Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke
12.10.2023
Af: Morten Thomsen Højsgaard
Kollage: Roskilde Domkirke
Da de danske ringborge for nylig kom på UNESCOs liste over verdensarv, var det en nyhed, der gik land og rige rundt. Og som ikke mindst skabte stor lokal stolthed med markeringer fra Aggersborg i nord til Borgring ved Køge. For det var og er meget svært at komme på den eftertragtede liste sammen med bl.a. Akropolis og Stonehenge over verdens umistelige kulturarv.
Så meget desto mere er det fantastisk, at Roskilde Domkirke allerede i 1995 blot et år efter Jelling monumenterne kom med på listen over verdensarv med al den betydning, al den ekstra opmærksomhed og alle de muligheder og forpligtelser, som dertil hører.
På én gang udgør Roskilde Domkirke arkitektur i verdensklasse, kongelig gravkirke med en nationalt samlende rolle og dertil en særdeles aktiv og levende kirke.
Torsdag den 12. oktober er der verdensarvsdag i Roskilde netop for at markere den særstatus, som byens storslåede katedral har. Der er fri adgang på dagen, hvor byens borgere og andre interesserede inviteres med til en række festlige og informative aktiviteter.
Et kor af børn synger allerede kl. 10.15 Verdensarvssangen i kirken. Fra kl. 14 er der lyskunst ved Kongeporten inde i kirken af den lokale kunstner Jakob Fälling. I kirken er der i øvrigt løbet af dagen flere særomvisninger og orgelworkshops.
Kl. 15.30 er der borgermøde på Roskilde Museum med status på verdensarven og præsentation af ny bog med de mange fascinerende historier om konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Bogen er skrevet af kulturjournalist Lene Steinbeck fra Roskilde. Der er fri adgang, men tilmelding er nødvendig via biletto.
Byens hus tilbyder i løbet af dagen samtalekort om domkirkebyen og verdensarv, ligesom skilte og plancher ved flere institutioner minder os alle om, at verdensarven er noget ganske særligt.
Lyskunst og foto: Jakob Fälling
Om aftenen indtil kl. 22 er der åben natkirke med mulighed for stilhed og fordybelse. På facaden ud mod Fondens Bro vil der være lysinstallation, som tematiserer verdensarven for alle forbipasserende.
Det er domsognets verdensarvsudvalg og site manager Jesper Kejlhof, der binder alle trådene flot sammen i samarbejde med flere af Kulturstrøgets institutioner og fondsorganisation bag kulturarv Roskilde Domkirke.
Verdensarvsdagen udgør et fornemt eksempel på samspil mellem kirke- og kulturliv. Samtidig formår dagen at få en global idé om hele menneskehedens kulturarv omsat til konkret og lokal virkelighed.
Rigtig god verdensarvsdag!
Se det fulde program for verdensarvsdagen på domkirkens hjemmeside her:
https://roskildedomkirke.dk/begivenhed/verdensarvsdag
Tilmelding til borgermøde på Roskilde Museum her:
https://billetto.dk/e/monumentet-og-monarkerne-orienteringsmode-om-verdensarvscenter-roskilde-domkirke-billetter-879866
Mere information om ny bog om domkirkens konger og dronninger her:
https://romu.dk/ny-bog-om-roskilde-domkirke-fortaeller-den-kongelige-danmarkshistorie/
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
DE FRIVILLIGE HAR SAVNET HINANDEN – OG DEN GAMLE MØLLE
Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.
FREDERIKSSUND ER EN DEL AF FJORDENS UENDELIGE HISTORIE
I Frederikssund Kommune er naturen en meget aktiv del af at skabe et fællesskab i kommunen. Faktisk guider borgmesteren selv tilflyttere rundt i landskabet med et håb om, at de vil falde til, finde ro og føle sig som en del af kommunen. Vi har taget en snak borgmester John Schmidt Andersen om kulturarv og ikke mindst natur i denne artikel, der er en del af ROMU’s sommerserie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
VUGGE MED VOKSEVÆRK – HISTORISKE LEJRE HAR EN MAGNETISK TILTRÆKNING
Det er svært at sige Lejre, uden at nethinden fyldes med sagnhelte, konger og vikinger. Men Lejre er også en progressiv kommune med stor tilflytning, og der er en iboende bevidsthed om, at kulturarven ikke bare er noget, der foregår på et museum. Den bliver taget med på råd og tænkt ind i byfornyelse, historiefortælling – og endda i et nyetableret gin-destilleri. Det fortæller borgmester Carsten Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
JAKOB SKAL SKABE LIV I ROSKILDES HISTORISKE KØBMANDSGÅRD
Museumsorganisationen ROMU vil tiltrække flere besøgende til Lützhøfts Købmandsgård og sikre, at den historiske gård fortsat er ét af roskildensernes mest elskede besøgssteder. Det sker med udvidede åbningstider og ansættelsen af en ny museumsinspektør.
GAMMEL KONGSGÅRD SLÅR DØRENE OP TORSDAG DEN 3. JUNI
Juni er snart over os, og det betyder, at Lejre Museum kan sæsonåbne Gammel Kongsgård i Gl. Lejre. Det sker den 3. juni.
EGEDALS STÆRKE HISTORIE SKAL HELT HJEM TIL BORGERNE
Egedal Kommune har en rig kulturarv, og hvis det står til formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal, skal der trykkes på speederen for at få den formidlet. Hun tror på, at en fælles historie er en grundsten i at sammentømre borgerne i den store kommune.
KULTURARV OG HISTORIE SKAL STYRKE FÆLLESSKABET I EGEDAL KOMMUNE
Egedal er en ny, men sammenbragt kommune, der stadig er i voksealderen. Derfor ønsker borgmester Karsten Søndergaard fokus på både at bevare de gamle fællesskaber og at give plads til en ny, fælles Egedal-identitet. Nøglen er kommunens historie og kulturarv.
FRISK LUFT OG FORTIDSMINDER
Få overblikket over naturens skjulte historier om fortiden i dette uddrag af ROMU Årbog 2020 “Kulturen på spil”
VELKOMMEN! LYSET ER SAT TIL NYE STORE OPLEVELSER
ROMU slår fra onsdag den 21. april dørene op til et væld af spændende muligheder for at opleve og opdage kulturarv. Fra nutidens magiske festivalkultur til oldtidens mytologi og magt. Få overblikket her.
WEEKEND MED FORTIDSMINDER OG FORÅRSFORNEMMELSER
Kom ud i foråret og på sporet af fortiden i naturen til fortidsmindeweekenden 2021