Udstilling i Stenløse fortæller om lokale jøders flugt fra nazisterne for 80 år siden
12.10.2023
![egedal-udstilling-1-foto-egedal-arkiv-og-museum-beskaaret](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/10/egedal-udstilling-1-foto-egedal-arkiv-og-museum-beskaaret-scaled.jpg)
Udstillingen blev åbnet i Stenløse Kulturhus d. 4. oktober med skål og taler. Frem til 30. november kan man dykke ned i nogle af de lokale skæbner, der blev en del af den legendariske redningsaktion af de danske jøder. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Historien kender de fleste: Nazisternes jagt på jøder førte i oktober 1943 til en masseflugt fra Danmark mod Sverige. En ny udstilling i Stenløse Kulturhus sætter ansigt og historie på nogle af de lokale jøder, der måtte flygte for livet. For også i Egedal måtte de forfulgte skjule sig og forlade sig på naboernes diskretion og hjælp, før de kunne flygte i sikkerhed.
I år er det 80 år siden, at den tyske besættelsesmagt sendte tusindvis af jøder på flugt fra det besatte Danmark. De fleste kender historien i overordnede træk – de små både, der i ly af natten bragte jøder i sikkerhed fra de nordsjællandske kyster til det neutrale Sverige. Men bag hvert menneskes flugt gemmer sig en skæbne. Nogle af dem bliver udfoldet i en ny udstilling, som frem til 30. november kan opleves i Stenløse Kulturhus. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Frederikssunds Lokalhistoriske Arkiver og Egedal Arkiver og Museum, og en af de frivillige, der har brugt tid i arkiverne for at grave de gode historier frem, er Lars Becker-Larsen:
”Vi ville gerne give vores bidrag til 80-året for oktober 1943. Jeg synes, det er vigtigt at mindes begivenhederne. Det kan godt være, at vi synes, vi har fortalt det før, men der kommer jo hele tiden en ny generation, og hvis vi ikke bliver ved med at fortælle, ved de jo ikke, hvad der skete. De kender ikke historien godt nok til at vide, hvor alvorligt, det var. Men det var virkelig alvor!”
Flugten på cykel
Sammen med andre frivillige har Lars Becker-Larsen været med til at finde informationer og billeder til seks plancher, der udfolder historierne om nogle af de jøder, der holdt til i området, og som måtte finde en måde at undgå nazisternes klapjagt. Lars Becker-Larsen er vokset op i Ølstykke og kan derfor genkende flere af de gårde og familier, der spiller en rolle i den dramatiske historie.
”Vi synes vist alle, at det var overraskende, at der var en del jødiske flygtninge her i området. Det var blandt andet landvæsen-elever, som var blevet sendt herop for at blive uddannet til landbruget. Målet var jo at emigrere til Palæstina og bruge uddannelsen der. Men det udviklede sig i slutningen af 1930’erne i stedet til en flugt fra nazisternes forfølgelse, og så måtte de gemme sig herude på landet,” fortæller Lars Becker-Larsen.
Men i oktober 1943 var der altså heller ikke længere sikkert i Danmark, og mange tog flugten. Blandt andet ægteparret Yael og Werner Braun, der arbejdede på en gård i Svestrup ved Ølstykke. Da han fik kendskab til nazisternes planer om at deportere alle jøder, flygtede han med sin familie på cykel til Frederikssund. Derfra gik turen til Jægerspris, hvor ægteparret efterlod deres lille datter på en spædbørnshjem. Det lykkedes dog at få datteren med til København, hvorfra turen gik til Sverige.
Den jødiske klaverlærerinde
Omkring 500 danske jøder nåede ikke at flygte og blev pågrebet af nazisterne og sendt i koncentrationslejr. Men for omkring 7000 andre lykkedes planerne om at nå Sverige. Blandt andet familien Braun, som man kan læse om i udstillingen. Her kan man også møde en kvinde, der valgte en anden strategi for at overleve nazisternes rædsler. Margot Francken var klaverlærerinde i Ølstykke, og Lars Becker Larsen husker at have mødt hende i gadebilledet som barn.
”Pludselig gik det op for mig, at det var en familie her i Ølstykke, der havde været med til at beskytte hende. Hun var jødisk flygtning og kom hertil i 1938 – to måneder før krystalnatten. Det er jo en fantastisk historie om et menneske, jeg har mødt, men ikke kendt. Men det kommer man jo næsten til, når man læser alle de her historier. Og hendes historie er jo både fantastisk og usædvanlig, for hun flygter jo ikke som alle andre, men bliver her i Danmark.”
Margot Francken blev nemlig den 4. oktober 1943 – få døgn efter at nazisternes jødeaktion blev iværksat – gift proforma med en svensk bogbinder og opgav på vielsesattesten, at eventuelle børn skulle opdrages i den kristne tro. Da hun samtidig kort forinden havde fået svensk statsborgerskab, undgik hun deportation og kunne blive i Danmark.
