kan se det på nogle flotte besøgstal på vores museer, men i høj grad også i det frivillige engagement,” fortæller Tomas Breddam.
”Prøv at tænke på, hvor mange der skal til at sejle vikingeskibene. Det er der virkelig mange, der støtter op om. Det er noget, man gerne vil holde liv i som en del af den sejlende kulturarv. Så der er blevet bygget gode kopier af vikingeskibene. De kan faktisk sejle, og vi kan lære en hel masse af det arbejde, som de frivillige udfører.”
Som et andet eksempel nævner han Roskilde Festival, der en uge hver sommer mere end fordobler kommunens indbyggertal. Den store festival, der er afhængig af et stærkt korps af frivillige, har samtidig vokset sig ind i roskildensernes bevidsthed som en del af deres identitet. En identitet, der løftes ind i en kulturarvssammenhæng med hele satsningen på den nye bydel Musicon med museet RAGNAROCK som en gylden kerne midt i det hele. – Ikke mindst nu, hvor museets særudstilling er ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, som netop indkapsler festivalen som kulturarv.
Historien er med i planerne
Roskilde ligger helt i toppen af listen, når det kommer til at tiltrække nye borgere. Og selv om det måske kunne være fristende at bygge stort og nyt i byen, skal man være varsom med ikke at tromle historien. For den spiller i følge Tomas Breddam en stor rolle, når så mange leder efter deres nye hjem i Roskilde:
”Det er helt tydeligt, at det har noget at gøre med kulturarven. Og det er ikke, fordi vi har været noget engang, men fordi vi stadig er det. Vi holder det ved lige. Roskilde har gennem 1.000 år været centrum for handel, og det er vi stadig. Det køber man ind op, når man flytter hertil.”
Derfor må der tænkes kreativt, når nye hjem kommer til. Som når en række af de tidligere hospitalsbygninger på Sankt Hans nu skal laves til boliger. Hospitalet er opført af Københavns Kommune i begyndelsen af 1800-tallet – og stedet var på ingen måde et tilfældigt valg.
”Årsagen til, at man i sin tid flyttede de psykiatriske patienter til Roskilde, var jo, at her var så skønt med fjorden, parkerne og Boserup ganske tæt på,” fortæller borgmesteren.
Siden har Roskilde nærmest integreret Sankt Hans – både stedet og patienterne – i sit dna.
”Vi har lært at leve rigtig fint og godt med Sankt Hans. Patienterne er en fast del af vores bybillede, og institutionen er med til at beskæftige rigtig mange. Også et stort korps af frivillige.”
Derfor har Roskilde – som Breddam siger – ”historien med”, når de gamle hospitalsbygninger genopstår som 400 nye boliger.
”Den tid til ro og fordybelse, som man dengang tænkte var med til at hele det sårede sind, den tror vi også, at vi har brug for nu. Derfor laver vi hele Roskildes helende baghave. Vi dyrker mange af de gode steder, Sankt Hans har. Både den plejede og den vilde natur, og så den fantastiske forbindelse til Roskilde fjord. Fordybelse og ro er stadig godt for menneskets sind,” slutter Tomas Breddam.
ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
Mød det ældste Roskilde:
Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv og har knejset over byen siden omkring år 1200. Læs om Domkirken her.
Du kan blive klogere på Roskildes historie i Sankt Laurentius, hvor du kan opleve den skjulte kirkeruin fra middelalderen og gå til tops i byens tårn, der har været både fængsel og tårnvægterens udkigspost.
Eller tag på Roskilde Museum, hvor du kan opleve oldtidsfund, dykke ned i Roskildes middelalderhistorie, fordybe dig i særlige samlinger eller spændende særudstillinger.
Roskilde har været en livlig handelsby gennem århundreder. Oplev en autentisk købmandsgård og gør et godt køb i Lützhøfts Købmandsgård. Læs mere om købmandsgården her.
Sankt Hans har i mange år været hospital ved Roskilde til behandling og pleje af psykiatriske patienter. I dag skal nogle af de gamle hospitalsbygninger omdannes til boliger.
På Vikingeskibsmuseet kan du opleve autentiske vikingeskibe og historisk håndværk. Læs mere her.
Mød den musikalske kulturarv:
Roskilde Festival har eksisteret siden 1971 og samler hvert år tusindvis af mennesker til Nordeuropas største festival på Dyrskuepladsen i Roskilde.
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, kan du i øjeblikket opleve særudstillingen ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”.
Musicon er Roskildes nye bydel med fokus på kunst, kultur og kreativitet ligger både museum, teater, musikskole, skatehal, spisesteder, boliger, butikker og meget mere.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.
Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.
SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY
Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser
DA FOLKET BLEV HERRE I EGET HUS
I Roskilde Palæ på første sal i Museet for Samtidskunsts udstillingssal finder vi det politiske demokratis arnested. I årene frem mod Grundlovens indførelse blev der fra 1835 holdt møder og landspolitiske forhandlinger her. Det førte frem til folkestyrets indførelse i 1849, hvor ”folket i sine udvalgte blev herre i eget hus”, hvilket vi stadig markerer og fejrer Grundlovsdag.
SATANMØNTER, KOLD KRIG OG ROCK FOR FULD UDBLÆSNING
Historierne pibler frem fra jord og kirkebænke, når ROMU’s ansatte går på arbejde. Årbogen ROMU 2019 samler en række gode historier fra Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner – og viser en enorm alsidighed i museets mange projekter.
OVERVÆLDENDE INTERESSE FOR AT FORPAGTE MUSEUMSCAFEER
Det er et stærkt og nysgerrigt felt, der har budt sig til som forpagter hos ROMU. Museumsorganisationen er overvældet over den store interesse for at overtage driften af cafeerne på Roskilde Museum og RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
ROSKILDE FEJRER DEMOKRATIETS FESTDAG MED FÆLLESSANG DEN 5. JUNI
Flere end 1000 mennesker deltog i Alsang Live på befrielsesaftenen den 4. maj. Nu gentager Roskilde successen med en begivenhed, der skaber nærvær, fællesskab og samhørighed. Store dele af musikbyens kulturliv inviterer igen til at synge sammen hver for sig: Grundlovsdag den 5. juni kl. 15-16 kan alle være med til at fejre demokratiet med virtuel fællessang.
VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE PUBLIKUM IGEN
Efter et langt forår uden gæster slår museumsorganisationen ROMU dørene op for besøgsstederne i ugen, der begynder med den 8. juni. Flere nye udstillinger og udvidet åbningstid er på vej. Men fortsat forsamlingsforbud medfører aflysninger af flere større arrangementer denne sommer.
CORONA-FORTÆLLINGER RUMMER DET HELE
ROMU er i fuld gang med at indsamle lokale fortællinger, som kan fortælle eftertiden om Corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed i en svær tid.
TO TIPS: OPLEV MAGTFULDE SKIBSSYMBOLER UNDER ÅBEN HIMMEL
Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...