Vugge med vokseværk – historiske Lejre har en magnetisk tiltrækning
Af: Lene Steinbeck
24.06.2021
Lejre Museum ligger i smørhullet Gammel Lejre, som ikke bare rummer Lejres historie, men en central del af Danmarkshistorien. Og den fortælling smitter af på stoltheden hos borgerne i Lejre – og borgmesteren, Carsten Rasmussen (S). Foto: Jesper Skaane Bendix/ROMU.
Det er svært at sige Lejre, uden at nethinden fyldes med sagnhelte, konger og vikinger. Men Lejre er også en progressiv kommune med stor tilflytning, og der er en iboende bevidsthed om, at kulturarven ikke bare er noget, der foregår på et museum. Den bliver taget med på råd og tænkt ind i byfornyelse, historiefortælling – og endda i et nyetableret gin-destilleri. Det fortæller borgmester Carsten Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
Hvis du som bare mildt historisk interesseret træder ud ad døren efter et besøg på Lejre Museum, vil blikket straks gå på opdagelse i en scene, der ikke giver øjnene ro. En skov af gamle høje, gravpladser, store haller og skibssætninger vidner om et landskab, der for lidt over et årtusinde siden dannede baggrund for nogle spændende kapitler i Danmarkshistorien.
I næsten 500 år var området omkring Gammel Lejre centrum for magt og konger i vikingetiden og yngre jernalder. Herfra udspringer historierne om den internationalt berømte sagnhelt Beowulf og om Skjoldungeslægten, som man mener er Danmarks første enekongeslægt.
I dag, mere end 1.000 år senere, sætter den fortælling stadig sit tydelige præg på kommunen. Ikke mindst efter de seneste årtiers udgravninger – blandt andet Danmarks største Kongehal, som blev fundet og udgravet af Lejre Museum og ROMU og genskabt af Sagnlandet Lejre.
”Det er en fortid, som er meget let tilgængelig og synlig. Når man bor i Lejre kommune, er der en stolthed over den stærke historie, der knytter sig til stedet. Over, at man kan gå ud på marken, stampe i jorden og sige: ’Det var jo lige her, det skete’. At her er Danmarks vugge,” siger Lejres borgmester, Carsten Rasmussen (S)
Derfor er området omkring Gammel Lejre uomgængeligt, når snakken falder på kulturarven i Lejre Kommune. Men kulturarv er meget mere og andet end noget, som foregik for 1.000 år siden. Det er borgmesteren ganske bevidst om.
”Det er jo klart, at jo længere, du kommer fra Gammel Lejre, jo tyndere bliver slægtskabet til historien om Beowulf. Så har vi for eksempel i stedet i den nordlige del halvøen Bramsnæsvig, som vi også kalder Dejligheden. Malere er strømmet hertil siden 1800-tallet, fordi det er et af de smukkeste og mest maleriske steder i hele Danmark.”
Byudvikling må ikke blive til afvikling
Han kalder selv Lejre en ”lidt mystisk” kommune. Den består af 49 landsbyer, og det tætteste, kommunen kommer på en ’hovedstad’, er Hvalsø med 4.000 sine indbyggere. Men det er ikke Lejre, der lægger ryg til mediernes historier om landsbydød og forladte lokalsamfund. Tværtimod.
”Vi er i virkeligheden i den modsatte situation. Vi har længe oplevet, at folk gerne vil flytte til Lejre. Og alle ville jo være glade for tilflytning, men vi holder faktisk lidt igen. Det er selvfølgelig en del af udviklingen, men det skal ske på en måde, så vi sikrer, at landsbyerne bevarer deres identitet. Det er jo også kulturarv,” fortæller Carsten Rasmussen.
For der ligger en vigtig opgave – som også har stor politisk bevågenhed i kommunen – i at balancere byfornyelse, udbygning og bevarelse.
”For dem, som flytter hertil, er det naturen og det grønne, som trækker. De uberørte landsbymiljøer omkring de gamle gadekær i Kattinge og Sæby. Det skal vi jo sikre os ikke forsvinder.”
Carsten Rasmussen understreger, at han godt ved, det er et positivt problem. Og kommunen tager hellere end gerne imod nye borgere – og nye ideer. For det kan også være med til at løfte kommunen og faktisk sætte kulturarven i spil på en helt ny måde.
En sluttet kulturarvsring
Det har Carsten Rasmussen oplevet et levende eksempel på for nyligt under et besøg på Vintre Møller – en gammel vandmølle, hvor der siden 1300-tallet blandt andet er blevet produceret mel, uld og øl ved Møllebækkens bred.
”Vintre Møller er et af de tidlige industrispor i kommunen. For 100 år siden var her et bryggeri, som måtte dreje nøglen om, da de gik nedenom og hjem, men nu får de gamle vandmøller en renæssance og genopstår i en ny skikkelse,” fortæller Carsten Rasmussen.
Som en anden Fugl Føniks har et lokalt destilleri nu etableret sig ved den gamle vandmølle for at producere gin og rom af lokale råvarer. Selve vandmøllen er ikke i brug til det nye destilleri, men bruges i stedet som besøgscenter, der sammen med det rindende vand fortæller et stykke kulturhistorie om den spæde industri i Lejre.
”Her er kulturarven i virkeligheden en del af brandingen. Det nye, som vi jo alle gerne vil have, er højere, forædlede fødevarer, som bygger på fortiden og på historien. Og det gør det i høj grad her,” lyder det fra Carsten Rasmussen.
Han er godt tilfreds med at være borgmester i en kommune, som hviler på solide historiske søjler, men samtidig sætter kulturarven i spil på nye måder. Hvor sagnkongernes fjerne fortid tager nutiden og fremskridtet i hånden og viser en vej, i stedet for at være modsætninger.
ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
FAKTA:
På Lejre Museum får du fortællingen om, hvorfor Gl. Lejre er kongerigets vugge. Her havde de tidligste konger i vikingetid og sen jernalder deres tronsæde gennem 500 år. I det smukke landskab lige ved museet kan du opleve stedet, hvor Danmarks største kongehal blev fundet og udgravet.
Se Lejre Museums priser og åbningstider her.
Vil du møde en flig af Lejres lidt nyere historie, så læg vejen forbi Gammel Kongsgaard, som ligger tæt på museet.
Læs om Gammel Kongsgaard her.
Hvis du gerne vil vide mere om Vintre Møller, kan du læse mere her. Du kan også følge destilleriet på facebook.
I Sagnlandet Lejre kan du blandt meget andet opleve den genskabte udgave af Danmarks største kongehal.
Se mere her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
MUSEUMSDIREKTØR: DET SKAL NOK BLIVE GODT IGEN!
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset