Valkyrien fra Kirke Hyllinge
Af: Cille Krause
Fig. 1. Foto af for- og bagside af valkyrien fra Kirke Hyllinge. Foto: Cille Krause, ROMU.
I foråret 2023 afsøgte Kaare Bøgh-Jensen et område ved Kirke Hyllinge med sin metaldetektor, og det viste sig at blive en af de ture, der for alvor gav bid. Kaare stødte nemlig på en valkyrie fra vikingetiden.
“Valkyrierne er en gruppe mennesker med feminine træk, der sammenkædes med guden Odin, krig og død”
Det var selvfølgelig ikke en valkyrie af kød og blod, men derimod i form af et relativt sjældent smykke af forgyldt sølv, der måler 35 x 13 x 1,5 mm. Smykket er udformet som en opretstående figur, og på bagsiden er det forsynet med en lille øsken, så det enten kunne sys fast på dragten1 eller hænge i en spinkel kæde og på den måde pynte på en af egnens vikinger for 1.000 år siden. Den første mulighed synes, på grund af den lille øskens beskedne størrelse, nok at være det bedste bud. Smykket har således både
kunnet sidde som et lille ”emblem” og pyntet, men derudover har selve motivet måske også haft en mere religiøs betydning og signalværdi – præcis som vi også i nutiden bærer religiøse motiver.
Fig. 2. Kaare Bøgh-Jensen i felten efter fundet af valkyrien i foråret 2023. Foto: Cille
Krause, ROMU.
SMYKKER OG SKÆBNESPIL I VIKINGETIDEN
Typen af små smykke-valkyrier er kendt fra både Danmark, Sverige og Norge, og de daterer sig bredt til 700-1000-årene og er dermed tæt knyttet til vikingetiden.
Smykket fra Kirke Hyllinge forestiller en figur, der bærer en ankellang, prikket kappe over en ligeledes ankellang dragt/kjole. Figuren har et vidt ærme, der, på trods af at det har samme linjerede mønster som resten af kjolen, godt kunne have form som en vinge.
Figuren, der ses fra siden, vender sig mod venstre, hvor den bærer et muligt drikkehorn foran sig, som den holder frem, som ville den række drikkehornet frem til nogen. En almindelig tolkning af disse figurer er, at her er tale om valkyrier, der byder krigere velkommen til Valhal. Motivet, hvor faldne krigere på denne måde bydes velkommen til Valhal med et drikkehorn, er dog ikke kun noget, man kender fra disse smykker – det kan man eksempelvis også se på de gotlandske billedsten fra 700- og 800-årene.
“Smykke-valkyrier er kendt fra både Danmark, Sverige og Norge, og de daterer sig bredt til 700-1000-årene.”
En valkyrie er en vigtig aktør i den nordiske mytologi. Valkyrierne er en gruppe mennesker med feminine træk, der sammenkædes med guden Odin, krig og død. Kilder fra 800-årene beretter om, hvordan de, under Odins autoritet, rider ud på slagmarken – bevæbnet med sværd, spyd, skjold og hjelm – for at udvælge de krigere, der skal falde i kamp, og som dermed er velkomne i efterlivet i Valhal. Valkyrierne er således tæt forbundet med det overordnede skæbnespil i vikingetiden.
Fig. 3. Kaare Bøgh-Jensen fremviser valkyrien. Foto: Cille Krause, ROMU.
EN FREJA-FIGUR?
Valkyrien fra Kirke Hyllinge bærer en dragt med et ”ærme”, der stikker lidt ud forneden. Formen på dette ærme leder tankerne hen på en fuglevinge. Og hvis vi leger med tanken om, at det er en vinge, og ikke blot er en del af dragten, kunne det være en henvisning til gudinden Freja fra den nordiske mytologi.
Freja er en meget vigtig figur i den nordiske mytologi, og hun er en del af ”valkyrie-staben”. Hun er en frugtbarhedsgudinde, der er knyttet til kærlighed, skæbne, liv og død. Og når hun tog på slagmarken for at udvælge de krigere, der skulle dø, delte hun dem med Odin.
