Roskildes borgere har historien brusende i blodet

Af: Lene Steinbeck

02.07.2021

Roskildes borgmester, Tomas Breddam, foran Domkirken. Den er sidste hvilested for en lang række af danske regenter og er dermed en stærk stemme i fortælling om det historiske Roskilde. Foto: Roskilde Kommune.

I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.

Der findes fortidsspor, som øjet altid vil drages af. Som troner med rejste spir på byens højeste punkt og majestætisk fortæller om et årtusind med kirke, konger og magt. Eller dem, som sender øjet på vandring over fjorden, på udkig efter de stribede, firkantede sejl, der for mere end tusind år siden fragtede et berygtet og berømmet folkefærd på togter over hele Europa.

Og så er der de spor, som skjuler sig for det blotte øje. Den immaterielle kulturarv, som er traditioner, som er hverv, og som er ånd. De mennesker, der driver handel, landbrug og traditioner gennem generationer, er i lige så høj grad som domkirker og vikingeskibe med til at forme et sted.

”Roskilde er et overflødighedshorn. Vi er virkelig privilegerede, fordi vi har så meget kulturarv,” siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam (S).

”Der er selvfølgelig Domkirken, vikingeskibsmuseet og hele den stærke fortælling om middelalderbyen i Roskilde. Men der er også historien om, at vi altid har været handlende. Der er en lang fisketradition omkring fjorden ved Jyllinge, og der er de gamle bondesamfund ved Gundsømagle. Og sådan kan man jo bare blive ved.”

De nysgerrige borgere

Det er ROMU, der har det kulturhistoriske ansvar i Roskilde Kommune og blandt andet skal sørge for at bevare museets samlinger, forske og skabe ny viden. Men en betydelig del af kulturarven næres og lever uden for museernes mure – nemlig af Roskildes borgere. Og de er selv i høj grad opsøgende for at kende og bevare deres fælles historie.

”Jeg oplever en kæmpe nysgerrighed. Man kan se det på nogle flotte besøgstal på vores museer, men i høj grad også i det frivillige engagement,” fortæller Tomas Breddam.

”Prøv at tænke på, hvor mange der skal til at sejle vikingeskibene. Det er der virkelig mange, der støtter op om. Det er noget, man gerne vil holde liv i som en del af den sejlende kulturarv. Så der er blevet bygget gode kopier af vikingeskibene. De kan faktisk sejle, og vi kan lære en hel masse af det arbejde, som de frivillige udfører.”

Som et andet eksempel nævner han Roskilde Festival, der en uge hver sommer mere end fordobler kommunens indbyggertal. Den store festival, der er afhængig af et stærkt korps af frivillige, har samtidig vokset sig ind i roskildensernes bevidsthed som en del af deres identitet. En identitet, der løftes ind i en kulturarvssammenhæng med hele satsningen på den nye bydel Musicon med museet RAGNAROCK som en gylden kerne midt i det hele. – Ikke mindst nu, hvor museets særudstilling er ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, som netop indkapsler festivalen som kulturarv.

Historien er med i planerne

Roskilde ligger helt i toppen af listen, når det kommer til at tiltrække nye borgere. Og selv om det måske kunne være fristende at bygge stort og nyt i byen, skal man være varsom med ikke at tromle historien. For den spiller i følge Tomas Breddam en stor rolle, når så mange leder efter deres nye hjem i Roskilde:

”Det er helt tydeligt, at det har noget at gøre med kulturarven. Og det er ikke, fordi vi har været noget engang, men fordi vi stadig er det. Vi holder det ved lige. Roskilde har gennem 1.000 år været centrum for handel, og det er vi stadig. Det køber man ind op, når man flytter hertil.”

Derfor må der tænkes kreativt, når nye hjem kommer til. Som når en række af de tidligere hospitalsbygninger på Sankt Hans nu skal laves til boliger. Hospitalet er opført af Københavns Kommune i begyndelsen af 1800-tallet – og stedet var på ingen måde et tilfældigt valg.

”Årsagen til, at man i sin tid flyttede de psykiatriske patienter til Roskilde, var jo, at her var så skønt med fjorden, parkerne og Boserup ganske tæt på,” fortæller borgmesteren.

Siden har Roskilde nærmest integreret Sankt Hans – både stedet og patienterne – i sit dna.

”Vi har lært at leve rigtig fint og godt med Sankt Hans. Patienterne er en fast del af vores bybillede, og institutionen er med til at beskæftige rigtig mange. Også et stort korps af frivillige.”  

Derfor har Roskilde – som Breddam siger – ”historien med”, når de gamle hospitalsbygninger genopstår som 400 nye boliger.

”Den tid til ro og fordybelse, som man dengang tænkte var med til at hele det sårede sind, den tror vi også, at vi har brug for nu. Derfor laver vi hele Roskildes helende baghave. Vi dyrker mange af de gode steder, Sankt Hans har. Både den plejede og den vilde natur, og så den fantastiske forbindelse til Roskilde fjord. Fordybelse og ro er stadig godt for menneskets sind,” slutter Tomas Breddam.