En stolthed over aktionen
Opgaven med at lede i gamle avisartikler og optegnelser i jagten på jødernes ufortalte skæbner har for Lars Becker-Larsen været en særdeles spændende opgave. Han har arbejdet tæt sammen med blandt andet arkivleder Anne-Marie Jørgensen fra Frederikssunds Arkiv og Erhard Filtenborg, hvis familie hjalp den jødiske flygtning Margot Francken.
Og netop den store involvering i aktionen gør, at Lars Becker-Larsen synes, at historien fortjener at blive fortalt igen og igen.
”Jeg tror, der var en stolthed i Danmark over, at man hjalp, og at det lykkedes så godt.”
Faktisk har flugt har også været en del af Lars Becker-Larsens egen historie. Ikke på egen krop. Men hans far tog til Sverige blot to måneder efter, at de danske jøder var rejst samme vej.
”Han var 16 år gammel og en del af den københavnske modstandsgruppe BOPA. Men gruppen blev optrevlet, og lederen blev gennembanket, og så var det jo farligt at være modstandsmand. Det var virkelig alvor, så han flygtede til Sverige to måneder efter jøderne. Han kom hjem igen som en del af den danske brigade i 1945,” slutter Lars Becker-Larsen.
Udstillingen kan opleves i Stenløse Kulturhus til 30. november. Den kan også ses på Frederikssunds Arkiv og Jægerspris Arkiv. Tirsdag d. 24. oktober kan man høre foredraget ’Oktober 1943 – De danske jøders flugt og fangenskab’ med journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard. Det er i Stenløse Kulturhus kl. 19-21. Billetter koster 25 kroner + gebyr.
Læs mere om arrangementet og køb billetter på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ouathj7gp4
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
NYT HOLD I BESTYRELSEN SKAL STYRKE KULTURARV VED KONGELIG GRAVKIRKE
Roskilde Domkirke står på UNESCOs liste over umistelig verdensarv, er kongelig gravkirke og en af landets store turistattraktioner. Fondsorganisationen, der driver formidlingen af den enestående kulturarv fra domkirken, har sat nyt hold i bestyrelsen, der samtidig får ny formand og ny næstformand
VI TABTE UDE, MEN KAN STADIG VINDE HJEMME
SOMMERHILSEN Skuffelse over nederlag kan dulmes ved at søge svar på vigtige spørgsmål i det hjemlige, nære og lokale, skriver museumsdirektør for ROMU i sommerhilsen, der tager afsæt i fodboldspilleren, der scorede til 1-0 på Wembley og tændte en dansk drøm, der så alligevel brast forleden.
ROSKILDES BORGERE HAR HISTORIEN BRUSENDE I BLODET
I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
DE FRIVILLIGE HAR SAVNET HINANDEN – OG DEN GAMLE MØLLE
Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.
FREDERIKSSUND ER EN DEL AF FJORDENS UENDELIGE HISTORIE
I Frederikssund Kommune er naturen en meget aktiv del af at skabe et fællesskab i kommunen. Faktisk guider borgmesteren selv tilflyttere rundt i landskabet med et håb om, at de vil falde til, finde ro og føle sig som en del af kommunen. Vi har taget en snak borgmester John Schmidt Andersen om kulturarv og ikke mindst natur i denne artikel, der er en del af ROMU’s sommerserie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
VUGGE MED VOKSEVÆRK – HISTORISKE LEJRE HAR EN MAGNETISK TILTRÆKNING
Det er svært at sige Lejre, uden at nethinden fyldes med sagnhelte, konger og vikinger. Men Lejre er også en progressiv kommune med stor tilflytning, og der er en iboende bevidsthed om, at kulturarven ikke bare er noget, der foregår på et museum. Den bliver taget med på råd og tænkt ind i byfornyelse, historiefortælling – og endda i et nyetableret gin-destilleri. Det fortæller borgmester Carsten Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
JAKOB SKAL SKABE LIV I ROSKILDES HISTORISKE KØBMANDSGÅRD
Museumsorganisationen ROMU vil tiltrække flere besøgende til Lützhøfts Købmandsgård og sikre, at den historiske gård fortsat er ét af roskildensernes mest elskede besøgssteder. Det sker med udvidede åbningstider og ansættelsen af en ny museumsinspektør.
GAMMEL KONGSGÅRD SLÅR DØRENE OP TORSDAG DEN 3. JUNI
Juni er snart over os, og det betyder, at Lejre Museum kan sæsonåbne Gammel Kongsgård i Gl. Lejre. Det sker den 3. juni.
EGEDALS STÆRKE HISTORIE SKAL HELT HJEM TIL BORGERNE
Egedal Kommune har en rig kulturarv, og hvis det står til formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal, skal der trykkes på speederen for at få den formidlet. Hun tror på, at en fælles historie er en grundsten i at sammentømre borgerne i den store kommune.
KULTURARV OG HISTORIE SKAL STYRKE FÆLLESSKABET I EGEDAL KOMMUNE
Egedal er en ny, men sammenbragt kommune, der stadig er i voksealderen. Derfor ønsker borgmester Karsten Søndergaard fokus på både at bevare de gamle fællesskaber og at give plads til en ny, fælles Egedal-identitet. Nøglen er kommunens historie og kulturarv.