Et andet særkende ved Freja er, at hun råder over en falkeham – dvs. en fugledragt, hun kan tage på og derved forvandle sig til en fugl og blive i stand til at flyve. Måske peger dragten på figuren fra Kirke Hyllinge på, at det ikke bare drejer sig om en ”almindelig” valkyrie, men derimod er selveste Freja, som Kaare har mødt på sin tur med detektoren.
“Når der er tale om fritstående enkeltfigurer, bærer de en lang dragt og en frisure, der er kunstnerisk opsat i en flettet ”knold” i nakken”
Fig. 4. Nærfoto af valkyriens overdel. Foto: Cille Krause, ROMU
ANDRE VALKYRIER – SAME, SAME BUT DIFFERENT?
Valkyrie-smykkerne findes i forskellige varianter – enten som fritstående enkeltfigurer (ligesom valkyrien fra Kirke Hyllinge) eller som en kombination af rytter + hest + opretstående figur. Nogle er til påsyning, og andre har en nål på bagsiden og kan dermed sættes fast på dragten med et snuptag – dem kalder man fibler (”brocher”).
Når der er tale om fritstående enkeltfigurer, bærer de en lang dragt og en frisure, der er kunstnerisk opsat i en flettet ”knold” i nakken.8 Et rigtig tydeligt og flot eksempel på denne type flettede frisure kender vi fra Mysselhøjgård, Gl. Lejre, hvor der er fundet et fragment af en lignende valkyrie-figur i ekstremt høj håndværksmæssig kvalitet. Her er dog kun bevaret den øverste del af figuren med hoved, hals og frisure, og her ser man tydeligt, hvor fint opsat håret er – en detalje, der synes at gå igen på alle valkyrierne. Som det gælder for de andre kendte valkyrier, har også den fra Kirke Hyllinge et rundt og markeret øje.
Fig. 5. Valkyriefragmentet fra Mysselhøjgård, Gl. Lejre. Man kan tydeligt se den fornemme frisure med den flettede ”knold”, der går igen på de andre kendte valkyrie-smykker. Foto: Cille Krause.
Der er rigtig mange fællestræk, der sammenbinder smykketypen. Valkyrierne er langt hen ad vejen udformet på samme måde. De har f.eks. samme slags frisurer, dragter, der ligner hinanden, og mange af dem rækker noget frem. Og det er nærliggende at opfatte dem som en populær (eller ligefrem moderne) smykketype, hvor der var nogenlunde enighed om, hvordan de skulle se ud.
“Jo flere valkyrier og andre sager detektorførerne møder på deres vej, jo klogere bliver vi på fortiden. Det er det aktuelle fund et rigtig godt eksempel på.”
Fig. 6. Valkyriefibel fra Tissø på Vestsjælland. Figuren på hesten, som har opsat hår og
kappe, tolkes som valkyrien. Denne konstellation med valkyrie til hest er også en velkendt type. Foto: Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem, Nationalmuseet, hentet fra
https://samlinger.natmus.dk/do/asset/4661.
På samme måde fungerer modebegrebet stadig i nutiden. I øjeblikket er Nike Jordan-sneakers populære blandt børn og unge. De har alle en ensartet udformning, så man kan se, hvad det er, og hvilket firma de stammer fra – men materiale og farver på disse sportssko kan variere nærmest i det uendelige. På samme måde var det med valkyrierne. De kunne fås i varianter: med og uden hest og i både forgyldt sølv og kobberlegering, så der var lidt til enhver pengepung. Nogle af dem er af meget høj håndværksmæssig kvalitet, som fragmentet fra Mysselhøjgård, mens andre virker lidt mere ”masseproducerede”.
Jo flere valkyrier og andre sager detektorførerne møder på deres vej, jo klogere bliver vi på fortiden. Det er det aktuelle fund et rigtig godt eksempel på. At Kaare mødte en valkyrie – der måske endda er Freja – var et lykketræf, der giver os stor indsigt i fortidens liv – både når det gælder mode, tro og mytologiske forestillinger. Derfor skylder vi, både som museum og som samfund, en stor tak til de mange aktive og dedikerede detektorførere, der hjælper os med at opsamle de uendeligt vigtige stumper af fortiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.