Åbent hus med grifler og avispapirbåde i Smørum Gamle Skole
![Smørum_gl-skole](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/06/smoerum-gl-skole.jpg)
Hvordan så en skolestue ud i 1950’erne? Det kan man opleve i Smørum Gamle Skole, og til åbent hus i anledningen af Ledøje-Smørum Historisk Forenings 50-års jubilæum kan man såmænd selv prøve kræfter med pen og blæk.
Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne
Søndag den 12. juni trækker Smørum Gamle Skole i festtøjet. Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus kl. 13-16 i skolens lokaler. Anledningen er, at det denne sommer er 50 år siden, foreningen blev stiftet.
Arrangementet er åbent for alle, der kunne tænke sig at blive lidt klogere på egnens nære historie. Skolen vil myldre med frivillige historiefortællere fra Ledøje-Smørum Historisk Forening, der vil vise gæsterne rundt i deres lokaler i den nedlagte skole i Smørum. Det kan være et besøg i stadsstuen, køkkenet, drengeværelset med skær af orange og ryatæpper eller en af de andre faste udstillinger. Man kan høre om skolegang i gamle dage, og ved pultene, der blandt andet stammer fra Smørum friskole, kan man forsøge sig som skribent med datidens skriveredskaber: med grifler på tavler eller pen og blæk.
I det hele taget er tiden skruet tilbage til en tid længe før iPads og Wifi, hvor en populær fritidsaktivitet kunne være at folde hatte og både af avispapir. Det kan man prøve kræfter med under kyndig vejledning af foreningens frivillige.
QR-koder skal være med til at stille nysgerrigheden
Foreningen holder altid åbent hus den første søndag i måneden, og til dette, der altså også markerer 50 års-jubilæet, er der en nyhed på programmet. Rundt i skolens lokaler er der nemlig blevet opsat en række QR-koder, som giver de besøgende mulighed for på deres egen telefon at læse historier om eksempelvis den gamle skolestue eller i køkkenet fra 1920’erne.
”Når vi har åbent hus, har vi tit så lynende travlt, at vi ikke kan nå at vise alle rundt,” siger Line Ludvigsen, der er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening.
”Men med QR-koderne kan man så bruge sin telefon og selv gå på opdagelse i historierne. For eksempel kan man læse, at vores skoleudstilling er et hjørne af den oprindelige skolestue, man kan læse om skolen historie og se, hvor inventaret kommer fra. Vi har for eksempel pulte fra Smørum Friskole og et kateder fra Grønland.”
Udover at få de gode historier fra de faste udstillinger, er der også på jubilæumsdagen mulighed for at komme med en tur i kulisserne. Foreningen har brugt corona-tidens nedlukninger til at rydde op på skolens førstesal, og den 12. juni åbnes den for gæsterne. Her kan man blandt andet se en lille film om, hvordan man afleverer genstande og historier til foreningen, så de kan komme til at indgå i lokalsamfundets store, fælles arkiv.
Arrangørerne håber på godt vejr, så kaffe og kage kan indtages i tørvejr på skolens parkeringsplads. Det er gratis at deltage, alle kan være med og det kræver ikke tilmelding.
Tid: Søndag den 12. juni kl. 13-16
Sted: Smørun Gamle Skole, Smørum Bygade 35, 2765 Smørum
Pris: Gratis. Tilmelding ikke nødvendig.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020
2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.
ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU
Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation
DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE
DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.
LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID
Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?
ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.
MODSTANDSKVINDERNES KAMP
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neanderthalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
DNA-ANALYSER GIVER GENNEMBRUD I 1000 ÅR GAMMELT MYSTERIUM
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.