![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/01-jake-angeli-qanon-shamon-kredit-wiki-commons.jpg)
QAnon-shamanen Jake Angeli optræder ofte i bar overkrop og viser gladeligt sine mange tatoveringer frem. Foto: Wiki Commons
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
Særligt én mand skiller sig ud på billederne fra stormen på Capitol d. 6. januar: Med bisonhorn og –pels på hovedet, ansigtsmaling og store tatoveringer på sin overkrop er QAnon-shamanen Jake Angeli svær at overse.
Han er en del af den amerikanske konspirationsbevægelse QAnon, der støtter Trump og har en forestilling om, at verden styres af et satanisk, kannibalsk og pædofilt netværk. Og så har han en stor del af sin krop tatoveret med symboler fra blandt andet vikingernes billede-univers.
Der er meget at sige om Angeli, men især tre af hans tatoveringer vækker min interesse, nemlig Thors hammer, verdenstræet Yggdrasil og en valknude.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/02-thors-hammer-kredit-cille-krause-romu-1-rotated.jpg)
Thors hammer fundet ved Gl. Lejre, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
Thors hammer kender vi bl.a. fra Lejre, hvor ROMU gennem årene har fundet flere eksemplarer, Yggdrasil ser vi ofte som stiliseret plantefletværk, og det kan være det, vi ser på dette fragment af et trefliget spænde fra vikingetiden, fundet ved Lyndby, Lejre Kommune. Og Valknuden, der kendes fra Gotland, forbindes med triskelen, som bl.a. ses på Snoldelevstenen, der tidligere stod i Snoldelev, Roskilde Kommune, men i dag findes på Nationalmuseet.
Fascinationen af vikingetidens kulturarv er i dag et udbredt fænomen, som folder sig ud inden for bl.a. smykker, musik, film, serier, gaming og festivaller – og i ROMUs eget logo, der forestiller netop en triskele.
Heller ikke brugen af vikingemotiver som moderne politiske symboler er ny, og på Snoldelevstenen findes for eksempel et soltegn (et hagekors), der som symbol for nazismen i det 20. århundrede er blevet brugt i sammenhænge, som ligger meget langt fra de oprindelige.
På samme måde kan vi også ”frikende” Thors hammer, Yggdrasil og triskelen.
Symbolerne bruges i øvrigt af både venstre- og højrefløjs protestbevægelser, som vi ser med QAnon. Der er store forskelle på disse to politiske ydrefløjes fascination af vikingekulturarven, men fælles for dem er en magtkritik og en kærlighed til naturen – og således har den nu fængslede Jake Angeli nægtet at spise mad i fængslet – med mindre det er økologisk.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/03-fibel-kredit-cille-krause-romu.jpg)
Stiliseret plantefletværk, der kunne forestille Yggdrasil på fragment af et trefliget spænde, fundet nær Lyndby, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020
2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.
ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU
Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation
DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE
DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.
LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID
Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?
ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.
MODSTANDSKVINDERNES KAMP
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neanderthalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
DNA-ANALYSER GIVER GENNEMBRUD I 1000 ÅR GAMMELT MYSTERIUM
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.