Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj
21.06.2023
Af Cille Krause
Kraniet fra et af de øverste individer i graven. Kampestenen er efterfølgende lagt over den døde, eller den er væltet ned i graven, efterhånden som ligenes mange bløddele er gået i opløsning. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU.
På Køge Museum udstilles ”Vølvens grav”, det er en rekonstruktion af den spektakulære vikingegrav, der blev udgravet af ROMU’s arkæologer i 2005 i Trekroner Øst. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.
Graven, der kan dateres til vikingetiden, indeholdt flere individer samt en hest, hunde og dele af et får eller en ged. Graven var fyldt med flere store kampesten, og det hele var forseglet med en stor mængde flintknolde, kalk- og marksten. Ville man ikke have, at graven blev forstyrret, eller var man monstro bange for, at en person ville gå igen?
Hovedpersonen i graven var en ung kvinde på mellem 25-30 år. Blandt de genstande, hun er blevet gravlagt med, er et objekt, som mest af alt ligner et specialiseret værktøj med form som en stor ”pilespids”. Den er mestendels fremstillet af bronze, men selve spidsen er af jern, og denne er smedet på. En materialekombination der er højst usædvanlig og sjælden. Den modsatte ende af objektet slanker til, og spor af trærester og kobberbånd vidner om, at den har været monteret på en træstav. Genstanden tolkes derfor som et ceremonielt objekt, der måske blev brugt i forbindelse med udøvelse af sejd. I de islandske håndskrifter berettes om stave i forbindelse med vølver, der udøver sejd. Udøvelse af sejd var en kvindelig aktivitet – det var en særlig form for magi, vi kun kender lidt til.
Spidsen af vølvestaven. Foto: Cille Krause, ROMU.
Det var arkæolog Birgitte Borby Hansen fra Roskilde Museum, der var daglig leder af udgravningen i Trekroner Øst i 2005. Assisteret af to arkæologistuderende fra Københavns Universitet, registrerede de den komplekse grav i flere niveauer med mange tegninger. Det var et forløb, der tog flere uger, da dokumentationen var vigtig for at forstå hændelsesforløbet:
Den unge kvinde blev lagt i bunden af en større nedgravning på ca. 180×280 cm. Ved hendes hoved blev der sat en spand (i nutiden repræsenteret ved en jernhank). Ud for højre arm blev et træskrin (repræsenteret ved øskner, nitte og lukke) og en rund træbeholder, samt dele af jernknive placeret. Ved højre underarm lå det specielle objekt af bronze og jern, og ved højre skinneben lå en kraftig jernkrog. Ved bækkenområdet lå en tredje kniv, og spredt på kroppen lå nogle små jernnitter. Ved kvindens fødder blev der lagt en hund af mellemstor race. Den blev lagt på højre side i en bagudvendt og vredet positur, desuden lå der dele af får/ged. Ved hundens hals lå en jernkæde – måske dens halsbånd? Oven på hundens bagkrop var sat en sten. Derpå blev en hest placeret langs kvindens venstre side. Den hvilede på bugen med bøjede ben, og med hovedet lagt på venstre side hen over hundens bagparti, bag om stenen. Hesten blev lagt ind over størstedelen af kvinden. Bag kvindens hoved, samt langs med og tildels oven på hestens krop, blev derpå sat fire store kampesten. Oven på det hele dumpedes en stor mængde kraftige flinteskærver samt mindre marksten som tildækning. Under og mellem stenene fandt man knogler fra en mand og en kvinde samt dele af endnu en hund. Det ene menneskekranie var kilet ind under én af de store kampesten. Det viser, at de øverste to individer i graven er anlagt inden kampestenene blev sat. Efterhånden som ligenes mange bløddele i graven er gået i opløsning, er stenpakningen sunket, og kampestenene er væltet ned i graven, hvor knogler er blevet skubbet til. Hele gravhændelsen kan således have foregået på én gang.
Den komplicerede grav, med de mange døde mennesker, dyr og ikke mindst flere lag af sten, tog lang tid at dokumentere og udgrave. Sidst i forløbet deltog arkæolog Jens Ulriksen fra Roskilde Museum. Jens er i dag forskningsleder på Museum Sydøstdanmark og det er på hans initiativ, at vølvegraven nu er blevet genfortolket, rekonstrueret og udstillet på Køge Museum. Vi ønsker dem tillykke med udstillingen.
Ovenfor ses rentegningerne af arkæologernes dokumentation af graven. Niveau 1 var det ”billede” der først mødte dem, mens niveau 3 er bundniveauet i graven med den gravlagte vølve. Illustration: Cille Krause, ROMU.
Undervejs i udgravningen af graven. Hestekraniet i den sydlige ende af graven. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig
Den 23. november slår Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.
Optoget er tilbage ved Lysfest 2024
Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.
Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde
Torsdag den 12. oktober er der verdensarvsdag i Roskilde for at markere den særstatus, som byens storslåede katedral har. Der er fri adgang på dagen, hvor byens borgere og andre interesserede inviteres med til en række festlige og informative aktiviteter.
Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke
Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.
Bogserien ”Danske albums” bliver til spotudstillinger på Danmarks rockmuseum
Redaktørerne og forfatterne Henrik Marstal og Jan Poulsen står i front, når forlaget bag ”Danske albums” indgår et langsigtet samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK. Den fælles mission er at styrke pop- og rockkulturens ofte underbelyste betydning, med det klassiske album som centrum.
Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie
På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.
Historien bag musikken 2024
I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.
Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum
Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.
ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge
En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.
