Udstilling i Stenløse fortæller om lokale jøders flugt fra nazisterne for 80 år siden
12.10.2023
![egedal-udstilling-1-foto-egedal-arkiv-og-museum-beskaaret](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/10/egedal-udstilling-1-foto-egedal-arkiv-og-museum-beskaaret-scaled.jpg)
Udstillingen blev åbnet i Stenløse Kulturhus d. 4. oktober med skål og taler. Frem til 30. november kan man dykke ned i nogle af de lokale skæbner, der blev en del af den legendariske redningsaktion af de danske jøder. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Historien kender de fleste: Nazisternes jagt på jøder førte i oktober 1943 til en masseflugt fra Danmark mod Sverige. En ny udstilling i Stenløse Kulturhus sætter ansigt og historie på nogle af de lokale jøder, der måtte flygte for livet. For også i Egedal måtte de forfulgte skjule sig og forlade sig på naboernes diskretion og hjælp, før de kunne flygte i sikkerhed.
I år er det 80 år siden, at den tyske besættelsesmagt sendte tusindvis af jøder på flugt fra det besatte Danmark. De fleste kender historien i overordnede træk – de små både, der i ly af natten bragte jøder i sikkerhed fra de nordsjællandske kyster til det neutrale Sverige. Men bag hvert menneskes flugt gemmer sig en skæbne. Nogle af dem bliver udfoldet i en ny udstilling, som frem til 30. november kan opleves i Stenløse Kulturhus. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Frederikssunds Lokalhistoriske Arkiver og Egedal Arkiver og Museum, og en af de frivillige, der har brugt tid i arkiverne for at grave de gode historier frem, er Lars Becker-Larsen:
”Vi ville gerne give vores bidrag til 80-året for oktober 1943. Jeg synes, det er vigtigt at mindes begivenhederne. Det kan godt være, at vi synes, vi har fortalt det før, men der kommer jo hele tiden en ny generation, og hvis vi ikke bliver ved med at fortælle, ved de jo ikke, hvad der skete. De kender ikke historien godt nok til at vide, hvor alvorligt, det var. Men det var virkelig alvor!”
Flugten på cykel
Sammen med andre frivillige har Lars Becker-Larsen været med til at finde informationer og billeder til seks plancher, der udfolder historierne om nogle af de jøder, der holdt til i området, og som måtte finde en måde at undgå nazisternes klapjagt. Lars Becker-Larsen er vokset op i Ølstykke og kan derfor genkende flere af de gårde og familier, der spiller en rolle i den dramatiske historie.
”Vi synes vist alle, at det var overraskende, at der var en del jødiske flygtninge her i området. Det var blandt andet landvæsen-elever, som var blevet sendt herop for at blive uddannet til landbruget. Målet var jo at emigrere til Palæstina og bruge uddannelsen der. Men det udviklede sig i slutningen af 1930’erne i stedet til en flugt fra nazisternes forfølgelse, og så måtte de gemme sig herude på landet,” fortæller Lars Becker-Larsen.
Men i oktober 1943 var der altså heller ikke længere sikkert i Danmark, og mange tog flugten. Blandt andet ægteparret Yael og Werner Braun, der arbejdede på en gård i Svestrup ved Ølstykke. Da han fik kendskab til nazisternes planer om at deportere alle jøder, flygtede han med sin familie på cykel til Frederikssund. Derfra gik turen til Jægerspris, hvor ægteparret efterlod deres lille datter på en spædbørnshjem. Det lykkedes dog at få datteren med til København, hvorfra turen gik til Sverige.
Den jødiske klaverlærerinde
Omkring 500 danske jøder nåede ikke at flygte og blev pågrebet af nazisterne og sendt i koncentrationslejr. Men for omkring 7000 andre lykkedes planerne om at nå Sverige. Blandt andet familien Braun, som man kan læse om i udstillingen. Her kan man også møde en kvinde, der valgte en anden strategi for at overleve nazisternes rædsler. Margot Francken var klaverlærerinde i Ølstykke, og Lars Becker Larsen husker at have mødt hende i gadebilledet som barn.
”Pludselig gik det op for mig, at det var en familie her i Ølstykke, der havde været med til at beskytte hende. Hun var jødisk flygtning og kom hertil i 1938 – to måneder før krystalnatten. Det er jo en fantastisk historie om et menneske, jeg har mødt, men ikke kendt. Men det kommer man jo næsten til, når man læser alle de her historier. Og hendes historie er jo både fantastisk og usædvanlig, for hun flygter jo ikke som alle andre, men bliver her i Danmark.”
Margot Francken blev nemlig den 4. oktober 1943 – få døgn efter at nazisternes jødeaktion blev iværksat – gift proforma med en svensk bogbinder og opgav på vielsesattesten, at eventuelle børn skulle opdrages i den kristne tro. Da hun samtidig kort forinden havde fået svensk statsborgerskab, undgik hun deportation og kunne blive i Danmark.
En stolthed over aktionen
Opgaven med at lede i gamle avisartikler og optegnelser i jagten på jødernes ufortalte skæbner har for Lars Becker-Larsen været en særdeles spændende opgave. Han har arbejdet tæt sammen med blandt andet arkivleder Anne-Marie Jørgensen fra Frederikssunds Arkiv og Erhard Filtenborg, hvis familie hjalp den jødiske flygtning Margot Francken.
Og netop den store involvering i aktionen gør, at Lars Becker-Larsen synes, at historien fortjener at blive fortalt igen og igen.
”Jeg tror, der var en stolthed i Danmark over, at man hjalp, og at det lykkedes så godt.”
Faktisk har flugt har også været en del af Lars Becker-Larsens egen historie. Ikke på egen krop. Men hans far tog til Sverige blot to måneder efter, at de danske jøder var rejst samme vej.
”Han var 16 år gammel og en del af den københavnske modstandsgruppe BOPA. Men gruppen blev optrevlet, og lederen blev gennembanket, og så var det jo farligt at være modstandsmand. Det var virkelig alvor, så han flygtede til Sverige to måneder efter jøderne. Han kom hjem igen som en del af den danske brigade i 1945,” slutter Lars Becker-Larsen.
Udstillingen kan opleves i Stenløse Kulturhus til 30. november. Den kan også ses på Frederikssunds Arkiv og Jægerspris Arkiv. Tirsdag d. 24. oktober kan man høre foredraget ’Oktober 1943 – De danske jøders flugt og fangenskab’ med journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard. Det er i Stenløse Kulturhus kl. 19-21. Billetter koster 25 kroner + gebyr.
Læs mere om arrangementet og køb billetter på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ouathj7gp4
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU-FUND IGEN PÅ TOP-10: I EN GRUSGRAV VED ROSKILDE LÅ ET AF 2021’S VILDESTE FUND
Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik
MUSEUMSDIREKTØR: DET SKAL NOK BLIVE GODT IGEN!
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik