Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen
11.09.2023
Den lille flintdolk lå i graven hos et af de døde børn. Dolken kan sammen med en armring af bronze og fire ravknapper ses i spotudstillingen ”De døde børns gravhøj”, som kan opleves på Roskilde Museum fra den 19. september. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
En armring af bronze og en fin flintdolk. Begge dele lagt ned som gravgaver til børn, der døde for omkring 4000 år siden. Og begge aktuelle i Roskilde Museums spotudstilling ”De døde børns gravhøj”, som åbner 19. september. Genstandene stammer fra en gravhøj, som blev udgravet i det østlige Roskilde i efteråret 2021. Arkæolog ved ROMU Katrine Ipsen Kjær var med til at udgrave højen, og hun fortæller om de spændende fund:
”Flintdolken er en typisk gravgave for den periode, men den er mindre end de eksemplarer, vi finder i voksnes grave. Så måske er den lavet specielt til det gravlagte barn. Armringen er ikke mindre end normalt. Men den var lagt ned ved siden af barnets hoved og altså ikke en del af barnets personlige udstyr. Man kan måske forestille sig, at det var en armring, som det var meningen, at barnet skulle have haft på et senere tidspunkt, men så i stedet fik med i graven. Men det kan også bare være en gravgave, som skulle markere, at barnet var noget særligt.”
Gravhøjen var kun for børn
Det var ikke ualmindeligt, at bondestenalderens mennesker måtte dele grav med andre. Når man har fundet børn, ligger de typisk i grave sammen med voksne. Men her tyder det på, at gravhøjen udelukkende var til børn.
”Det pirrer jo virkelig vores nysgerrighed. Og det giver os mulighed for at blive klogere på de ritualer, der knytter sig til børnene her i slutningen af bondestenalderen. Det ser ud til, at de faktisk ikke adskiller sig fra de voksnes gravlæggelser. De har på samme måde som voksne fået gravgaver med, som markerer deres status,” forklarer Katrine Ipsen Kjær.
Sammen med flintdolken og armringen af bronze kan man i udstillingen se fire ravknapper, som har siddet på et af børnenes klædedragter. Utroligt nok er de organiske knapper bevaret, mens resten af tekstilerne er gået til. Også knogleresterne er for medtagede til at blive udstillet.
Knoglerne sladrer
De små knogler er mere skrøbelige end voksnes, og selv om børnedødeligheden var højere end i dag, findes der ikke mange menneskelige rester af børn. Også derfor er børnenes gravhøj temmelig usædvanlig. Børnenes knogler er sendt til analyse, og Katrine Ipsen Kjær håber på, at de kan kaste mere lys over, hvem de gravlagte børn var.
”Realistisk set kan vi finde ud af, hvor gamle de var, da de døde, og måske hvad de har fejlet. I hvert fald hvis det er en sygdom, der har sat sig spor på knoglerne. Vi kan forhåbentlig også komme tættere på at datere gravene og finde ud af, om de er døde på samme tid eller over en længere periode. Når det kommer til ønskescenarier, så kunne man håbe på, at deres dna kan fortælle, om de for eksempel er i familie, eller om de led af sygdomme, som vi ikke kan aflæse på knoglerne.”
Få endnu mere at vide
Udstillingen bliver fulgt op af et foredrag med Katrine Ipsen Kjær, hvor man kan få endnu mere at vide om fundene. Her fortæller hun mere om, hvad analyserne indtil videre har givet svar på, og hvad knoglerne her 4000 år senere kan fortælle om børnenes alder og eventuelle sygdomme.
I efterårsferien kan børn med en lille arkæolog i maven i øvrigt prøve kræfter med Katrine Ipsen Kjærs spændende hverdag. Roskilde Museum planlægger en aktivitet, hvor man kan lave sin egen lille udgravning og vælge, hvilke gravgaver man vil sende med tidsmaskinen til fremtidens arkæologer.
Spotudstillingen ”De døde børns gravhøj” kan opleves på Roskilde Museum fra 19. september.
Arkæolog Katrine Ipsen Kjær holder foredraget ”De døde børns gravhøj – en 4000 år gammel tragedie syd for Roskilde” den 26. september kl. 19.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober
2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.
Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”
Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche.
Hiv familien med på museum i påsken
Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.
Glosuppe og købmandssnak: Lützhøfts Købmandsgaard deltager igen på Historiske Dage
Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse, og man kan smage på en glemt klassiker: Glosuppen.
Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane
Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.
Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum
Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.
Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke
Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.
Nye navne til “Historien bag musikken” på rockmuseet RAGNAROCK: Søs Fenger, Michael Falch og Hanne Boel
De tre kunstnere føjer sig til rækken af store danske musiknavne, som fortæller om ”historien bag musikken – og musikken bag historien” til tv-vært Clement Behrendt Kjersgaard på hele Danmarks rockmuseum.
Fra Radio Luxemburg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur.