Arkæologer skal lede efter brikker til puslespil om stenalderens gravskikke
12.10.2021
Emil Winther Struve (her ved en anden udgravning) er spændt på, om udgravningerne ved Kildedal Nord kan kaste nyt lys på de tidligere fund fra Knardrup-graven. Foto: ROMU.
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet
Over jorden er det bare en mark, der snart skal byudvikles. Men under jorden gemmer der sig forhåbentligt spor efter de mennesker, der for 2.500 år siden levede, døde og blev begravet her.
Marken ligger i Egedal Kommune, og planen er, at området – Kildedal Nord – om nogle år skal være en levende bydel. Først skal marken altså bare lige efterses af arkæologer fra ROMU, så man sikrer sig, at man ikke beskadiger væsentlige fortidsminder.
For der er faktisk sandsynlighed for, at jorden gemmer på noget spændende.
”Tidligere har der været registreret gravhøje på den mark. Dem ved vi ikke så meget om. De er undersøgt i slutningen af 1800-tallet, og der er ikke registreret ret meget. Men de giver anledning til at tro, at der kan være mere,” siger Emil Winther Struve, der er museumsinspektør og arkæolog hos ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.
Nye kulturelle strømninger
I området omkring marken er der tidligere udgravet bopladser fra bronze- og jernalderen, samt et gravanlæg, som vi vender tilbage til. De tidligere fund giver håb om, at jorden gemmer på mere. For området omkring ådalen har været et oplagt sted at bosætte sig i oldtiden.
”Ådalen har selvfølgelig været en naturlig grænse, men den har også været en kontaktflade, en transportkorridor, en hovedfærdselsåre. Det gør det til et godt sted at bo – og et oplagt sted at blive introduceret til nye ideer,” fortæller Emil Winther Struve.
Og det er netop spor efter nye ideer, arkæologen er særligt interesseret i her. Da der for godt 30 år siden blev anlagt en omfartsvej på nabomarken, fandt arkæologerne et gravanlæg fra stenalderen. Det blev fundet nær Knardrup og viste sig at være et temmelig specielt fund. For graven, der er fra ca. år 2.500 før hvor tidsregning, er fra en verden i forandring.
Både på europæisk plan og i store dele af Danmark skete der på det tidspunkt store, kulturelle skift. Blandt andet i måden, hvorpå man begravede sine døde. Fra de store stenanlæg – stendysserne og jættestuerne – overgik vi til en gravkultur med enkeltgrave, der ikke blev genbrugt. I graven lagde man gaver, der skulle vise den dødes status i samfundet.
”Tidligere blev der flyttet rundt på ting i gravkammeret, og man kunne ikke udrede det enkelte menneske og dets prestige. Men med de nye gravmetoder begynder individet at træde frem,” fortæller Emil Winther Struve.
Lerkarrene, der har en højde på ca. 20 cm, var svajede i formen, og det er karakteristisk for enkeltgravskulturens keramik. Fundene er udstillet på Roskilde Museum sammen med skiveformede ravperler, pilespidser af flint samt en økse fra samme grav. Foto: ROMU.
Interessant skift i genstandsmaterialet
Graven ved Knardrup er et af de tidligste eksempler på den nye gravskik på Sjælland. Skiftet fra den gamle verden til den nye skete over en lang periode på Sjælland, og enkeltgravene var på det tidspunkt faktisk sjældne, forklarer Emil Winther Struve.
”Men Knardrup-graven er netop sådan en undtagelse. Der er godt nok to mennesker i graven, men de er lagt i en stenkiste med gravgaver, som kan udtrykke deres status. Derfor er den et meget sjældent eksempel på, at der er nogle få mennesker på Sjælland, der har taget de nye ideer til sig.”
Om det er tilflyttere – for eksempel fra Jylland, hvor gravskikkene var hurtigere til at slå igennem – eller om det er lokalbefolkningen, der har taget ideer udefra til sig, kan man ikke sige noget om. Men uanset hvad vidner fundet om forandring.
”Når man beskæftiger sig med den her periode af stenalderen, er det utrolig spændende at kigge på de her store skift i genstandsmaterialet. Er det et udtryk for en reel indvandring til stedet eller for nye ideer, der begynder at sprede sig blandt de lokale?”
I første omgang skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra ROMU lave en forundersøgelse af jorden. Hvis de påviser, at der er fortidsminder, indstilles området til en egentlig arkæologisk udgravning. Og så kan arkæologerne begynde at drømme om at samle puslespilsbrikkerne.
”Hvis vi finder noget ved Kildedal Nord, kan vi tilføje den viden til Knardrup-graven og blive klogere på de gravlagte. De har været optaget af nogle af de nye ideer, der knytter sig til kulturelle ændringer. Kan vi finde flere grave og bopladsspor, kan vi også gå længere ned i detaljen med, hvilken slags mennesker, der levede her. Vi kan få nye perspektiver på Knardrup-graven og få sat den i relation til, hvad der skete i området,” slutter Emil Winther Struve.
FAKTA
Knardrup-graven, som er fra midten af bondestenalderen, blev fundet og udgravet i 1993, da der skulle anlægges en ny omfartsvej. I graven fandt man to mennesker, der er gravlagt i en stenkiste. Med sig har de gravgaver, der skal udtrykke deres status i samfundet. Graven er særlig, fordi den er en af de første enkeltgrave på Sælland og markerer en forandring i den måde, man begravede de døde i stenalderen. Genstandene fra graven kan i dag ses på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Glosuppe og købmandssnak: Lützhøfts Købmandsgaard deltager igen på Historiske Dage
Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse, og man kan smage på en glemt klassiker: Glosuppen.
Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane
Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.
Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum
Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.
Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke
Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.
Nye navne til “Historien bag musikken” på rockmuseet RAGNAROCK: Søs Fenger, Michael Falch og Hanne Boel
De tre kunstnere føjer sig til rækken af store danske musiknavne, som fortæller om ”historien bag musikken – og musikken bag historien” til tv-vært Clement Behrendt Kjersgaard på hele Danmarks rockmuseum.
Fra Radio Luxemburg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur.
Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig
Den 23. november slår Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.
Optoget er tilbage ved Lysfest 2024
Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.
Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde
Torsdag den 12. oktober er der verdensarvsdag i Roskilde for at markere den særstatus, som byens storslåede katedral har. Der er fri adgang på dagen, hvor byens borgere og andre interesserede inviteres med til en række festlige og informative aktiviteter.
Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke
Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.